Bibliotekar sjov

Posted on

Ok, man behøver nu ikke være bibliotekar for at se det sjove i den her – men når man nu er bibliotekar, så får den da lige en ekstra tand på humør barometeret.

Mere sjov, ballade og underholdning på 9GAG.TV.

Tid til Oscar igen – hvem vinder?

Posted on Updated on

Nu har jeg ikke set specielt mange af de film, der er nominerede til Oscar uddelingen på søndag. Nogle har ikke haft premiere i Danmark endnu, mens andre nåede jeg bare ikke. Jeg glæder mig voldsomt til at se Juliane Moore i Still Alice (er vildt begejstret for bogen). Jeg har set Big Hero 6, og var meget begejstret – måske den har en chance som bedste animerede film, måske ikke.

Jeg har kun set 2 af de film, der er nominerede til bedste film: The Grand Budapest Hotel og Boyhood.

Skal jeg vælge mellem disse 2 film, bliver det uden tøven Boyhood, selvom Grand Budapest Hotel var ganske fornøjelig, men favoritten er Boyhood. Sikke en genistreg at starte på filmen for 12 år siden og lade os følge drengen Mason fra ca. 5. år til han skal på universitet. Du ser hans udvikling, skift af frisure, familiemiddage, kort og godt hans opvækst. Og selvom filmen varede 2 timer og 45 minutter, var jeg helt og aldeles draget ind i filmen.

De andre nominerede til bedste film ser spændende ud. Jeg skal da se Birdman på et tidspunkt, og er sikker på at jeg vil svømme væk i både The Theory of Everything og The Imitation Game.

Se samtlige nomineringer til Oscar her.

Helix

Posted on Updated on

Jeg faldt tilfældigt over denne serie, som bogstavelig talt har fået mig til at vippe ude på kanten af stolen og mindst EN gang i hvert afsnit udbudt: HvaBa’! -eller SayWhat! Fordi så snart du har regnet ud hvad det her er for noget, så tager handlingen en drejning, som du ikke lige havde set komme – og det sker NÆSTEN i hvert afsnit. Og jeg har nu set 8 afsnit af sæson 1.

Beskrivelsen siger at vi her har at gøre med en flok videnskabsfolk, nogle af verdens bedste forskere ud i epedimi sygdomme som ebola og andre ekstremt farlige sygdomme, som der reelt ikke er nogen vaccine på. Forskerne sendes til Arktis til en kæmpe forskningslejr for at inddæmme og bekæmpe en mystisk virus, der er brudt ud. De ved ikke, hvad der venter dem, og de har ikke den fjerneste ide om, hvad de vil blive udsat for. Hvorfor er det netop disse udvalgte der sendes afsted? Hvilke hemmeligheder skjuler lederen på basen og hvorfor har han billeder af Julia Walker, som er én af forskerne? Hvorfor forsvinder børnene omkring basen og har gjort det i mange år? Og hvad er det for en virus der forvandler de smittede til frådende zombielignende monstre? Og hvad sker der lige med Julia Walker, som smittes men som på mystisk vis kommer sig – NÆSTEN uden mén?

Hele menneskeheden er i fare – hvad skal det dog ikke ende med??

Serien er dyster, skræmmende, mystisk og dragende. Og så er jeg ret vild med titelmelodien, som er HELT modsat det dystre tema : glad, let og caféagtig a la “her er ingen fare på færde”.

Mere om serien på IMDB.

Verdens bedste kiropraktor

Posted on Updated on

Og så er det ikke engang løwn.

Jeg var meget skeptisk da jeg først kom til Alex. Faktisk lettere angst for sådanne størrelser, der knækker én om til en sommerhat, og med mine svage led bævrede jeg lidt, inden jeg kom ind til hende. For ville det ikke bare gøre ondt værre – det har jeg nemlig tidligere oplevet hos en anden behandler, som ikke var kiropraktor, men som mente at min nakke kunne rykkes på plads. Men jeg faldt hurtigt til ro, da den lile dame med den store flotte hårmanke, trådte ind. Og jeg sender en kær tanke til min kollega, som bogstavelig talt kastede mig op af trappen. Hun har på kort tid fikset min ryg og hun gør det på blideste manipulerende maner. Jovist, det knager voldsomt, men NØJ hvor jeg svæver når jeg går derfra. Det vildeste jeg endnu har oplevet hos hende, var dengang hun satte min hånd på plads – eller rettere manipulerede med den, så den fik sin fulde bevægelighed tilbage. Fantastisk.

Og nu har hun reddet en tigerunge i Aalborg Zoo, ved at give hende behandlinger fordi den gik rundt i cirkler. Det er da sejt!

Se klippet til artikel og videoklip via linket ovenfor. Deres embed funktion virker tilsyneladende ikke i wordpress.

Ny behandling

Posted on Updated on

Dette indlæg hører egentlig ikke under her – der kommer mere på min anden blog og undersiden om sklerodermi senere.

Men jeg er påbegyndt ny behandling, som forhåbentlig skal hjælpe mig med at få dæmpet problemerne med mine led, der er inflammatoriske. Det er en biologisk behandling, og midlet hedder Orencia. Hvor du har prednisolon der fungerer ved at slå alt ned, så opfører den biologiske medicin sig på en mere målrettet måde. Orencia slukker for kontakten på det, man kalder T-celler. Man hæmmer simpelt hen immunsystemet ved at påvirke T-lymfocytterne. Det er smart, men betyder at du bliver mere modtagelig for infektioner. Samtidig foregår behandlingen intravenøst, så jeg rejser lidt frem og tilbage mellem bopæl og sygehuset med speciale i min sygdom. Og prisen på en enkelt behandling snakker vi slet ikke om – lad os bare sige at jeg er meget glad og taknemlig for det danske sundhedsvæsen.

