Bøger
Samme dag næste år af David Nicholls
Jeg er medlem af én af de hersens bogklubber, som bl.a. tjener på at sådan nogle som mig glemmer at afbestille Månedens Bog. Ofte ærgrer jeg mig, for jeg vil egentlig gerne selv bestemme, hvilke bøger jeg skal læse samt hvilke bøger jeg skal KØBE.
Denne bog havde jeg også glemt af afbestille og i ren trods satte jeg mig ned og begyndte at læse. Jeg kunne være færdig meget hurtigt hvis det ikke er fordi jeg har en masse andre ting at skulle forholde mig til. For bogen fangede fra første side.
Vi møder Emma og Dexter som vågner op i samme seng efter dimissionsfesten 15. juli 1988. Og de næste ca. 20 år møder vi dem på selvsamme dato – 15. juli, lige præcist dér hvor de måtte befinde sig i livet på det tidspunkt. Selvom de er meget forskellige i deres måde at håndtere livet på, opbygger de et stort venskab tæt på, og langt væk. Dexter, der fester sig gennem 20’erne og er hip tv-studievært, og Emma der nærmest hutler sig gennem et halvusselt job som servitrice i en restaurant og siden skolelærer mens hun har en affære med skoleinspektøren, og med den store drøm om at blive forfatter. Alt imens de to modsætninger på en måde altid formår at lade deres veje krydse – på godt og ondt.
En humoristisk, bevægende og velskrevet bog som får dig til både at grine og græde.
Jeg er glad for at jeg glemte at afbestille månedens bog – ellers havde jeg nok aldrig opdaget den.
Læs mere her: Samme dag næste år af David Nicholes | Litteratursiden.
NB! Lone Scherfig har forresten filmatiseret bogen – rammer biografen i år på et tidspunkt. Læs mere her.
Den første af Justin Cronin
Før hun blev Pigen fra det Ukendte – Hende, der kom gående, Den Første, Sidste og Eneste, som levede i 1.000 år – var hun bare en lille pige i Iowa ved navn Amy Harper Bellafonte.
Sådan starter murstensromanen DEN FØRSTE, skrevet af Justin Cronin. Og jeg kan godt garantere at du er voldsomt betaget af samtlige 1017 sider. Til allersidste punktum. Og du sidder og nærmest hulker i visheden om at næste bog først udkommer i 2012!
Lidet anede jeg, at jeg havde kastet mig over en triologi. Fik et nyhedsbrev fra saxo, der i den grad lokkede mig til at gribe til plastikkortet og bestille bogen. Og jeg fandt først ud af dagen efter, hvor posten leverede pakken og var ved at brække ryggen, at det var en KÆMPE bog.
Ud over at vi i første kapitel bliver præsenteret for Amy, som er en MEGET vigtig karakter i bogen, så sparkes handlingen sideløbende igang i junglen i sydamerika, hvor en flok kræftsyge patienter overfaldes af vampyrflagermus, og smittes af deres vampyrvirus. De helbredes for deres kræft, og det viser sig at de vil være i stand til at kunne leve længere. “AHAAAA”, udbryder det amerikanske militær: “Vi skal have lavet os nogle supersoldater – som lever længere og får umenneskelig styrke”. Så i al hemmelighed iværksættes “operation Noa”. 12 dødsdømte fanger føres til en hemmelig bunker og får sprøjtet virus ind i sig. De befinder sig i hver sin celle og monitoreres meget nøje. Amy ankommer som nr 13 og skal også smittes med virus. Lægerne er nemlig på jagt efter den ultimative vært til at udvikle den rette virus, og det kan vise sig at blive Amy.
Men noget går grusomt galt. De 12 (dødsdømte) bryder ud af deres celler, og verden som vi kender den, er ej længere. CIA agenten som bragte Amy til bunkeren flygter med hende op i bjergene.
100 år senere dumper vi ned i et lille samfund, som lever i evig frygt for viralerne. Som har lys tændt om natten for at holde dem væk (yup, de er lidt vampyr-agtige, de viraler, de bæster, som ødelægger alt på deres vej og forvandler menneskene til uddødelige blodsugende monstre). Vi følger samfundets måde at overleve på, med deres helt specielle regler. Er de mon de sidste mennesker tilbage, eller er der andre derude. Og hvem er nu den lille pige som kommer gående gennem ørkenen, tilsyneladende uden at være påvirket af de farer, der lurer derude. Pigen, der hedder Amy, hvis skæbne er at afslutte, hvad der aldrig burde være begyndt.
Du tror, du har at gøre med en splatterroman, eller én af de hersens zombie-romaner, som vi kender så godt. Men du bliver draget ind i bogens univers, som ikke virker hverken sci-fi agtig eller fantasy agtig. Den er meget virkelighedstro. Og et rent episk mesterværk – vover jeg næsten at sige.
