Hjemmet

Drog ud efter noget elektronik til anlægget

Posted on Updated on

Og kom hjem med 3 æsker tandstikkere til 12 kr. Godt, så….

Ok, og hvad så hvis jeg har et såkaldt home bio surround system som er mere end 10 år gammel, når nu det fungerer upåklageligt og faktisk har en imponerende lyd de små satelithøjttalere taget i betragtning. (Anlægget blev købt i en hi-fi butik). Sålænge det fungerer til de krav og behov jeg har, så er det fint med mig.

Men tænk at man skal ty til diverse netbutikker for at finde en switch box til audio, for at kunne koble alle sine elektroniske dimser på så der er lyd over anlægget, hvad enten man glor en film på Netflix via sin wii, hører Spotify via ipad, ser tv via Zaptor, eller smækker en almindelig film i blu-ray afspilleren, og man reelt kun har 2 audio indgange på anlægget.

Den gode hr Fader klukkede lidt over mine anstrengelser og sagde : “Ja ja, så har du da fået rørt dig idag – nu laver jeg lige en lille ledning til dig, som er let tilgængelig så du ikke skal kravle rundt på gulvet og skifte ledninger og være øm i flere dage bagefter”.

Pris 0 kr. (fordi han selvfølgelig har sådant noget på lager!), selvom jeg så stadig skal skifte ledninger alt efter hvad jeg skal, men det kan jeg altså godt leve med nu når det bliver fra et sted hvor jeg ikke skal kravle rundt på gulvet og kæmpe en kamp for at komme op at stå igen!

Længe leve Daddy!

 

Reklamer

Jeg gearer ned

Posted on Updated on

Egentlig burde jeg gøre noget ved den store bunke papirer, som råber af mig inde i stuen – dér på spisebordet. Den generer mit øje, hvisker drilsk….

Jeg kigger på den igen lige om lidt – når jeg er blevet træt af at sidde her på terrassen.

20130526-130639.jpg

20130526-130726.jpg

Generalforsamling

Posted on

Vi har lige haft ekstra ordinær generalforsamling dér hvor jeg bor. Bestyrelsen skulle have bemyndigelse til nogle ting i forhold til vores ejendom.

Bla trænger der vand ind hos mig, og har gjort det et stykke tid, og det skal selvfølgelig laves. Plus andre ting i ejendommen står på fejl og mangellisten.

Og så sidder man dér i forsamlingen, og formanden siger noget så uheldigt : “det skal jo laves, og Bibo kan jo ikke blive ved med at døje med fugt forneden”.

Jeg kunne nok udpege de første 10, der fnisende tænkte TENA.

Ææææææh….. Jamen, jeg bidrager gladeligt til underholdningen!!!!

Hvor dumt at pudse vinduer

Posted on

Nu er jeg nødt til at svinge støvkluden i stuen….

20121104-145352.jpg

Jeg leger med ild

Posted on Updated on

Og hæver temperaturen i rummet med 2 grader på en lille times tid, inden bioethanolen er brugt. For det er kun en lille bordmodel.

20121024-223649.jpg
I love it…. En lille rask investering på bud på coop.dk. Det er alle 200 kr værd.

Bladtyv

Posted on

Der er NOGEN der har tygget af bladene i min hæk!

Bladtyv I

Huh??

Bladtyv II

Nej, nu har jeg aldrig!

Bladtyv III

Isolering for kommende regntid?

Den lille gule bold

Posted on

gulbold

Nøj, hvor denne lille gule bold nogle gange kan give mig grå hår i hovedet. Der kan ligge nok så mange bolde rundt om i stuen og køkkenet – i alle regnbuens farver. Og der bliver også leget med dem. Men når man ikke kan se denne nogen steder, så har vi balladen. For den lille gule bold er YNGLINGSLEGETØJET over dem alle. Og er den ikke i syne, så skal den altså findes… NU.

Først sætter den lille terrorist sig op på toppen af buret og råber og skriger. Så ved jeg godt, hvad klokken er slået. Så skal Bibo ned på alle fire og stæse rundt, og glo ind under reoler, tv-bænke, sofaer, rundt om bordben. Alt imens den lille fjerbold hopper rundt på toppen af buret og brøler: “FIND MIN BOLD!!!”

Igår var ingen undtagelse. Skrig og skrål. Jeg kravlede rundt. Kunne ikke se den nogen steder. Og måtte kapitulere: “Jamen jeg kan ikke FINDE DEN!!!”

HOLD NU MUND!! (Fingre i ørerne og brøle LA LA LA LA LA LA)

Det endte med at jeg smed ham i buret og ind i soveværelset for nedrullede gardiner: “Kan vi SÅ få noget ro!!”

Og hvad ser jeg så imorges, da jeg står op – lige neden for buret? (Der er åbent hele døgnet, så han tager sin første flyvetur inkl. lidt leg ved 5tiden – jeg sover fra ham eller graver mig under puden og hører så ingenting).

Yep, den lille gule bold, fuglen på toppen af buret mens han kigger på mig med hovedet let på skrå:

“Ha ha, jeg vidste da godt, hvor den var – jeg skulle bare se om jeg kunne få dig til at kravle rundt på alle fire”.