Les Miserables

Så blev det min tur til at smutte i biografen med mine søde bif-tøser og se Les Miserables.

Først brunch på en af byens cafeer og så væk fra eftermiddagssolen ind i biografens lumre mørke, og gemme sig ned i biografsædet og lade sig svømme væk i det 19. Århundredes Frankrig med miserable vilkår for folket og en revolution lurende lige rundt om hjørnet.

For vi følger Jean Valjean fra han løslades fra fængslet (dog på prøveløsladelse) efter 19 år pga et brød tyveri, og hans kamp for et bedre liv. Det lykkes ham næsten, til trods for at han hele tiden mindes om sin dystre fortid, men kun pga at han skifter navn og bliver en rig fabriksejer og vellidt borgmester – for ærkerivalen Javert (politimand) vil gøre alt for at at få Jean Valjean bag tremmer igen.

Med Jean Valjean som omdrejningspunkt gennem de næste 20 år, indtil revolutionen i 1832, møder vi forskellige skæbner som får stor betydning for Jean Valjean.

Da Les Miserables er en musical foregik hele dialogen i sang, og jeg var lidt betænkelig ved at skulle opleve Russell Crowe og Hugh Jackman synge. Ok, man kan godt høre at det ikke er deres stærkeste side, men jeg synes egentlig de gjorde det bedre end jeg havde forventet. Ok, jeg havde ikke forventet noget som helst! Faktisk havde jeg frygtet det. Og jeg krøllede også tæer et par gange, men det var faktisk bedre end Pierce Brosnan i Mamma Mia!

Anne Hathaway vandt en Oscar for sin præstation (bedste bedste kvindelige birolle), og det var FULDT fortjent. Hendes sangstemme var jeg ikke bekymret for – havde hørt brudstykker på forhånd.

Visuelt en meget flot film og der er kælet for detalerne. Der er ikke meget overladt til tilfældighederne, hvad angår symbolik.

Ud over Oscar for bedste kvindelige birolle, fik filmen også Oscar for Make-up & Hår, plus lyd-mix.

For nogle for meget sang og dårlig sang af de store Hollywood stjerner, for andre en flot visuel oplevelse, og andre en laaaaaang film. Jeg sad med følelserne uden på tøjet et par gange og et par fugtige øjenkroge og når det sker, så er filmen et eller andet sted på den bedre halvdel på mit “jeg kan lide filmen”-barometer.