Orencia, her linkes til Gigtforeningens side om nyere biologiske lægemidler, bruges primært til leddegigt. Det har jeg ikke. Men vi prøver alligevel – for stort set al den medicin du får, når du har sklerodermi, er eksperimentiel. Og de symptomer jeg har i leddene minder om RA, men det er det ikke. Hvad virker på den ene, virker ikke nødvendigvis på den anden, så vi prøver. Vi har vitterlig brug for mere fokus og opmærksomhed på denne grusomme sjældne sygdom.

Jeg er positiv og håbefuld. Og prøver at gå udenom diverse infektioner. Første behandling var i tirsdag og jeg har holdt lav profil siden – samtidig med at jeg har 1000% fokus på min krops reaktioner.

Og så kan man jo lade Dagmar og Egon suse forbi og lige genopfriske sæson 3 af Fringe, inden jeg smider julegaven, sæson 4, på.

God weekend.

2015 – kom frisk

Posted on

På årets næstsidste dag, her d. 30. december 2014, sidder jeg og dyrker min forkølelse. Det var en forkølelse, som jeg er ret sikker på fløj på mig d. 23. december i et tog på vej hjem fra Aarhus, hvor jeg havde været hos status hos fysioterapeuten, som er tilknyttet det team, som gør et godt arbejde i at holde min sklerodermi i skak. Toget var proppet af mennesker på vej på juleferie, og rundt om mig lød der masser af nys og snøft. Jeg nåede at fejre juleaften med familien og så har jeg ellers været placeret i vandret stilling lige siden.

Normalt laver man på dette tidspunkt status over året der gik. Hvorfor skal man det? Hvorfor kigge tilbage i stedet for fremdad? Jo, det er da fint at fortælle løs om endnu en veloverstået verdenskonference indenfor systemisk sklerodermi, hvor jeg denne gang holdt et oplæg for patienter og pårørende i temaet “hjælpemidler i dagligdagen”. Eller om den pragtfulde varme sommer, som bare blev ved og ved og hvor jeg nød frozen yoghurt med nevøen, så det stod om ørerne på os. Eller turen til Zagreb, hvor jeg følte mig ført tilbage i tiden til Agatha Christie og mordet på Orientekspressen. Pigeturen til Skagen holder jeg helt for mig selv, for det var totalt uden hæmninger. Eller det vildt sjove i at havne i det norske Se & Hør med billede, fordi en kendt nordmand fik den agressive form for sklerodermi og nu kæmper for sit liv. Eller min mors 70 års fødselsdag.

Der er nok at tage af, for det var da et pragtfuldt år med masser af gode minder, som luner selv så lang tid efter at de skete.

Jeg vælger dog at se fremad og gnubbe lidt på spådomskuglen, for jeg har en ide om, hvad året bringer:

  • Årets julegave til nevøen var et klippekort, et gammeldags 10-turs kort med ture i biograf, hygge, overnatning, zoo og meget mere. Vi skal bare hygge max igennem. Venner og familie skal også hygges med.
  • Amsterdam bliver ét af udlandsturene. Det er mere end 10 år siden jeg sidst var afsted. En anden udlandstur bliver pigeturen…denne gang skal vi mødes i Norge, og jeg ved allerede nu at det kommer ikke til at gå stille for sig.
  • Jeg starter på ny behandling om 1 uge – hvis altså blodprøverne godkendes. Der er en lille udvikling i min sygdom – mine led begynder at drille, men så driller vi igen. Jeg er klar til kamp og har mere end bare ny behandling oppe i ærmet. Mig skal den ikke bide skeer med, den sygdom.
  • Spændende hektiske opgaver på arbejde, både undervisning og alt det andet. Jeg glæder mig til endnu en sæson med mine kolleger – vi svinger bare så godt sammen, os tre musketerer.
  • Og selvfølgelig er der en masse andre ting på vej, som spådomskuglen ikke helt har løftet sløret for endnu. Men det gør heller ikke noget – der skal være plads til ændringer i planer, overraskelser, og alt det andet.

Jeg ønsker dig et rigtig godt nytår – gør nu ikke noget jeg ikke ville have gjort. Må 2015 blive et år, som byder dig masser af glæde, godhed og varme. Vær god ved andre, som du gerne vil at andre skal være ved dig – så kan det kun gå godt.

 

 

Vector Open Stock www.vectoropenstock.com
Vector Open Stock
www.vectoropenstock.com

 

24. december

Posted on Updated on

I aften er det juuuule-afteeeeeen, der er længe længe til….

NEJ, det er der ikke. Jeg skal have pakket gaverne ind og satser på at jeg har gavepapir nok. Heldigvis skal jeg ikke koncentrere mig om andet end at sætte mig til bords og smovse vildt og inderligt i den lækre julemad. Det bliver så godt. Og så i selskab med nevøen….nåh ja, og så hans far og mor og bedsteforældrene.

Julegaveindpakningen blev sat på kraftigt stand-by igår efter at være vågnet kl 4, og så en togtur sammen med en stor del af befolkningen fordi jeg havde tid hos specialteamet og skulle en tur til Aarhus, hvor en yderst grundig fysioterapeut på magisk vis formåede at finde samtlige ømme senetilhæftninger i benene. Tro mig, der er mange! AV, hvor jeg bandede og svovlede. Så fokus Lille juleaften blev sofa, Netflix, varmetæppe og ømme sener.

Men jeg når det – selvfølgelig gør jeg det. Julen kommer uanset hvad. Og må du have en rigtig god én af slagsen.