Tanker

Når livet gør ondt

Posted on Updated on

Jeg fik i morges en meget trist nyhed. En person i mit netværk er med et brag sendt ud i sit livs stormvejr. Hendes to sønner har mistet deres far og hun har mistet sin mand. Han valgte at tage sit liv.

Selvom det ikke er en person i min “inderkreds” af venner, så berører det mig alligevel dybt. Hun er et pragtfuldt altid smilende positivt menneske og det gør mig så ondt at hun skal opleve det her.

Årsagen til handlingen vil jeg ikke spekulere på, for det får ham ikke tilbage. Men jeg tænker, at der skal meget til før man vælger at begå selvmord.

Jeg har sendt min kondolence og sagt at jeg er der for hende. Og håber at hun har familie og venner til at støtte hende i denne svære tid. Jeg tænker på børnene. Alle får krisehjælp.

Og så er det man stopper op, og bliver stille og eftertænksom.

 

Eftertænksom

Posted on Updated on

Nå, der er et alvorligt indlæg på vej – så er du advaret.

Ok, så jeg har været lidt i tankeboks her den seneste måned – efter jeg var til kontrol med min bindevævssygdom først på måneden. Min fantastiske kloge dygtige læge sagde direkte til mig: “Jeg er altså ikke tilfreds med dine blodprøver – tallet som viser aktivitet er stigende”. Crap! Men der er ingen synlige tegn – hvilket får mig til at sige endnu mere crap og føle mig som en tikkende bombe.

Det gode er, at jeg ikke har haft tid til at fundere specielt over det, for januar har været forrygende travl på mange måder. Masser af skøn undervisning. Munch-udstilling på Aros med hende her – der var plads til masser af grin, for vi kan slet ikke lade være. Hygge med nevøen. Arbejde arbejde arbejde. Og ikke mindst en ugentlig tur til en eller anden undersøgelse – for jeg er også igang med årsgennemgangen på min bindevævssygdom. Servicemeddelelse – skanning af hjertet var FINT. (Pyh)

Nå, men hvad gør man så med det dersens tal i blodet som ikke vil arte sig og som doktoren ikke er tilfreds med? Vi har at gøre med en sjælden sygdom, hvor alting sker tilfældigt, og hvor man ikke bare lige får en pille og så er det det. Vi, der har sygdommen, rammes ikke samme sted, og det gør det hulens svært for lægerne at behandle. Noget virker på én, men absolut ikke på den anden. Nogle får skader i samtlige organer, mens andre måske kun rammes i huden eller et andet sted, eller man ser det “bare” i blodprøverne. Der findes ingen endegyldig løsning på behandling.

Så der er ingen tvivl om, at min læge har kløet sig selv i nakken, kigget på helheden og tænkt: “Hmmmmm, hvad kan vi gøre for at få tallet ned INDEN der sker skade (eller mere skade end der er)?”

Hendes forslag gjorde mig mildt sagt paf, for hun foreslår en biologisk behandling, som kun er brugt på meget få i Danmark, altså indenfor sklerodermi. Og de der i Danmark har modtaget denne behandling har fået den fordi de har været alvorligt ramt i lungerne, huden og mange andre organer…. På EN gang. Hvilket jeg jo ikke er.

Men jeg skal tænke over det. Og det har jeg gjort, og gør stadig. For hvis jeg siger ja, så bliver behandlingen udført som yderst eksperimentel behandling. Fordi ingen kan sige noget som helst om, hvorvidt det virker eller ej. Men det kan man egentlig heller ikke på methotrexate, som jeg får nu – nogle tåler det, mens andre har svære bivirkninger. Jeg oplever svingende ubehag dagen efter jeg tager det.

Jeg tror nu nok, jeg kender svaret. Men det kommer an på så meget…. 😉

Hvem kender ikke det?

Posted on

20130125-161346.jpg

Hav en god weekend, derude. 🙂

Legebarn

Posted on Updated on

Wihiii, jeg er jo næsten ikke landet endnu efter et brag af en 40 års fødselsdag. Det er altså ikke slemt at fylde rundt, skulle jeg hilse at sige.

