Om snart

Posted on

(om nogle dage) står den på SE TIL HØJRE FØR DU GÅR OVER VEJEN, røde telefonbokse, betjente i gadebilledet med kælenavnet BOBBY, og en undergrundsbane kaldet TUBEn.

london

Oh, yeeeees, London, here I come!!

Igen igen igen blandes forretning med fornøjelse.

Først går turen til Tottenham for at hygge, kramme og pludre med veninden. Vi får 2 skønne dage og jeg håber at vi tager turen til Primark. Tøj mv til fornuftige penge og i forbavsende ok kvalitet prisen taget i betragtning. Den står især på strømper og småtterier. Men en bluse eller 2 må gerne finde vej til kufferten. Og så måske en tur forbi en boghandel. Og selvfølgelig den “obligatoriske” t-shirt fra Disney Store. Og SELVFØLGELIG kaffe på Starbuck – yeeeees. Jeg HÅBER at få tiden til et smut forbi et museum. Kunne være fedt, men det bliver nok ikke denne gang. Så må jeg booke tid hos “motel-mutter” senere på året, måske.

Og så flytter jeg på hotel i Kensington distriktet, hvor jeg vil have min base mens jeg farer til ExCel (i den anden ende af London… suk for en rejse!) for at deltage i årets store cirkusforestilling (ment på den allerkærligste måde for det er i år 3. gang jeg deltager!), den store prestigefyldte rheumatologiske konference, EULAR, med deltagelse af mere end 15.000 mennesker fra hele verdenen – som alle har ét eller andet tilhørsforhold indenfor rheumatologiens verden, hvad enten det er læger, sygeplejersker, patienter eller pårørende… nårh ja, og så selvfølgelig med stor deltagelse fra medicinalfirmaerne. Og DET er sjovt – de lokker jo med storslået kaffe, fine tasker, nøgleringe, blokke, reklamer for at man skal snakke med dem. Og som medlem af en patientforening vil man jo MEGET gerne snakke med dem. Vi skal nemlig prøve at lokke penge ud af dem, så vi kan få sponsoreret vores kommende verdenskonference indenfor systemisk sklerodermi. (Februar i Madrid)

Jeg får travlt på konferencen. Vi er kun 2-3 fra Fesca og mine hænder er i forvejen bundet til den forpligtigelse at præsentere en plakat som jeg har fået lavet i anledning af konferencen og som fortæller historien om, hvordan vi gik fra 0 til international sklerodermi dag på blot 2 år. Jeg må ikke vise den her endnu – det er forbeholdt konferencen (der er strenge regler), men når det hele er overstået… så må I gerne se.

Det bliver en hektisk uge på alle områder, og det er vigtigt jeg får prioriteret min brug af skeer. Selvom jeg udmærket godt ved, at jeg glemmer alt om at passe på dem når det står på og det rammer mig i nakken som et piskesmæld bagefter. Men jeg vil bruge dagene inden afrejse på at slappe max af og tage ting stille og roligt. Som det nu kan lade sig gøre i Bibo’s verden….. Og så skal det hele nok gå – det plejer det jo at gøre.

Jeg glæder mig i hvert fald til at få luft under vingerne igen… sikkert for sidste gang i år. Men det er også udlandsrejse nr. 2 i år, så nu skal hesten vist klappes. Omend der er godt nok planer om endnu en udlandsrejse om få måneder. En éndagstur til Göteborg hører da også med i regnskabet, ikke?! Flirt - mand

Advertisements

8 thoughts on “Om snart

    Anette said:
    maj 15, 2011 kl. 12:32 pm

    Jeg håber det bliver en fantastisk tur – det lyder skønt med shopping – venindehygge og konference. Pas på dig selv – glæder mig til at høre om det. Knus

      frkbibo responded:
      maj 15, 2011 kl. 12:55 pm

      Jeg glæder mig. Nu skal jeg bruge denne uge på at få styr på ting og sager. 😉

    Fru E said:
    maj 15, 2011 kl. 1:13 pm

    London er en af det storbyer jeg elsker. Dejligt med sådan en mixet tur. 🙂

      frkbibo responded:
      maj 15, 2011 kl. 2:24 pm

      Ja, det bliver skønt. Jeg satser på godt vejr… 🙂

    vendelboen said:
    maj 15, 2011 kl. 3:46 pm

    God tur. Benjamin og jeg tager sikkert “samme” tur til efteråret, det var hans nonfirmationsgave…

      frk. Bibo responded:
      maj 17, 2011 kl. 10:57 am

      Uh, det bliver godt 😉

    julia louise said:
    maj 26, 2011 kl. 3:03 pm

    har altid gerne ville til london!!! 😦 håber du får en god tur 🙂

    Jeg har tidligere blogget på engelsk, men er nu vendt tilbage til det danske 🙂 Så håber du vil kigge forbi…

      frk. Bibo responded:
      maj 31, 2011 kl. 7:32 pm

      Uh, du må love mig at tage til London på et tidspunkt. Pragtfuld by. 😉

      Og så et bragende velkommen her – jeg kigger forbi… fluks. 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s