Landsbytur

Posted on Updated on

Den ene af 2 udflugter som vi havde tilmeldt os gik under navnet “Landsbytur og Oia”.

Afgang fra Kamari kl. 15, for vi skulle selvfølgelig have fornøjelsen af solnedgangen i Oia.

Først gik turen til øens ældste kirke, Panaghia Episkopi, hvor vi kunne beundre de smukke gamle ikoner. Panaghia Episkopi blev bygget i 1115 under den byzantiske kejser Alexios I Komnenos. Kirken har overlevet invasioner fra bl.a. russerne, tyrkerne og frankerne. Ligeledes diverse brande hvoraf den værste var i 1915, men hvor nogle af ikonerne på mirakuløs vis “overlevede” branden. Kirken overlevede sågar det store jordskælv i 1956. Desværre var der indbrud i kirken i 1982, hvor 26 af de smukkeste ikoner blev stjålet, og aldrig siden set.

Lige ved siden af Panaghia Episkopi ligger spøgelsesbyen Mesa Gonia. I 1956 oplevede Santorini et voldsomt jordskælv, og samtlige indbyggere flygtede til Kamari by. Siden har byen stort set ligget øde hen og er en spøgelseslandsby at betragte. Enkelte er dog begyndt at flytte tilbage – husene går nemlig i arv og ligesom her er husene underlagt ejendomsskatter. Den 9. juli hvert år mindes jordskælvet – nu om dage er der underholdning og god mad.

Fra Mesa Gonia gik turen videre til byen med de 42 kirker, landsbyen Pyrgos. Det er ligefør, der er ligeså mange kirker i den landsby som der er indbyggere. Vi fik lov til at selv at kravle op af de mange labyrintiske trapper. Vi gik kun op til den første kirke, og så tøffede vi stille og roligt nedad igen, ned til caféen lige neden for trapperne. Man skal jo heller ikke overanstrenge sig, vel?! 😉

Derefter gik turen til postkortlandsbyen Imerovigli. Det er herfra at billederne på de fleste postkort fra Santorini bliver taget. Og der ER skam yderst smukt deroppe. Og der er god sigt ud over hele Santorini, som ikke er meget større end Samsø.

Så gik turen videre til det nordligste punkt på Santorini, byen Oia. Her havde vi fornøjelsen af at spise aftensmad på en hyggelig restaurant med sigt ud over vulkanøerne. Byens gader er belagt med marmor, og efter aftensmaden var der tid til på egen hånd at udforske byen, og spadsere af den korte og hyggelige ej af den marmorbelagte gade ud til den berømte vindmølle i udkanten af Ois, hvor vi så solnedgangen.

6 thoughts on “Landsbytur

    Anette B said:
    juli 18, 2008 kl. 2:53 pm

    Solnedgangen skal næsten ses når man er på Santorini 😉 Skøn tur I havde lyder det til… Jeg kunne have brugt flere timer i postkortelandsbyen – der er så smukt 😛

    vendelboen said:
    juli 18, 2008 kl. 3:21 pm

    Du er simpelthen smadder god til at skrive om vores ferie. Det vidste jeg selvfølgelig godt, men alligevel. Du skal næsten have procenter hos Århus charter, de må da sælge mange flere rejser med den smukke beskrivelse,du har her. Jeg må dog sige, at solnedgangen, den dag vi var i Oia, ikke var så smukt som ved vores eget vesterhav.

    frkbibo responded:
    juli 18, 2008 kl. 4:31 pm

    Nemlig, Annette, udsigten derfra er helt fantastisk.

    Tænker ved mig selv at vi kan bruge noget af teksten til vores bog, køre Vendelbo. 😉

    margretheshjoernedk said:
    juli 20, 2008 kl. 10:38 pm

    Dejligt at læse om, skønne billeder 🙂

    frkbibo responded:
    juli 21, 2008 kl. 7:51 am

    Tak, Margrethe. 🙂

    et cetera said:
    august 7, 2008 kl. 9:04 am

    Hun har helt ret, dén vendelbo – du er en knag til at sætte ord og billeder på Grækenland … – og: Nå, det er DET du mener med postkortlandsbyer!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s