Havde besøg af dejlig familie og venner til det store sønderjyske kage ord. Det udviklede det sig til nu når man selv diskede op med kagemand, boller og varm kakao og 2 af veninderne kom med kage, og min kære fru moder kom med gammeldags æblekage. Mums!

Og dejlige gaver lige fra gavekort til tassimo kaffemaskine. Undskyld mig, tassimo, men det spiller ikke godt at I propper sukker i jeres cappucino. Især når man er vant til kaffe uden sukker. Bvadr! Bortset fra det er jeg glad for den maskine.

20120513-144744.jpg

Argh, kom til at trykke på publish knappen, så hvis du er én af dem der straks læser mine pt sjældne opdateringer, så tjek ind igen – der kommer mere tekst på.

Skal lige lære funktionerne til wordpress via iPad. Jow jow, er hoppet på iPad bølgen. Købte i sidste uge og er nu ved at finde ud af hvad jeg kan bruge sådan en fætter til. Foreløbig, læse bøger, se serier, surfe, lege, hurtige opdateringer, og måske bydes der også på “blog på farten” – jeg vil også udforske muligheden for at tage notater når jeg er ude til møder etc.

20120513-145335.jpg

Derudover så har jeg brug for et råd fra dig. Eller ‘hvad synes du’ udmelding. Er det i orden at én fra sin andelsboligforening kommer med følgende udtalelse i en samtale om at løse et vandindtrængningsproblem som har stået på i et års tid og hvor håndværkerne leder efter den berømte tråd i høstakken – uden held:” ja du skal ikke tro at JEG vil butte lejlighed med dig”. Måske det bare er mig der er lidt over følsom pga andre ting der er trælse, men det er da ikke speciet konstruktivt hjælpende ud i sit ansvar som værende i en bestyrelse? Måske det bare er mig….

Ellers – life is good og her leges med ipad. Vi skal snart have en Iva Divas legedag. i ved, hvem I er. 🙂

Galoperende april

Posted on Updated on

Øh, undskyld. Hvad skete der lige med påske og april?? Mit sidste indlæg var lige før påske vedr. biopsien i min læbe og nu ræser vi snart ind i maj måned.

Det må være alderen der kommer galoperende. Smiley med åben mund

Biopsien har jeg ikke fået svar på endnu. Ringede så sent som idag for at høre. Vi trækker spændingen til næste uge. Godt så.

Ellers så har påsken været pragtfuld i selskab med familien. Nyeste ordspil ml. undertegnede og nevøen:

Mig: “Din skøre knejt”….
Han: “Din skøre….. DAME”….

Ok, godt så.

Det må være alderen der kommer galoperende. Fest-smiley

Jeg er blevet ivrig bruger af Goodreads. Det er et socialt netværk, hvor fokus er bøger. Næh, det kan godt være jeg er bibliotekar, men SÅ MEGET læser jeg altså heller ikke. Jeg vil dog sige at jeg er begyndt at læse mere efter at jeg er kommet på og fået mig et par bekendte derinde. Hvad læser de andre, og uuuuh, den vil jeg også gerne læse og BUM, så er den røget på min “to-read” liste som bare vokser og vokser.

Det ER nu heller ikke bedre at eReolen kom galoperende ind fra sidelinjen med ordene: “uh, vidste du at du kan LÅNE ebøger direkte på din smartphone/tablet/ uden at gå via din pc?” Nej, desværre du kan ikke læse bøger fra eReolen på din Kindle. DRM, som er den dersens licens der er koblet på ebøgerne, snakker ikke sammen med Kindle. Sorry. Det er blevet så stor en succes, at vi i Aalborg har været nødt til at sætte det månedlige antal bøger ned fra 5 til 3. Og jeg har ikke flere muligheder tilbage.

bloddoedindtilsolnedganghundredaarige

Jeg har læst disse. Klik på billederne for at læse mere om dem.

