Solomon Kane

Posted on

Igår zappede jeg formålsløst rundt på kanalerne… har vel en 50-60 stks, og endda pt. tv1000 kanalerne på prøve. Men der var absolut INTET der lokkede. Så jeg hoppede den sjældne gang på “shoppen” for at se om der så var nogle film der fristede.

Under “nye film” lokkede shoppen med Solomon Kane.

Lidt anti-helt, lidt eventyr, mørke og magiske 1600-tals spænding. Aldrig hørt om den.

Og den starter lovende med en åbningscene, hvor Solomon og hans mænd er på vej ind i en mørk og mystisk borg. Én efter én hives mændene ind gennem nogle spejle hvorfra gysende ækle djævelske væsener suser ud og snapper dem. Til sidst er der kun Solomon tilbage og han virker helt upåvirket. Inde i tronsalen på borgen konfronteres han med Djævlens udsending. Når man har kriget og slået så mange ihjel og ligefrem nydt det, som Solomon har gjort, så er det jo nok ikke himlen der venter. Og tiden er kommet, hvor han skal hives med ned i Helvede.

Han undslipper og søger ly på et kloster, men de onde kræfter trænger nærmere og Solomon må drage på landevejen, hvor han slår følge med en lille karavane som er på vej til “Det nye land” for at starte på en frisk.

Fin start – men så falder det også lidt til jorden. Handlingen bliver noget rodet og skuespilpræstationerne falder hurtigt i kvalitet. Og effekterne har meget svært ved at trække niveauet op.

Men hva – nu er den set… og næsten glemt igen.

Reklamer

2 thoughts on “Solomon Kane

    Piskeriset said:
    september 11, 2010 kl. 1:19 pm

    Åååhh – jeg kunne næsten alligevel og måske finde på at se den trods kritikken – men jeg er også temmelig forfalden til den slags film! 😀

      frkbibo responded:
      september 11, 2010 kl. 1:22 pm

      Den kan sagtens ses! Og ja – jeg har det på samme måde som dig. Den havde da heller ikke fået så mange stjerner i shoppen, men jeg/vi vil jo gerne selv bedømme. Ikke? 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s