Job

Når man ikke kan huske sit cpr nr

Posted on Updated on

– så er det vist på tide at gå hjem?

Jeg har haft en uge, well lidt mere end en uge, hvor den på jobbet har kørt på de allerhøjeste nagler. Pga sygdom og ferie i min gruppe, har der stort set næsten kun været mig til at producere skærm indhold til vort nye tema, som vi laver i samarbejde med DR.

Så jeg har næsten bogstaveligt været lænket til pinden og er nu nærmest blevet hjernevasket til at have firkantede øjne.

Idag snakkede jeg med bandagistcentret for at booke tid til hjælpemiddel som jeg skal til at søge og kunne pludselig ikke huske de sidste 4 cifre i mit cpr nr. SÅ tog jeg også mit tøj og gik!

 

 

Bumletogsfredag

Posted on Updated on

Fredag var jeg ude at se med DSB, bogstavelig talt. Turen gik til Vejle, hvor jeg og en kollega skulle deltage i en temadag.

Vi var tidligt på færde – kl 7.01 afgik toget fra Aalborg, så vi kunne nå morgenkaffen i Vejle kl. 9.30. Det sneede temmelig meget, da vi ankom til Vejle, og hoppede på en taxa hen til biblioteket. Jeg orkede ikke bruge energi på at kæmpe gennem sneen i modvind, og det var helt ok med kollegaen.

Da klokken var 15 var temadagen slut, og vi gik tilbage til stationen i det pragtfulde solskinsvejr. Det var rart at få luftet tankerne og ikke mindst rørt sig lidt – det er hårdt at sidde så meget i så lang tid og skulle lytte koncentreret til oplægsholder. (Idag er jeg så også træt og umedgørlig og sover en del. Og nyder at solen kæmper en brav kamp for at trænge gennem mine møghamrende beskidte vinduer – så længe der er så koldt, og vinden endnu koldere, så må det være som det er – jeg skal ikke derud og pudse!)

Men vi havde en god dag – og masser af sjov togtid. Tiden gik forbavsende hurtigt både ned og hjem:

  • En person havde stillet sin kuffert så uheldigt ude ved dørene, at den rutschede frem og tilbage. Togpersonalet bad flere gange via højttaler om at få den fjernet og ikke mindst sikret mod yderligere rullerier.
  • En dame gik forvirret rundt og søgte sin sportstaske. Havde fat i en taske flere gange, men påstod at det ikke var hendes. Hun havde en lille taske som hun mistede kontakten til – hun havde stillet den ud på perronen i Skanderborg, gik tilbage i toget for at fortsætte jagten på sin taske……mens toget fortsatte sin rejse, og den lille taske blev tilbage i Skanderborg. Det viste sig at den føromtalte taske VAR hendes.
  • Det gik op for os på vej hjem, at påskeferien er startet. Toget var proppet med mennesker. Hurra for at booke pladsbillet hjem.
  • Vi kom til at sidde sammen med et ungt par, som var på vej hjem til pigens fars fødselsdag. De underholdt med masser af historier, vi ligeså. Pludselig har betegnelsen bind for øjnene en helt anden betydning…..
  • Alt i alt en ganske fin dag. Så er det ok, at kroppen kæmper lidt idag….på flere planer.

    Hurra for film fra Biblioteket, og serier på Netflix. Og en påskeferie forude.

    Jeg er igang med serien WEEDS. Den er ret underholdende. En enke i typisk amerikansk forstad tjener til husleje og livet ved at sælge marihuana til nabolagets mænd. Og det går ikke helt stille for sig for én der lige er startet i branchen og ikke helt ved, hvordan man begår sig. Lad os bare sige at hun havner i situationer, hvor man fnisende kommer til at krumme tæer.

    20130323-144019.jpg

    Back from the grave

    Posted on

    Øij…. så røg der næsten lige 14 dage. But I’m back.

    grave1

    Først en uge på langs med influenza og bruger nu denne uge på at PRØVE PÅ at finde energien igen, samtidig med at der er fuld knald på jobbet med undervisning indenfor diverse – først og fremmest en gang facebook for seniorer, og samtidig undervisning af kollegerne i brug af diverse agregater til at hente / downloade / LÅNE ebøger på.

    Idag er vi nemlig gået i luften med at tilbyde aktuelle bogtitler på ebøger – og mere end 50 forlag er med i dét samarbejde. Mere end 70 biblioteker i landet er med i denne nye ebogsservice. Så hvis du har lyst til at læse den nye biografi om Steve Jobs, så kan du springe alle køer over og låne den på eReolen.dk. PIST – bibliotekerne har faktisk ikke fået den i bogform endnu, så du har virkelig mulighed for at lave et kup.