Tænk engang, dem har jeg læst på mindre end 1 måned. Det plejer IKKE at ligne mig. Jeg er heldig hvis jeg får tygget mig gennem en bog på 2 måneder. Men disse røg i min smag. “Blod”og “Død indtil solnedgang” 2 VIDT forskellige billeder af vampyr-genren. Den første bloddryppende neglebidende skræmmende, og den anden pladder romantisk morsom. Og “Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt” latterkrampende helt ude i hampen. Sikke et eventyr den gamle mand begiver sig ud i, mens vi får hans livshistorie.

amodernwitchLige nu læser jeg “A modern witch” af Debora Geary. Tegner til at blive vanvittig morsom. Og en rigtig tøse-teenage ting, som kan læses på ingen tid. (Dem skal vi også have af og til – især efter den hæsblæsende BLOD). Handlingen: Hekse der hverver nye “medlemmer” via chatrum på nettet, og som i øvrigt mener at Harry Potter ikke har givet dem et specielt godt image. Købte den på Amazon kindle wireless i nat. Nu når min kvote på eReolen er brugt op…. og jeg ikke lige havde lyst til at stå op og rode reolen igennem efter en ulæst bog (som der faktisk er en del af).

Der er nu også andre årsager til at jeg får læst så meget. Helbredet er lidt tungt at danse med pt. Men….

Det må være alderen der kommer galoperende. Flækker af grin (Bilder jeg mig ind)

Hvad læser du? Har du noget spændende at fodre min “to-read” liste med? Jeg har Lisa Genova’s “Left neglegted” på lager, og jeg glæder mig vanvittigt til at læse den.

R.I.P. Etta James

Posted on Updated on

(January 25, 1938 – January 20, 2012)

Ups

Posted on

Det var da vist på tide at få fældet det jule-tema. Ahem! Kan godt forstå, hvis der er læsere, der er løbet skrigende bort. Det har jeg næsten selv gjort. 🙂

Men det fortæller vist lidt om, at jeg har gang i sådan cirka 1 mio bolde for tiden.

Om 3 uger er kufferten pakket, pas og penge lagt frem, flybilletterne pudsede og jeg kribler for at komme op i et fly der skal bringe mig til Madrid. Jeg GLÆDER mig til at favne mine skønne netværks-venner dernede, vi kommer langvejs fra – jeg skal kramme folk fra Australien, Sverige, England, USA (Californien), Irland, Italien, Schweiz, og ikke mindst Spanien. Og det bliver hårdt som ind i BIIIIIIP… flere møder skal holdes, et par taler skal holdes plus det løse. Godt jeg har taget fri næsten 1 uge efter jeg kommer hjem igen – for jeg kan garanteret ikke kravle. Men det bliver det hele værd.

Derudover er der drønende travlt på jobbet – som altid. PLUS jeg pt. har lidt helbreds-udfordringer. De går over igen. Plejer de at gøre.

Må jo forresten lige nævne, at jeg har prøvet Klidmoster’s A-lakridser. MUMSE MUMSE!! De er ikke så flotte runde som Klidmoster-mester, men jeg tror da næsten at smagen er der. Den er i hvert fald tæt på de “originale”. 🙂 Måske noget, jeg skulle notere mig til kommende fødselsdag. Hmmmmm…. Og endnu mere hmmmmmm, at jeg stadig har nogen på lager til trods for at det er nogle dage siden jeg puslede med dem. – I et anfald af overdreven overspringshandling.

11. september

Posted on

Tænk engang at det er TI år siden at verden blev rystet i sin grundvold ved at 2 fly bragede ind i World Trade Center i New York. Og Pentagon ligeså. At passagerer i et fjerde fly lavede så meget modstand at det styrtede til jorden med spekulationerne gående på hvilken bygning det skulle ramme. Sikkert én i Washington?

Verden som vi indtil da kendte så godt hvori vi størstedelen af tiden følte os trygge, ændrede sig med et snuptag.

Kan du huske, hvor du befandt dig den 11. september?

Jeg husker, at jeg kom hjem fra arbejde. Kæresten sad inde på kontoret og surfede rundt på nettet. Jeg mukkede lidt over at han ikke havde støvsuget, som han havde lovet. Jeg gik ind i stuen, satte mig på sofaen og tændte tv’et og slog straks på test-tv for at læse nyheder. En speaker stemme fangede min opmærksomhed og jeg slog tekst-tv fra – lige i samme øjeblik hvor live-billederne viste det andet fly BRAGE ind i tårnet. Jeg var lamslået og fattede ikke, hvad det var jeg så. En lille del håbede at det her var en film, men nej. Resten af dagen sad vi bare dér i sofaen, hvor virkeligheden langsomt men grusomt kravlede ind under huden på os.

