Bibo købte

Nye sko

Posted on Updated on

Min udlandshunger bliver dyrket til fulde i år. Det skal ikke kun være rejser til diverse hospitalsafdelinger – jeg skal også have det sjovt!

Jeg har allerede haft fornøjelsen af én udlandstur. Snart går turen til et lille skoleophold i Barcelona, og SÅ bliver det sjov og gejl med en flok danskere og nordmænd i en hytte i den sydlige del af Norge. Jeg planlægger allerede nu at stikke af, ud i den norske natur og kigge.

Det kræver fornuftigt fodtøj. Jeg spottede lige disse i en outlet forretning, hvor jeg således sparede 300 kr.

20130511-130654.jpg

Gavekortet blev brugt

Posted on

For et års tid siden, dengang jeg blev lidt rund i det (I OVERFØRT BETYDNING!!), og ud over praktiske ting blev begavet med gavekort til biograf og Aalborg City og osv., fik jeg et gavekort til Saxo med sidste anvendelsesfrist i 2015. Så kan det måske være man når at få det brugt inden det udløber. 🙂

Jeg har lige bestilt disse 2 og glæder mig til at læse begge:

neverwhere   silverlining

De er ovenikøbet bestilt i PAPIR form. Jow jow, selvom Bibo læser det meste via sin iPad, så er det nu også rart med en bog i hånden. Og én af dem skal med til Barcelona lige om lidt, så jeg kan sidde på stranden ved aftentide, når jeg får fri fra skole. Mere om det i et andet indlæg.

 

Chokolade

Posted on

Det var da det mest spøjse chokolade jeg længe er faldet over.

Nogen, der har smagt det?

20121222-140700.jpg

Jeg leger med ild

Posted on Updated on

Og hæver temperaturen i rummet med 2 grader på en lille times tid, inden bioethanolen er brugt. For det er kun en lille bordmodel.

20121024-223649.jpg
I love it…. En lille rask investering på bud på coop.dk. Det er alle 200 kr værd.

Nyt regntøj

Posted on Updated on

Ja, man er jo nødt til at have sådant noget på lager, her i regnfulde Danmark. Så jeg faldt over en Kilmanock Tabina med plads til en masse tykke trøjer under. Akkeja…

20120816-184909.jpg

En amatør næseskyllers bekendelser – første forsøg

Posted on

Jeg har problemer med mine slimhinder i næsen. De kan finde på at revne og bløde og i det hele taget genere mig. Kan godt skyldes min sklerodermi – det tror jeg i hvert fald.

Så på opfordring fra en kollega, samt dennes lovprisninger på hvor godt det er at skylle sine bihuler igennem for skidt og snavs og ikke mindst pollen, har jeg investeret i et næsehorn.

Nej ikke sådant én, som jeg her har “skudt” i Berlin Zoo for nylig. Men sådan en fætter nedenfor.

Købte monsteret på apoteket for en lille hundredlap. Formen… ja, NOGLE vil lede tanken hen mod fallos (sjovt nok kommer jeg til at tænke på min gamle dansklærer fra gymnasiet, som så fallos symboler overalt…. der var ikke den tekst, hvor der ikke kunne føres fallos hen over. Jow jow, det var tider).

Tilbage til det blå sjovt udseende monster. Det blev sirligt pakket ud. Vejledningen læst grundigt. Lunkent vand, helst kogt, og så salt nøje afmålt fra medfølgende måleske.

Ok, piece of cake. Buk let i hofterne så hovedet kommer over vasken, lav dobbelthage, drej hovedet og hold dobbelthagen, sæt “tutten” mod det øverste næsebor, og nyd hvordan bihulerne bliver skyllet igennem med halvdelen af vandet. Lad vandet løbe fra, blæs let igennem for at få alt vand ud, og gentag øvelsen med det andet næsebor.

Jeg tror jeg er stoppet i højre næsebor. Ikke om det vand ville løbe derhen hvor det skulle. Det føltes somom det sprøjtede ud af øjnene. Men HEY, det er da en bonus når man døjer med tørre øjne!!

Men det er jo nok ikke sådan det skal foregå.

Jeg tror, jeg var tæt på at have den gennem venstre næsebor. Bortset fra at der løb lidt saltvand ned i munden.

Dette var første forsøg. Jeg satser på at øvelse gør mester – ellers kalder jeg på kollegaen, og beder om at komme på kursus. For nu når så mange er begejstret for det lille fallos monster, så må jeg da også finde ud af at bruge det – og måske ligefrem synes at det er behageligt.

En god vejledning / illustration kan du bl.a. finde her, hvor der i øvrigt også er videoklip. Så kan jeg vel lære det. 🙂

Legebarn

Posted on Updated on

Wihiii, jeg er jo næsten ikke landet endnu efter et brag af en 40 års fødselsdag. Det er altså ikke slemt at fylde rundt, skulle jeg hilse at sige.

