jump to navigation

Big Mamma juni 16, 2009

Posted by frkbibo in Lille mig....
Tags: , , , ,
trackback

pilarPå konferencen i Bella Centret havde jeg fornøjelsen af at tilbringe lidt fritid med Big Mamma her på billedet – faktisk lørdag eftermiddag hvor det hele var overstået og solen ENDELIG brød frem.

Big Mamma døbte Esbjergpigen og jeg hende i Paris da vi mødte hende første gang. En ægte spansk dame med store spanske armbevægelser som i første omgang ikke værdigede os et blik, men som viste sig at være en rigtig sød og hjertelig dame, der er god til at dele masser af kindkys ud. En spansk dame, som ikke kan så mange ord på engelsk og som man kommunikerer med ved at prøve at gætte sig frem til hendes spanske gloser, samtidig med at man bruger universalsproget: KROPSSPROG!

Jeg kunne egentlig godt lide hende allerede i Paris, da isen først var brudt. Og her efter Bella Centret, så kan jeg lide hende endnu mere. Og jeg tror at hvis vi bare kan få nedbrudt nogle af sprogbarriererne så vil hun være et UTROLIGT godt bekendtskab at have – hvad hun egentlig er i forvejen. Hun rejser altid med én som kan engelsk. Og det gør det jo ekstra sjovt, for når spaniolerne diskutterer, så er det med STORE armbevægelser.

Under middagen sad vi og snakkede alder – og så fik jeg voldsomt ondt i kæben fordi den smadredes ned i bordpladen. Skønne Big Mamma er i år blevet 70 år!! Ældste søn er 50! Og hun grinede voldsomt og hjerteligt mens hun udbrød at hun havde været i live næsten dobbelt så lang tid som os!

I sidebemærkning skal så nævnes at hun har arbejdet 7-8 år for/med Moder Teresa. Stik den!

Kommentarer»

1. pernillepaa1 - juni 16, 2009

Hvor var det et dejligt indlæg at læse, hun ligner ikke en der lige er blevet 70.
Det er urtoligt hvordan at vi mennesker kan kommunikere selv om vi ikke taler samme sprog, tag bare børn på en campingplads, de kan lege i flere uger sammen uden at forstå et dyt af hvad de siger til hinanden. Som voksne lader vi os desværre nogle gange bremse af de sprogbarriere der kunne være.
Knus og god dag Bibo

2. Anne, mandag - juni 16, 2009

Alder er noget mærkeligt noget…IRL hæmmes vi ofte af, at den ene eller anden er meget ung/ meget gammel….
men i blogverdenen er det fuldstændig ligegyldigt…spørg bare Valdemarsro.dk (tror jeg nok adr. er) det har hun og jeg vendt hver gang vi har mødtes til blogmøder…hun er 25 (+lidt, tror jeg nok) og jeg er øh hrmpfff en anelse ældre…ikke meget…en anelse *lol*—-kun en anelse ældre

3. Piskeriset - juni 16, 2009

Det er så fedt, når man kan mødes på tværs af alder! På mit studiejob sludrede jeg i sin tid rigtig meget med en kollega, der var 20 år ældre end mig. Vi svingede enormt godt sammen og havde blandt andet nogle meget hyggelige diskussioner om neglelak i alskens farver, som vi begge holdt meget af ;-)

4. Marianne - juni 17, 2009

Sådanne kvinder er guld værd og sjovt i kalder hende Big Mama – det har min mor heddet i henved 30 år og idag underskriver hun sig Big Mama :-)

5. frkbibo - juni 17, 2009

Jeg har fundet ud af at i fællesskabet på tværs af landegrænserne findes ordet alder faktisk ikke. Vi snakker alle lige godt sammen.

Og så er jeg jo stadig vildt imponeret over at hun arbejdede for Moder Teresa.