Dagen efter holdt vi på mit arbejde – ja, overalt – 1 minuts stilhed. Vi havde alle tårer i øjnene. Og det har jeg haft mange gange siden. Ikke kun pga 9/11 men også bomberne der siden er sprængt rundt om.

Verden blev dengang til et mere koldblodigt sted at være. Vi har altid i tankerne at en gruppe, et menneske af en hvilken som helst overbevisning/religion/tro, kan gå så meget til ekstremerne i deres kamp for at få deres mening/stemme/overbevisning ud, at de ikke skyr nogen midler. Vi så det jo senest i Norge, hvor uskyldige mennesker blev ofre for en uretfærdig og uforståelig handling fra en enkelt persons handling.

Hvorfor sker dette? Hvorfor kan vi ikke bare acceptere hinanden med de fejl og mangler og tro som vi nu måtte have. Hvorfor skal vi altid kriges?

Så lakker året mod enden

Posted on Updated on

Farvel til 2010, og god dag til 2011.

Nåede du det, du skulle i 2010? Var det godt? Var det skidt?

Jeg sidder her på årets næstsidste dag og tænker… skal jeg gøre status eller hva’?

Hmmmm… hvad skete der mon i året 2010, og hvad forventer jeg af 2011.

Well, mit mål med at komme til udlandet MINDST 1 gang om året må vist siges at leve op til forventningen med 2 gange Italien: Firenze og Rom. Det er jo lidt nemt, når man har tilbudt at være international kontaktperson for foreningen. Jeg betragter møderne i udlandet dels som seriøst arbejde, personlig udvikling, kontakt og netværk til ligestillede, og så en lille appetitvækker på steder, jeg gerne vil have lov at dyrke lidt mere end bare “5 minutter”. NØJ, hvor vil jeg gerne se Firenze og Rom godt og grundigt… og grovæde maden så jeg laver overvægt i flyet på vej hjem. Smiley med åben mund

Jobmæssigt har det været et meget turbulent år, og 2011 bliver ikke en dyt roligere. Det er tidens tendens, det er organisationsudvikling for fuld skrue, det er nye opgaver, og meget mere. En balancegang ud i at holde tungen lige i munden og tage tingene som de kommer. Jeg glæder mig lidt for jeg skal prøve kræfter på nye områder og i nye konstellationer. Det er også lidt skræmmende. Men jeg har besluttet mig for at tage det ét skridt af gangen. Og jeg ved at mange af kollegerne har samme indstilling.

Helbredsmæssigt… ØIJ! Where to start and where to end? DÅRLIG start der endte ud i behandling med cellegifte, som jeg stadig er på. Så gik det godt i sommer. Nu er det vinter igen og ting driller, knirker, værker… mere medicin mod de kolde hvide fingre… venter på svar på prøver, og nu også forhøjet levertal. Sidstnævnte tager jeg MEGET roligt – det er methrotrexaten og måske en mindre kostændring her i december. Jeg skal have målt tallene igen om 14 dage og så må vi se hvordan det står til. Jeg kender flere der har forhøjede levertal i én eller anden konstellation, og de tager det også roligt. Ergo er jeg HELT rolig. Krydsede fingre Og tallene har stabiliseret sig når vi når om på den anden side af nytår, Ikke?!

Familien… den skønne familie. Ah, well, angstens ondskabsfulde knytnæve havde et godt tag om hjertet her i efteråret pga udredning af kræft hos et nærtstående familiemedlem. Klarede frisag i første omgang, men pyh… den gnaver lidt endnu. Men vi hygger og har det godt allesammen. Og nevøen blev snothamrende forkælet af mosteren – det skal mostre jo gøre ikke? Og så var det en fryd at have ham med i biografen… hans første oplevelse, og absolut ikke sidste.