Havde besøg af dejlig familie og venner til det store sønderjyske kage ord. Det udviklede det sig til nu når man selv diskede op med kagemand, boller og varm kakao og 2 af veninderne kom med kage, og min kære fru moder kom med gammeldags æblekage. Mums!

Og dejlige gaver lige fra gavekort til tassimo kaffemaskine. Undskyld mig, tassimo, men det spiller ikke godt at I propper sukker i jeres cappucino. Især når man er vant til kaffe uden sukker. Bvadr! Bortset fra det er jeg glad for den maskine.

20120513-144744.jpg

Argh, kom til at trykke på publish knappen, så hvis du er én af dem der straks læser mine pt sjældne opdateringer, så tjek ind igen – der kommer mere tekst på.

Skal lige lære funktionerne til wordpress via iPad. Jow jow, er hoppet på iPad bølgen. Købte i sidste uge og er nu ved at finde ud af hvad jeg kan bruge sådan en fætter til. Foreløbig, læse bøger, se serier, surfe, lege, hurtige opdateringer, og måske bydes der også på “blog på farten” – jeg vil også udforske muligheden for at tage notater når jeg er ude til møder etc.

20120513-145335.jpg

Derudover så har jeg brug for et råd fra dig. Eller ‘hvad synes du’ udmelding. Er det i orden at én fra sin andelsboligforening kommer med følgende udtalelse i en samtale om at løse et vandindtrængningsproblem som har stået på i et års tid og hvor håndværkerne leder efter den berømte tråd i høstakken – uden held:” ja du skal ikke tro at JEG vil butte lejlighed med dig”. Måske det bare er mig der er lidt over følsom pga andre ting der er trælse, men det er da ikke speciet konstruktivt hjælpende ud i sit ansvar som værende i en bestyrelse? Måske det bare er mig….

Ellers – life is good og her leges med ipad. Vi skal snart have en Iva Divas legedag. i ved, hvem I er. 🙂

Mig og snemænd

Posted on Updated on

Uha, nu nærmer tiden sig, hvor det kommer til at vrimle med snemænd overalt. Sneen vil dale ned og alle hopper ud og laver snemænd.

snowman4

BRRRRR… ikke mig. Den tid er mere eller mindre ovre med de døde fingre jeg kan præstere, når jeg stikker hænderne i noget koldt. Er i krise allerede nu.

MEN – det skal ikke holde mig fra at være VILD med snemænd. Hvis man kigger på mit julepynt, så er der snart flere snemænd end der er er nisser. Jeg har bare noget med de hvide rund-mavede væsener med gulerod midt i ansigtet og tørklæde viklet omkring halsen.

Og idag var jeg så til kontrol med min nye diagnose, astma, (ja, hvorfor samle på frimærker, når man kan samle på sygdomme – hihi), og da jeg gik mod banegården for at komme hjem, kom jeg forbi et vindue hvor jeg satte mærker i brostenene. Hvad fangede mit falkeblik ud af øjenkrogen.

Det fineste termometer fra Pluto Produkter, og snemænd til at sætte på adventslysene fra Medusa Copenhagen. Aaaaaaaw.

snemand

Varme til fusserne

Posted on

 

 

 

 

 

 

 

Thermosoles.

Lige nu udspiller der sig et sandt elektrisk drama på min skænk. Et par såkaldte termosåler er sat til opladning. Og så tænker du sikker: A-hva-ba?

I sidste uge bestilte jeg mig et par termosåler, med termostatregulerende temperatur (automatisk vel at mærke), og hvor eneste tidspunkt der er sat ledning på er når de er sat til ladning.

Jeg brugte en del tid på at søge rundt på nettet. Jeg måtte ud på en europæisk side, førend jeg faldt over noget, som MÅSKE kunne bruges.

Man KAN jo snydes af diverse flotte sider, der lover guld og grønne skove og som bare kratter éns penge ind. MEN jeg tænkte nu lidt ved mig selv, at nu når det var en eu-adresse, så var det nok ikke helt så tosset endnu.

Så jeg satsede. Klik, købt og betalt. Kom så, post. LØB, FLYV… 🙂 Den østriske pakke ankom igår, og jeg var afsted på posthuset idag.

De er sat til ladning. Jeg kunne ikke dy mig at prøvede lidt… bare lidt… inden jeg satte dem i opladeren igen.

Der er lovning på at de kan holde varmen op til 8 timer, at sålerne automatisk slukker ved 41 grader og tænder igen ved 31 grader, og at de kan lades op til 500 gange.

Jamen, så er det vel bare at sige GO. 😉

Fringe Season 1-3

Posted on Updated on

Ååååååååh hvilken herlig søndag.

Har lige fået en mail fra Amazon om, at DENNE boks er på vej til mig.

Den udkommer imorgen og indeholder de første 3 sæsoner. Sæson 4 er lige skudt igang i USA.

Flyv kære brevdue, flyv. LØB, kære postbud, LØB.

Fringe Season 1-3 [DVD]: Amazon.co.uk: Anna Torv, Joshua Jackson, John Noble: Film & TV.