12. december

Posted on Updated on

Lever julemanden??

Well…

Der er ca. to milliarder børn (personer under 18 år) på jorden.
Imidlertid skal julemanden ikke besøge muslimer, hinduer, jøder eller buddhister, hvilket reducerer antallet til 15% eller 378 millioner. Med et verdensgennemsnit på 3,5 børn pr. husstand, er der altså 108 millioner husstande at besøge, idet vi antager at der er mindst ét artigt barn i hver husstand.

Julemanden har pga. jordens forskellige tidszoner og rotation, ca. 31 timer at klare sit arbejde i, idet vi antager at han rejser fra øst mod vest, hvilket ville være logisk at gøre. Det svarer altså til at han besøger 967,7 husstande pr. sekund. Det vil altså sige, at for hver kristne husholdning med et artigt barn har julemanden ca. 1/1000 sekund til at parkere slæden, springe ud og hoppe ned gennem skorstenen, fylde sokkerne, der hænger på kaminen, anbringe de resterende gaver under træet, spise det slik, der er lagt frem til ham, kravle op igen gennem skorstenen, hoppe op i slæden og fortsætte til det næste hus. Idet vi antager at alle husstande, som skal besøges, er jævnt fordelt (det ved vi selvfølgelig at de ikke er, men vi vil antage det til brug for beregningerne) er der ca. 1 km mellem hvert hus i gennemsnit. Det giver en samlet rejse på ca. 100 millioner km., idet toiletbesøg og pauser fraregnes. Det vil sige at Julemandens slæde flyver ca. 1000 km i sekundet, eller 3000 gange lydens hastighed. Til sammenligning kan nævnes, at det hurtigste menneskeskabte fartøj nogensinde, rumsonden Ulysses, flyver ca. 50 km i sekundet. I øvrigt kan et konventionelt rensdyr max løbe ca. 30 km i timen.

Nyttelasten i slæden er et andet interessant aspekt. Idet vi antager, at hvert barn minimum får et lego-sæt af mellemstørrelse (1 kg.), skal slæden medtage over 500.000 tons, julemanden selv ikke medregnet. På land kan et normalt rensdyr max trække ca. 200 kg. Selv hvis vi antager at de specielle flyvende rensdyr kan trække 10 gange denne vægt, kan opgaven ikke klares med otte eller ni – julemanden ville have brug for 360.000 rensdyr.
Dette ville sammen med gaverne bringe slædens samlede vægt op på ca. 600.000 tons.

600.000 tons som flyver med 1000 km i sekundet skaber en enorm luftmodstand. Dette ville opvarme rensdyrerne på samme måde som en meteor, der kommer ind i jordens atmosfære. De to fører-rensdyr ville hver absorbere en energi på 14.300 trilliarder joule pr. sekund eller 14.300 trilliarder watt. De ville simpelthen flamme op øjeblikkeligt, og rensdyrerne bagved ville blive udsat for overlydsbrag og derefter selv flamme op. Den samlede rensdyrflok ville være brændt op i løbet af 4,26 tusinddele af et sekund, dvs. ca. når julemanden er nået til det femte hus. Men det kan i øvrigt være lige meget, for idet julemandens slæde accelererer fra 0 til 1000 km/s på 1/1000 sekund, ville alle i slæden blive udsat for en kraft 17.500 gange stærkere end tyngdekraften. En julemand på 150 kg. (vægten skønnet udfra eksisterende billedmateriale), ville blive naglet til bagenden af slæden svarrende til en vægt på ca. tre millioner kg., hvilket øjeblikkeligt ville knuse hvert et ben i hans store krop, og forvandle ham til en gang splat!

Konklusionen er derfor, at hvis julemanden nogensinde har eksisteret, er han død nu.

Men…. lever julemanden?

2 thoughts on “12. december

    Kirsten said:
    december 12, 2012 kl. 12:19 pm

    Jamen det var da godt at vi fik sat det på plads.
    Lige her før jul hvor vores barnesjæle er allermest sarte og sårbare….
    😉😉😉

    frkbibo responded:
    december 14, 2012 kl. 7:00 pm

    jeg håber det går, søde kirsten.😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s