Når kroppen laver en hård opbremsning

Posted on Updated on

– så er det med at sikre at selen er godt fastspændt.

Det var min heldigvis, selen altså…måske også kroppen. Sagde godt nok urgh, men kun kortvarigt. Og nu sættes den roligt igang igen. Morfinen kan atter sættes i skabet. Mindfullness og hvile har jaget feberen på flugt. Bjørnedamen her er klar til at sige raaaaauwrrr til verden igen.

Rygende vigtigt er det at jeg ikke bliver syg nu, for om få uger skal jeg holde et oplæg i Rom og så er det med at være vaks ved havelågen. Og ikke et ord om at jeg ankommer tilpas sent (7 timer!!) til at kunne deltage på forreste række til Papal Audience, vel!?! Det vil koste mig over 3000 at få ændret flybilletten, så vi tænker os til den dersens oplagte selfie med Paven, som desværre aldrig bliver til noget, ikke?!?!!

Så der er hevet et par dage ud af kalenderen. Jeg får set mig et par afsnit af Farscape, som handler om en astronaut som under en testflyvning forsvinder ud i den anden ende af rummet og slår følge med en håndfuld sære ex-fanger og deres levende rumskib. En serie fra ca. 1999. Det er egentlig en meget simpel serie med rumskibet som den primære scene, men ganske hyggeligt er det at følge deres vej rundt i verdensrummet. Selvom personerne er så forskellige i art som de næsten kan være, tvinges de til at arbejde sammen og jo længere ind i serien du kommer, jo mere lænkes de sammen i venskab – til trods for deres ekstreme særheder. Og så er det Jim Hensons værksted der står for et par af karaktererne. Kan man lide Muppets så genkender man tydeligt ophavet her.

Det er meget begrænset hvad jeg har lavet de seneste dage ud over at sidde og se serie. Men jeg faldt idag over en stor pose mandler, som jeg havde købt for et stykke tid siden. Der var ikke langt fra tanke til handling, så i en skål med dem, et godt drys salt, kogende vand over, og efter at mandlerne hyggede sig en rum tid, blev de smidt i en 180 grader ovn, spredt ud over pladen. 15 minutter senere knitrede de lystigt på bordpladen, mens de kølede af inden de blev lagt i lufttæt bøtte. Yummiiiiiiii.

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s