The Hunger Games

Posted on

Så væltede jeg i biografen med en kær kollega (har planer om at søster også skal slæbes afsted – for jeg kunne være fristet til at se den én gang til) for at se denne læææææænge ventede film. Jeg læste med stor fornøjelse serien (tak til Piskeriset for introduktion til serien) på engelsk og siden glædet mig som et lille barn til at se filmen.

Vi befinder os i et futuristisk samfund, som kunne være Nordamerika, hvor landet Panem består af 12 distrikter, som styres af magthaverne The Capitol. For at undertrykke befolkningen og true dem fra at lave oprør mod magten, tvinges distrikterne hvert år til at udvælge 1 dreng og 1 pige, som skal deltage i årets Dødsspil. Det er reality TV når det er allerværst, for deltagerne skal kæmpe mod hinanden – til døden, der kan kun være én vinder.

Til det 74. Dødsspil udvælges i Distrikt 12 pigen Katniss og drengen Peeta. Vi følger nu de unges kamp for at holde livet – dog med fokus på Katniss, som deltager som frivillig, idet hendes søster oprindelig blev udtrukket. Da Katniss tidligere i livet mistede sin far til kulminerne, og moderen var tæt på at miste forbindelsen til omverdenen har Katniss alt at vinde og intet at tabe, og hun går ind i Dødsspillet klar til at kæmpe for sit liv.

Rollen som Katniss spilles af Jennifer Lawrence som tidligere har høstet roser fra filmen “Winter’s Bone“, en film som jeg endnu ikke har set men som absolut skal ses, og jeg må sige at rollen som Katniss spiller hun fremragende. Det er præcist som jeg har forestillet mig Katniss. Og så er det lidt sjovt at opleve Lenny Kravitz i en lille birolle, en rolle som måske burde fylde et liiiiiille bitte smule mere.

Men jeg sammenligner sjældent bøger og film, selvom indhold er det samme. Man kan ikke få alt med i en film. Men jeg synes at filmen er MEGET tro mod bogen og jeg er tilfreds med udfaldet.

Det er helt klart en film der skal ejes når den kommer på dvd. Og så må de godt hoste op med fortsættelsen! Rygterne siger november 2013. Uuuuuuhm, kan slet ikke vente.

The Hunger Games (2012) – IMDb.

Advertisements

2 thoughts on “The Hunger Games

    Piskeriset said:
    marts 24, 2012 kl. 7:39 pm

    Ye’re welcome 😀
    Jeg så filmen i går og pønser på at skrive et indlæg om det… 😉

      frkbibo responded:
      marts 24, 2012 kl. 8:05 pm

      Glæder mig til at læse det – du plejer jo at have de gode kritiske øjne på. Og det er KÆRLIGT ment. Kan godt lide dine tvister og overvejelser. 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s