Danmark Læser

Posted on Updated on

Det er en kampagne, som kører lige nu, som Kulturministeriet har sparket igang. Læs her. Der læses for lidt skønlitteratur, og det vil man gerne gøre mere ved. 40% læser ikke. Så 12 kommuner kæmper for at blive den mest læsende kommune.

Idag så jeg Go Morgen Danmark, og der sad et panel som indledningsvis gav et bud på hvad der skulle til for at læse mere. En kvinde i 20'erne (gætter jeg), sagde at hun savnede mere tilgængelighed, så hun eksempelvis kunne læse på sin ipad i toget. Der var for lidt, sagde pigen, som ovenikøbet er lærerstuderende. “Bøger er for tunge, så det kunne være rart at have noget med på ipad'en nu når man sidder i toget og alligevel har ipad'en med”.

Lad os se på, hvilke muligheder jeg har på min tablet:

I henholdsvis app-store og android-market kan man hente et hav af apps som kan hive en elektrisk bog ned til togturen. De er gratis at hente og alt efter hvad man går efter, så kan man hente et hav af gratis bøger. Man kan også via de enkelte apps købe sig til en bog.

Jeg har flere forskellige bog apps alt efter hvad jeg har lyst til at læse – dansk eller engelsk. Disse apps har jeg pt på min ipad og mine favoritter er Amazon og eReolen.

Derudover har jeg Apple's egen app iBooks, Saxo, Bluefire Reader, Riidr bøger, og Zinio som ikke er en bog app, men en magasin app.

Ereolen er bibliotekernes gratis service med adgang til mere end 2000 bøger (herunder også faglitteratur og børne/ungdoms bøger). De store forlag har trukket sig ud fra servicen fordi de mener at de ikke tjener nok, så de har lavet en anden service hvor man også låner gratis, men hvis der er for mange lån bliver man sat i en reserveringskø. Der er snak om at de 2 services skal slås sammen. Spændende at se, hvad der sker dér.

Amazon er helt i top hvad angår ebøger. De har en meget god app. Priserne på deres ebøger er vanvittigt lave, og jeg gætter på at det er med til at deres salg af ebøger er eksplosivt høj. I mit hoved hænger det godt sammen at en ebog koster, lad os bare sige 50kr mens samme i bogform måske koster 150-200kr. Du opretter en konto på amazon.com, og i samme øjeblik du klikker køb, ryger bogen ind på din amazon konto, hvorfora du kan hente den til pc, mac, mobil, tablet. Den husker også på tværs af enhederne, hvor langt du er kommet i bogen. Jeg har også brugt amazon app'en til at gemme dagsordener og andre dokumenter i pdf. Ulempen er at bøgerne er på engelsk – hvilket dog ikke er en hindring for mig.

Saxo, Riidr og iBooks er internetboghandler. Fælles for de 3 er at køb på deres hjemmeside/app ligesom Amazon leveres direkte og uanset hvilken app man bruger, er det styrken : du skal ikke vente på levering. Man har altid en bog lige for hånden. Jeg bruger dem stort set aldrig til at købe bøger. Jeg synes at 150-200 kr for en ebog er for meget. Men man kan være heldig at finde en del gratis bøger – det er hovedsageligt klassikerne du kan finde. Det er også det jeg bruger Bluefire Reader til.

En bog kan også være en lydbog. Bibliotekerne har servicen netlydbog.dk. Her kan du hente en bog i mp3. Lånetiden er 1 måned, ligesom med eReolen.dk. Den store ulempe er at du ikke kan hente til tablet/smartphone – du skal streame og det betyder at du altid skal være online. Derudover skal du huske hvor langt du er kommet, for lukker du programmet ned og vil høre videre dagen efter så starter bogen forfra og du skal selv spole frem. Jeg håber det bliver løst. Men jeg er begyndt at bruge servicen ved at koble ipad til anlægget og mens jeg sysler med andre ting, får jeg læst en bog op.

Nu er der fokus på skønlitteraturen via Danmark Læser. Men jeg lige nævne en forholdsvis ny service som mange af landets biblioteker giver. Via Zenio har du adgang til en masse lækre engelsksprogede tidsskrifter. Du får den gratis adgang via dit biblioteks hjemmeside og når du har fundet dine blade, kan du åbne zenio app'en og hente bladene ned, og gå igang med at læse….også i toget.

God læselyst!

– hvad er din favorit app til farten?

– en papirbog er nu heller ikke det værste!!

– og nej, jeg har absolut ikke næsen i en bog hele tiden. Jeg kan være måneder om at læse en bog, og der kan gå tid hvor jeg ikke læser. Men jeg har konto hos Goodreads og det har givet læselysten et positivt skub.

 

One thought on “Danmark Læser

    Kenn said:
    marts 10, 2014 kl. 9:22 am

    Jeg er selv en fast bruger af Amazon, via min Kindle. Det sker også at jeg bruger min telefon hvis jeg er igang med at læse noget på min Kindle, og jeg lige ikke har fået den med. En anden ting jeg godt kan lide ved Kindle, er at hvis jeg f. eks. får en gratis e-bog fra Saxo, så er det muligt at sende den til min Kindle e-mail adresse, og så ryger den ind på min konto. Det er dog ikke altid at bøgerne er i samme format, men der virker det gratis program Calibre rigtigt godt til at konverter til et format som Kindle kan læse. Kindle kan også nogle gange selv konvertere til et format det kan åbne.

    Zenio har jeg ikke hørt om, men det skal jeg helt sikkert kigge nærmere på!

    Men der er nu også noget ved at have en rigtig bog i hånden, og der er jeg meget glad for at bruge biblioteket🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s