Påsken kom og gik i rivende fart

Posted on Updated on

Wroooom, og april drønede forbi. Om 1 uge er det maj.

Egentlig kan jeg ikke helt følge med, for den ene uge drøner forbi i hastigt trav hurtigere end den anden. Men ok, sådan er det vel at blive “gammel”. Ikke at jeg føler mig gammel.

Påsken var pragtfuld med sit gode vejr og ikke mindst gode selskab. Nevøen tog min tid og vi hyggede, gjorde vi. Den stod på rundstykker og kakao til morgenmad, popcorn og Lego film til frokost, is ved fjorden til eftermiddag, pasta og kødsovs til aftensmad, chips og Disney filmen Frost til natmad, og Ronja Røverdatter til at falde i søvn på. Det kunne næsten ikke gøres bedre. Nårh ja, bus gennem byen til mormor og morfar blev det sørme også til.

Og jeg ser ham igen på mandag. Kan man være mere heldig som moster? Jeg tror det næppe.

 

Idag havde vi på job sidste del af forårssæsonens IT for begyndere. Man kan tydeligt mærke på deltagerne at 1. november nærmer sig med raske skridt. Fra den dag forekommer mest kommunikation med det offentlige via din Digitale Postkasse. Alle får den. Nogle (de svageste) kan søge om at blive fritstillet, men det kræver at man møder personligt op i Borgerservice med en udfyldt erklæring og legitimation.

Ellers går den slag i slag, her et par glimt fra min hverdag.

Min bøgehæk er ved at springe ud.

Jeg læser pt Gøgens Kalden. Det er den gæve Rowling (jup, hende bag Potter bøgerne), som står bag, men under pseudonymet Robert Galbraith.

Jeg har haft mig et jazzmatazz moment. Hurra for dels min gamle cd afspiller, dels Spotify, hvor jeg faldt over Street Soul. Uhm!

Og så var der for øvrigt også Ordkraft – et brag af en litteratur festival her i Aalborg.

Jo jo, der har været gang i den. Ind i mellem grus i maskineriet, eller kald det skroget har knaget og braget, men jeg er her endnu.

Og har også formået at nyde en kop kaffe, den første af mange, på terrassen.

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s