Egentlig har året været som det nu engang er, som en rutschebane med sine op- og nedture. Og som vi altid siger: Hvad der ikke slår dig ihjel gør dig stærkere. Jeg bliver stærkere for hvert år der går. Eller er det mon min livsvisdom der udvikler sig?

Og 2011? Hey, vi har et helt år at tage hul på fra 1. januar. Det bliver vildt på jobbet. Jeg har allerede udlandsrejsen klar – vi har møde i Budapest, og jeg har igen “5 minutter” at blive sulten efter mere på. Jeg skal måske snart til at tænke på at gøre noget ud af den liste, som bare vokser på baggrund af de steder jeg har været de seneste 2 år?

Og det jeg håber allermest for 2011. Ja, det fylder meget og jeg ville ønske jeg kunne smide det ud af knolden. Men det er en lille ihærdig igle der bare suger løs og holder godt fast. Men ikke desto mindre, så håber jeg at 2011 ikke bliver for slem for min sklerodermi. Kan det holdes på nuværende niveau uden at der sker yderligere skader i bindevævet, så er jeg en glad pige. Men intet er sikkert med sådan en she-devil der bor derinde. Hun skal bare holdes i skak og have kamp til stregen. Så det får hun! Smiley, der blinker

Pas nu godt på jer selv og hinanden, og sørg for at komme godt ind i det nye år. Vi blogges ved – lige pludselig.

godtnytaar

Er du klar til julen?

Posted on

Titlen er inspireret af min kære “partner in crime” ud i IVA-DIVA komhyggeligt sammen teater/bio chicks og hvad vi nu har.

Klar? Bliver man nogen sinde klar?

Mit svar er – du bliver så klar til jul som du selv tillader det.

Skal det være med monster dyre gaver, og mange af dem, og huset pyntet i det allermest strømlinede hypede trendy glitterstads du kan få – så bliver mit svar til dig: ALDRIG! På de præmisser bliver jeg aldrig klar til julen.

For mig er julen ikke kampen om at købe den største dyreste gave, eller flest af dem – og at juletræet er pyntet med kugler i den aktuelle farve, og at vi har det og det tøj på. For min skyld kan vi alle troppe op i joggingtøj og futsko.

Livet, og især livet de seneste 5 år, har lært mig hvor skrøbeligt det er. For det er ikke kun mig, der har raget en irriterende sygdom til sig. En andet familiemedlem tæt på mig er også svært ramt er sygdom. Faktisk så meget at jeg har gjort op med mig selv, at jeg vil sætte pris på hvert et sekund jeg har med vedkommende, samtidig med at jeg er angst for at jeg ikke har sekunder nok. Livet er skrøbeligt, og kan hives fra os med et snuptag. Jeg har lige set det tæt på med en kær bekendt, der for nylig gav op til kræften og som fik diagnosen for blot 5 måneder siden. Jeg så det for 1 år siden, hvor en anden kær bekendt gav op overfor selvsamme sygdom som jeg selv har, og efterlod sig 2 små børn og en hustru. Jeg har set alt for tit og ofte, hvor hurtigt livet griber fat i én og giver én en stor rusketur – igen og igen, mens andre ser ud til at gå ram forbi.

Men nu skal dette indlæg ikke blive opfattet som et trist indlæg. Julen er hjerternes fest. Og JA, jeg er klar til julen. Jeg er ikke færdig med julegaveindkøbene. Jeg har ikke givet mine kære en juleønskeseddel ud over at sige: “øh, jam’, øhhhh, kunne da måske nok godt bruge….”. For for mig handler julen ikke om at smide om sig med penge og give hinanden dyre gaver.

Næh, for mig handler julen om at tilbringe hyggelige stunder med dem, du har kær. Nyde hinandens selskab. Spise noget god mad, og joooo måske stresser vi lidt over at få de brunede kartofler gode nok, eller sværen på flæskestegen sprød. Men jeg glæder mig til at holde juleaften med min familie. Og ikke mindst… rykke nevøen lidt i ørerne på kærlig drillende vis, og så selvfølgelig at vi slænger os i sofaen til Disneys Juleshow.

Det bliver HYL, det bliver HYGGELIGT… det bliver KÆRLIGT.

Jeg er klar til julen… er du?