Godt nytår

Posted on Updated on

Egentlig havde jeg forberedt en “året der gik” med blafrende raketter og truttelut.

Det må I have til gode. De ligger på min pc…..som er så sød at stå af her på årets sidste dag, hvor jeg havde planlagt at få lagt de sidste billeder taget i året over på min eksterne harddisk. Pc’en ser ud til at være stået af. 😦

Så det bliver en udgave leveret fra ipad’en, uden for meget truttelut og raketter.

2012 har budt på en masse oplevelser.

Igen havde jeg den store fornøjelse at rejse ud i Europa og slå et slag for sklerodermi. Vi havde verdenskonference i Madrid i februar, hvor jeg havde den ydmyge opgave at holde tale om det at leve med sklerodermi, sammen med flere af mine europæiske sklerodermi-søstre. Jeg var afsted igen i Berlin i juni til årets rheumatologiske konference, hvor jeg havde fornøjelsen af at lytte til flere spændende foredrag, bla af vores egen europæiske formand, som fortalte om stigmatisering ved sygdomme. SÅ spændende.

Arbejdsmæssigt fik jeg nye opgaver, og disse tog jeg godt imod. Jeg føler jeg har udviklet mig en del også her, og det er jo positivt.

Og så har jeg haft nogle fantastiske oplevelser med nevøen. I sommer var han på ferie hos mig, og vi hyggede max igennem med is, små ture, biograf og HYGGE. Så meget at jeg lagde mig med 40 i feber da han tog hjem, men det var det hele værd. Han blev i øvrigt 8 her i september, og til jul gav jeg ham en lækker cardigan….. i størrelse 16!!! Men han vil altid være mosters dreng, og snart vil jeg være hans “lille moster”. 😆

Min sygdom vil jeg ikke sige så meget om. Er pt i en bakkedal. Det er vinter og så er mange ting værre, så jeg satser på at det bliver bedre til foråret. Der har været lidt udvikling, heldigvis i det små. Men januar byder på undersøgelsen, som jeg er allermest bekymret for. Kryds fingre for at jeg også denne gang går lettet derfra. Mange undersøgelser udføres 1 gang årligt, og det er meget trygt sådan at blive fulgt tæt. Men nogle gange også lidt trættende. Det kan godt slide lidt – og nogle forstår det, andre ikke. Sådan er det.

Vejrmæssigt har jeg ikke været begejstret for 2012 – hvis du spørger mig, vil jeg sige “hvaffor en sommer?” Jeg håber at 2013 har LIDT mere varme at byde på og knap så meget regn. Men det er der ingen garantier for.

Til gengæld ved jeg at jeg allerede i april vil få varme….. For der er vel lunere i Portugal end i Danmark på det tidspunkt.

2013 bliver også året hvor jeg må vinke farvel til at deltage i årets rheumatologiske konference – i det mindste for i år. Lidt vemodigt, fordi jeg har været med lige siden 2009, hvor konferencen blev afholdt i København og jeg havde ansvaret for sklerodermi standen dér. Jeg har deltaget lige siden, i Rom, i London og Berlin. I stedet for konferencen, som i 2013 vil blive afholdt i Madrid, smutter jeg en tur til Barcelona. Her i september sendte jeg, på opfordring fra vores internationale formand, en ansøgning til “Organisationen for europæiske sjældne diagnoser” (groft oversat til dansk) om at få én af de eftertragtede 40 pladser til deres sommerskole. Jeg fik svaret få dage før jul – så nu skal jeg på skole i Barcelona. Kun 4 dage, men jeg glæder mig meget til oplevelsen. Jeg forpligtiger mig efterfølgende i at være budbringer og i øvrigt aktiv indenfor området – dvs talerør for patienterne i Europa.

Men tak for de sprudlende kommentarer i årets løb. Jeg ved at jeg ikke har været alt for aktiv her på bloggen. Der er ingen garantier for at det ændrer sig. Men jeg er her, jeg læser med hos de fleste af de nævnte blogs i min blogliste – får måske ikke kommenteret så meget, men mon ikke det ændrer sig.

Hav et fantastisk godt nytår – og pas nu på de vildfarne raketter derude. Det blæser idag. Og regner. Brrrrr… 🙂

Nå, hvor er den hammer, så pc’en kan få et gok i nødden……

Advertisements

2 thoughts on “Godt nytår

    Anette said:
    december 31, 2012 kl. 8:15 pm

    Rigtig godt nytår søde. Jeg forstår hvad du mener – og du ved lige præcis hvor jeg er når og hvis du har behov for at snakke om det! Jeg møder altid gerne op med knus for selvom vi skal snakke alvorligt – så er der altid tid til grin,knus, masser af spas og jeg elsker det 😉 Rigtig godt nytår – pøj pøj med den pc og med det kommende år som jeg glæder mig til at følge 🙂 KNUS

      frkbibo responded:
      januar 4, 2013 kl. 8:17 pm

      😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s