Real Monsters og Dansk Graffiti 1984-2013

Posted on Updated on

Jeg nåede det! Men også kun lige i allersidste øjeblik: Udstillingen “Real Monsters”, som er 31 nyere malerier og skulpturer af Michael Kvium.

Temaet Real Monsters, eller på dansk Virkelighedens Monstre, peger med en kroget finger på beskueren med hentydningen “Virkelighedens monstre findes inde i os selv – inde i DIG”. Og det ses tydeligt i Kviums værker, hvor personerne kigger direkte konfronterende på dig eller måske vender sig lidt bort med skamfulde blikke.

Derudover optræder de scenevante og i omgivelser vi kender, hvad enten det er via nonnens klædedragt, den røde pølse, joggingskoene, hunden der skider på stranden, eller baseball kasketten.

Jeg er glad for jeg nåede det, for det er sidste dag idag, udstillingen er på KUNSTEN i Aalborg. Hvor heldig kan man være at snakke med veninde om udstillingen over et glas rødvin 2 dage før udstillingen slutter?

20130421-134926.jpg

20130421-135138.jpg

Udover Real Monsters byder KUNSTEN i øjeblikket på udstillingen Dansk Graffiti 1984-2013. Den fortsætter frem til 16. juni, så du kan sagtens nå det, hvis du er nysgerrig på, om graffiti nu også kan være kunst. Min indstilling er Ja, det kan det godt. Vi kan så diskutere måden graffiti udføres på i det offentlige rum, men jeg holder min mening lidt for mig selv. Det kommer meget an på sammenhængen.

For første gang på et kunstmuseum præsenteres vi for et historisk overblik over graffitiens historie i Danmark.

Det var spændende og for mange måske på kanten. Det er ikke alle der synes at graffiti er kunst, men graffitien der havde sin oprindelse i USA i 1970’erne og i 1980’erne i Danmark, er blevet en del af en bestemt kultur med sin egen historie, indre forskelle og nuancer. Det er en kreativ ulydighed, for graffiti er ulovlig, men den afprøver styringen af det offentlige rum. (Iflg. folder udleveret i forbindelse med udstillingen).

Spændende udstilling for børn og voksne. Jeg oplevede flere børn og unge på sådan en skøn solskins-søndag, og de gav sig tid til at se udstillingen, og de havde nogle rigtig fine kommentarer til det udstillede.

20130421-141620.jpg

20130421-141648.jpg

Jeg havde glemt at tage mit RIGTIGE kamera med, mobilens kamera kan ikke helt det samme som et rigtigt, men sådan er det jo nogle gange.

Og så må man da vist sige at foråret er kommet.

20130421-141821.jpg

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s