    Bøgerne kan lånes til diverse ebøger, iPad / Android tablets, iPhone / Android smartphones, PC / Mac. Eneste krav er at du er tilknyttet ét af bibliotekerne som er med i portalen, og at du har én af ovenstående gadgets. Dernæst opretter du en gratis konto – Adobe ID – på adobe.com, installerer Adobe Digital Editions på din PC (bruges til at læse ebøger på pc’en, så spg er om du har behov for det, hvis du nu vælger at låne en bog direkte på din iPad/Android Tablet ditto telefon). Husk at hente Bluefire Reader til din Ipad/Iphone/Ipod eller Alkido til din android tablet/telefon og dernæst autorisere det med din Adobe ID. Så er du kørende – hop ud på eReolen.dk og log ind med dit cpr og pinkode, som du bruger på biblioteket. Find bogen du vil læse.

    En grundig vejledning finder du på eReolen.

    God fornøjelse.

    Bibo, the teacher #2

    Posted on

    Jamen hu-hej en fornøjelse og underholdende seance.

    Jo, jeg var på og jeg var helt bombet i knolden bagefter, men uh, hvor var det sjovt at undervise en flok somaliske kvinder i IT for ABSOLUTTE begyndere. Igår var “lær at bruge mus” og “lær at bruge tastatur”. Så er vi nemlig klædt på til at kigge nærmere på Google’s univers næste gang, inkl. at oprette en email.

    Tolken og jeg var meget tilfredse med dagen og kursisterne gik glade derfra med små vejledninger: “nu skal jeg hjem og prøve selv”.

    Så bliver man så glad….

    Bibo, the teacher

    Posted on Updated on

    Imorgen skal jeg prøve noget HELT nyt.

    Altså jeg har prøvet at undervise før… mange gange. Og med ros fra kursisterne.

    Men imorgen hopper jeg ind i nye dimensioner ud i undervisningens kunst.

    Jeg skal undervise en flok 2sprogede …. sammen med en tolk.

    Det bliver vildt spændende – jeg glæder mig rigtig meget.

    Præstationsangst?

    Posted on

    – over at mine IT-kurser i foråret allerede ER booket og at folk står på venteliste for at få en plads?

    angst

    Nix, det tager vi da med et smil! Og overvejer at duplere. Men det kommer an på så meget, om det kan lade sig gøre…

    Rundfortosset

    Posted on

    – eller sådant noget…

    Det er vist meget godt betegnet for den tilstand jeg befinder mig i i disse dage. Vi har den helt store kontorflytning på jobbet. Alle skal placeres andre steder… vi snakker MANGE mennesker.

    Fordelen er så, at man får ryddet op i sine papirer og andet skrammel. Kors en masse papir der er kørt væk. Og hvor ER det godt, at vi har fået sat genbrugspapirspande (eller hvad det nu hedder) overalt. De tømmes tit og ofte.

    Men vi løber rundt om os selv som små myrer. Vi har en hel tue, der skal fungere og køre rundt og gå op i en højere enhed. Og mange er rundfortossede. Men mon ikke det hele kommer til at gå op i en højere enhed – det tror jeg bestemt at det gør.

    Man skulle tro at jeg sover som en sten om natten. Men det gør jeg ikke. Jeg glæder mig til at få min søvnrytme tilbage. Omend jeg ikke tror på at min søvnløshed skyldes min pt rodløshed på jobbet.

     

    Man bliver da lidt rørt

    Posted on

    – når éns kursister giver lakrids den sidste undervisningsdag.

    pandarodpandablaa

    Det er nu rart

    Posted on

    – og lidt sjovt, når kollegerne siger gyyyyyys og sender en stakkels 3.g gymnasieelev ind i “løvens hule”, hvor undertegnede befinder sig. SÅ sker der ting og sager. Man er vel en “gammel hund” i det spil kegler med at håndtere de små poder.

    Emnet var noget med muskeltræthed og mælkesyre og noget – en opgave der skrives i biologi & idræt. Uh, den “nyere” gymnasiereform er en spøjs fætter!

    Der findes tilsyneladende ikke så meget på området idet det åbenbart er ret nyt at fokusere på – i denne konstellation. Og eleven havde søgte højt og lavt og var tæt på at gå i panik.

    Bibo smøgede ærmerne op. Skriblede og kom med tips og tricks. Vi fandt frem til en artikel i eget tidsskrift, som fik glædestårerne frem i eleven. Og udstyret med papir med en masse hints, gik eleven glad hjem igen.

    Så er det sgu fedt at være på arbejde.

    Må jeg godt vælte omkuld nu? Sidste uges forkølelse sidder stadig i kroppen – godt krydret med andre skavanker. Sofaen smækkes på nakken. Kun for sjov

    Nat nat!

    Jeg parkerer lige janteloven på sidelinjen

    Posted on

    – bare et kort øjeblik.

    For jeg bobler og danser sejrsdans. MIG MIG MIG!!

     

    Hvorfor?

    HA, pigen har da lige præsteret at lave et powerpoint show på jobbet MED klip fra YouTube (godt nok hevet ned på lokal maskine), og nu kører det så flot på projektoren og laver flot show, godt krydret af bøger indenfor samme emne.

    Der blev danset sejrsdans gennem biblioteket OG kontorerne. YAY!