… som jeg ikke havde ønsket mig, eller rettere som jeg ikke vidste jeg ønskede mig – blev leveret på mit dørtrin her til aften. En overskrift kunne også have været “den perfekte gave“, men den var ligesom taget.

Man kan vel sige, at den kommer på det helt perfekte tidspunkt. En sød og sjov kop, som jeg vil hygge med en god kop te – måske i aften, tror jeg. Mens jeg har benene smækket op på bordet. Og slapper af i min krop efter endnu en hård dag. Min krop er stadig mærket efter weekendens strabadser – men jeg er meget obs på min krops signaler og klapper hesten. Ikke noget med at spille superwoman for tiden og fare rundt. Det har kroppen ganske enkelt ikke råd til!

Så jeg nyder synet af denne herlige kop, som er min egen – og hvor man kan sige: “Det er da det rene kykkeli-kyyyyy”. Og sender et tak afsted til mor nr 2, Vendelboen og Et Cetera.