2011

1. søndag i advent

Posted on

– i det Herrens år 2011. Undskyld, hvad skete der lige med 2011? Hvor er månederne henne? Vi siger december og snart 2012.

Men idag er en søndag, der byder på ruskende blæsende vinde, så det gælder om at holde på hat, briller og gebis – og paraplyerne… glem det, venner, i dag kan de kun bruges hvis du påmonterer rulleskøjter på fødderne. Så når du din destination på ingen tid.

windy_day

Jeg har i mange år haft en Georg Jensen stage til advent. Det ændrer jeg lidt på i år. Den findes sikkert stadig frem, men i år vil den primære advents-tingenot være dette zinkfad, lidt sne i bunden, 4 lys og mine små søde nyindkøbte snemænd. Behøver ikke at være så avanceret, vel?

advent

Glædelig første søndag i advent.

PIIIIST, og nu er det jo snart 1. december. Du ved godt, hvad der kommer til at ske her på bloggen, ikke? Flækker af grin

Happy New Year

Posted on Updated on

Så lakker året mod enden

Posted on Updated on

Farvel til 2010, og god dag til 2011.

Nåede du det, du skulle i 2010? Var det godt? Var det skidt?

Jeg sidder her på årets næstsidste dag og tænker… skal jeg gøre status eller hva’?

Hmmmm… hvad skete der mon i året 2010, og hvad forventer jeg af 2011.

Well, mit mål med at komme til udlandet MINDST 1 gang om året må vist siges at leve op til forventningen med 2 gange Italien: Firenze og Rom. Det er jo lidt nemt, når man har tilbudt at være international kontaktperson for foreningen. Jeg betragter møderne i udlandet dels som seriøst arbejde, personlig udvikling, kontakt og netværk til ligestillede, og så en lille appetitvækker på steder, jeg gerne vil have lov at dyrke lidt mere end bare “5 minutter”. NØJ, hvor vil jeg gerne se Firenze og Rom godt og grundigt… og grovæde maden så jeg laver overvægt i flyet på vej hjem. Smiley med åben mund

Jobmæssigt har det været et meget turbulent år, og 2011 bliver ikke en dyt roligere. Det er tidens tendens, det er organisationsudvikling for fuld skrue, det er nye opgaver, og meget mere. En balancegang ud i at holde tungen lige i munden og tage tingene som de kommer. Jeg glæder mig lidt for jeg skal prøve kræfter på nye områder og i nye konstellationer. Det er også lidt skræmmende. Men jeg har besluttet mig for at tage det ét skridt af gangen. Og jeg ved at mange af kollegerne har samme indstilling.

Helbredsmæssigt… ØIJ! Where to start and where to end? DÅRLIG start der endte ud i behandling med cellegifte, som jeg stadig er på. Så gik det godt i sommer. Nu er det vinter igen og ting driller, knirker, værker… mere medicin mod de kolde hvide fingre… venter på svar på prøver, og nu også forhøjet levertal. Sidstnævnte tager jeg MEGET roligt – det er methrotrexaten og måske en mindre kostændring her i december. Jeg skal have målt tallene igen om 14 dage og så må vi se hvordan det står til. Jeg kender flere der har forhøjede levertal i én eller anden konstellation, og de tager det også roligt. Ergo er jeg HELT rolig. Krydsede fingre Og tallene har stabiliseret sig når vi når om på den anden side af nytår, Ikke?!

Familien… den skønne familie. Ah, well, angstens ondskabsfulde knytnæve havde et godt tag om hjertet her i efteråret pga udredning af kræft hos et nærtstående familiemedlem. Klarede frisag i første omgang, men pyh… den gnaver lidt endnu. Men vi hygger og har det godt allesammen. Og nevøen blev snothamrende forkælet af mosteren – det skal mostre jo gøre ikke? Og så var det en fryd at have ham med i biografen… hans første oplevelse, og absolut ikke sidste.

Egentlig har året været som det nu engang er, som en rutschebane med sine op- og nedture. Og som vi altid siger: Hvad der ikke slår dig ihjel gør dig stærkere. Jeg bliver stærkere for hvert år der går. Eller er det mon min livsvisdom der udvikler sig?

Og 2011? Hey, vi har et helt år at tage hul på fra 1. januar. Det bliver vildt på jobbet. Jeg har allerede udlandsrejsen klar – vi har møde i Budapest, og jeg har igen “5 minutter” at blive sulten efter mere på. Jeg skal måske snart til at tænke på at gøre noget ud af den liste, som bare vokser på baggrund af de steder jeg har været de seneste 2 år?

Og det jeg håber allermest for 2011. Ja, det fylder meget og jeg ville ønske jeg kunne smide det ud af knolden. Men det er en lille ihærdig igle der bare suger løs og holder godt fast. Men ikke desto mindre, så håber jeg at 2011 ikke bliver for slem for min sklerodermi. Kan det holdes på nuværende niveau uden at der sker yderligere skader i bindevævet, så er jeg en glad pige. Men intet er sikkert med sådan en she-devil der bor derinde. Hun skal bare holdes i skak og have kamp til stregen. Så det får hun! Smiley, der blinker

Pas nu godt på jer selv og hinanden, og sørg for at komme godt ind i det nye år. Vi blogges ved – lige pludselig.

godtnytaar