Familie
Vi kørte ud
…. i silende regn.
……og hjem da solen brød gennem skyerne.
Det har i sandhed været en hyggelig dag i familiens tegn, til trods for at fru Moder ikke er helt på toppen disse dage.
Det handler ikke kun om at modtage
– på sin fødselsdag, men nogle gange også at give.
Min søster syntes, at min nevøs mobil skulle vaskes ved 40 grader i maskinen. Jeg tror hendes popularitet hos ham røg ned på minus 40 grader, for han var ganske glad for sin fars aflagte sony ericson knaptelefon, sin allerførste mobil, som nu lå og raslede rundt derinde i vaskemaskinen. Og han syntes ikke rigtigt at moderens gamle motorola klaptelefon virkede specielt fancy.
Så bliver man jo (om muligt) mere populær i sin “moster-status”, når man fisker den gamle touch telefon op af tasken og spørger om han vil købe den for en portion aftensmad.
Jeg er sikker på at han kan få den kringlet til at det bliver moderen der står for aftensmaden, men pyt.
Drengen er glad igen. Nu må vi se, hvor længe den holder….
Søstertid
Igår var jeg ude at sejle. Og så alligevel ikke.
Jeg skulle bruge et gavekort, jeg havde fået af mine skønne IVA DIVAS til min runde fødselsdag sidste år: Boblende brunch.
Så kan man jo gribe chancen og prøve brunch et sted man endnu ikke har prøvet.
Jeg baskede en masse fluer med ét smæk og kaldte på søster med et brølende SØSTERTID! Hun kom springende og vi havde en pragtfuld dag på bølgende grund – bogstavelig talt. Brunchen blev indtaget på Restaurant Elbjørn, den gamle isbryder, som nu ligger ved havnefronten i Aalborg. Det var lidt charmerende at komme ombord på det gamle skib og da det blæste og der var bølger på fjorden, blev vi gynget blidt.
Og bagefter kiggede vi vinduer i gågaden.
Tillykke mor!
Min mor har fødselsdag idag – hip hip hurraaaaaaaa.
Men hvad i alverden giver man én, som ikke ønsker sig noget?
Tillykke Moster’s dreng <3
Idag er det nevøens fødselsdag. 8 år bliver han – den store dreng. Ja, for stor er han – det varer ikke længe før han gror over hovedet på mosteren’s 169 cm højde.
Legebarn
Wihiii, jeg er jo næsten ikke landet endnu efter et brag af en 40 års fødselsdag. Det er altså ikke slemt at fylde rundt, skulle jeg hilse at sige.
Havde besøg af dejlig familie og venner til det store sønderjyske kage ord. Det udviklede det sig til nu når man selv diskede op med kagemand, boller og varm kakao og 2 af veninderne kom med kage, og min kære fru moder kom med gammeldags æblekage. Mums!
Og dejlige gaver lige fra gavekort til tassimo kaffemaskine. Undskyld mig, tassimo, men det spiller ikke godt at I propper sukker i jeres cappucino. Især når man er vant til kaffe uden sukker. Bvadr! Bortset fra det er jeg glad for den maskine.
Argh, kom til at trykke på publish knappen, så hvis du er én af dem der straks læser mine pt sjældne opdateringer, så tjek ind igen – der kommer mere tekst på.
Skal lige lære funktionerne til wordpress via iPad. Jow jow, er hoppet på iPad bølgen. Købte i sidste uge og er nu ved at finde ud af hvad jeg kan bruge sådan en fætter til. Foreløbig, læse bøger, se serier, surfe, lege, hurtige opdateringer, og måske bydes der også på “blog på farten” – jeg vil også udforske muligheden for at tage notater når jeg er ude til møder etc.
Derudover så har jeg brug for et råd fra dig. Eller ‘hvad synes du’ udmelding. Er det i orden at én fra sin andelsboligforening kommer med følgende udtalelse i en samtale om at løse et vandindtrængningsproblem som har stået på i et års tid og hvor håndværkerne leder efter den berømte tråd i høstakken – uden held:” ja du skal ikke tro at JEG vil butte lejlighed med dig”. Måske det bare er mig der er lidt over følsom pga andre ting der er trælse, men det er da ikke speciet konstruktivt hjælpende ud i sit ansvar som værende i en bestyrelse? Måske det bare er mig….
Ellers – life is good og her leges med ipad. Vi skal snart have en Iva Divas legedag. i ved, hvem I er. 🙂
De sjoveste kommentarer
– får man altså fra børn…. Og vist også fulde mennesker.
Nevøen er noget så stædig og øver sig vist på at blive teenager.
Men når det så er sagt, så morede vi os kosteligt, og den stod på flipperspil på biblioteket, kig på afleveringsautomaten bag kulissen, lydbog på stuegulvet, leveret pizza, wii og computer og nintendo, film og så lige en enkelt skumfidus.
Den allersjoveste kommentar var i bussen, hvor vi betragter en mand der hiver et stof lommetørklæde op af lommen for at snyde næsen: “wow, moster, det er helt utroligt at man stadig bruger sådan nogen lommetørklæder i dagens Danmark!”
Jeg er vanvittig god til at holde masken!! 😀
Hemmelige planer
– og hemmelige aftaler, er hvad der foregår ml. moster og nevø.
Fra lørdag morgen kl. 10 til søndag engang er vi tabte for omverdenen. Pas på, derude!
Min super seje mor
– har fødselsdag idag.
Hun er syg. Well, det har hun egentlig været siden 2006 – hun har dårlige lunger, KOL. Det har dog fungeret rigtig godt. Hun styrter op og ned af trapperne og styrer hus og have med hård hånd og gåpåmod. Har ikke været indlagt siden hun fik diagnosen i 2006. Har ikke pustet specielt efter vejret til trods for at hun dengang fik at vide at hun kun havde en lungefunktion på 37%. Bevares man kan da høre hende når hun går op af trappen, men det har stort set også været det.
Men så gik det hastigt ned af bakke fra midt juli. En infektion ramte hende i nakken med meget træls slim. Og for at gøre en lang historie kort har vi alle været i en rutsjebanetur af en anden verden den seneste måned. Hun har været gennem en hulens masse undersøgelser pga mistanke om lungekræft.
Hvorom alting er, så er rutsjebanen blevet strukket lidt ud. Den er ikke så vild mere. Hun fik svar på prøverne i fredags. Der er INGEN tegn på lungekræft, men den mørke plet de fandt er der jo stadig og den skaber forundring. En prøve er sendt til Statens Serums Institut og der kommer svar efter 56 dage – den vil kunne vise om der er tuberkulose.
Der er stadig infektion og hun er nu udstyret med en MONSTER pencillinkur. Noget med 14 dage med nogle tabletter som koster over 600 kr. UDEN tilskud. Det er helt vildt. Men jeg HÅBER de kan smide infektionen på porten. Og så skal hun til kontrol med den mørke plet – måske de kører en miniudgave af pakkeforløbet. Who knows.
Så kære mor – TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN. Du er sgu en sejlivet skøn quind. Vi skal have en fest idag, skal vi.
Fik besøg af forældrene
De havde bla min jordbærkrukke med. Tegn på at sommeren står for døren. Uhm!