Eneste minus – KORS en masse stavefejl, Lindhardt & Ringhof. Fy da!
Jeg købte Den første af Justin Cronin hos SAXO.com. Og glæder mig til at læse den mindst 1 gang inden næste bog udkommer i 2012. Hvor er der laaaaaaaaaaaaang tid til.
Egentlig
– har jeg ikke så meget spændende at fortælle lige for tiden.
Jeg passer mit arbejde – havde en forrygende sjov vagt på jobbet igår.
Dagen idag er søndag. På min dør til kontoret hænger 6 røde post-its. Ud af dem skal torsdagens undervisningsseance modeleres. Grundstammen skal laves idag og så bliver det finpudset de næste par dage – hvis det er nødvendigt. Måske jeg fanger tråden og får det gjort i løbet af nul komma dut.
Se DET håber jeg. For jeg er jo lidt stille hér på bloggen. Og det har sine grunde. Noget privat som jeg hverken KAN eller VIL skrive om og som kræver utrolig meget af min energi og fritid.
Og så er der jo denne hersens mursten, som fløj ind af min dør i løbet af ugen der gik. “Den første”, af Justin Cronin. Det dersens private som kræver meget af min tid gør at jeg ikke får læst så meget. Ikke desto mindre er jeg godt 200 sider henne i bogen (ca. 1/4), og jeg må jo indrømme… HOLD NU OP, hvor den fanger. Sproget… det snigende mystiske farlige der stille og roligt bygges op til. Præsentationen af de enkelte personer og passager. Jeg er FULDSTÆNDIG solgt.
Og næste bog udkommer i 2012….. Jeg glæder mig allerede!! OGSÅ selvom jeg sleet slet ikke er færdig med den første… Haha.
Genialt at lave en bogtrailer.
Fire Lizard sangen
Tænk engang – da Anne McCaffrey var igang med at skrive “The Masterharper of Pern”, som er én af de fantastiske bøger i serien om Pern, med drager og hele pivetøjet, kontaktede hun 2 musikere til at lave musik fra Pern.
Jeg faldt lige tilfældigt over det… og dette er således Fire Lizard sangen eller rettere melodien. Jeg har jo lige stiftet bekendtskab med de små ildsprudlende øgler i “Dragonsong”, så det her er jo herlig musik. På siden kan du forøvrigt også finde noderne hertil.
Tror jeg hopper under dynen og læser videre om Pern’s univers.
Det går lige op for mig
– at jeg er ved at læse hele TRE bøger på én gang.
I mp3-afspilleren får jeg Kepler’s Hypnotisøren – den “læser” jeg typisk når jeg går ud af døren, kører i bus mv. Den er ret god!
På terrassen står den på McCaffrey’s Dragonsong. Det skønne Pern-ske univers – I love it!
Og sørme om jeg i min Iphone Kindle-applikation ikke har gang i Karen Marie Moning’s Darkfever. (Kostede mig 13 kroner!!!) Hapser jeg som godnatlæsning.
Sidstnævnte summer jeg lidt over. Den er mystisk. Mørk. Humoristisk. MYSTISK. Udvikler sig måske også til at blive sexet. En BLOND amerikansk pige, MacKayla Lane, i starten af tyverne rives brat ud af sit tornerose-rosenrøde-virkelighedsbillede, da søsteren brutalt bliver myrdet ovre i mørke Irland. Sagen henlægges – man kan ikke finde morderen. Sidste livstegn MacKayla har fra søsteren er en mystisk besked på telefonsvaren, som driver hende til mørke keltiske Irland. Hun vil vide hvad der sker, men mange inkl. mystiske keltiske kræfter vil have hende ud af landet inden hun finder ud af, hvad hun egentlig er… Jeg er ikke kommet langt – men huuij, den er mystisk!
Og så er det egentlig lidt sjovt – ikke nok med at jeg har gang i 3 bøger, de læses også på 3 forskellige måder!
Kitty and the Midnight Hour
Kan du huske den serie, der gik i tv for nogle år siden – firserne, start halvfemserne, der handlede om en radio DJ, som blandede sig i mangt og meget og fik løst kriminelle gåder i dagstimerne? Hvad var det nu den hed?
Jeg har lige læst bogen Kitty and the midnight hour, der egentlig slet ikke handler om det samme, og så alligevel – vi har at gøre med en nat-radiovært. Men så stopper ligheden også. Denne første bog om natradio DJ’en Kitty Norville. En helt almindelig midttyver pige, der om natten har sit talkshow i radiostationen KNOB i Denver. Og så er den historie skrevet….
Aij, ikke helt. Der er en tvist. Pigen blev inficeret af en ulv for 2 år siden, en varulv. Og ved hver fuldmåne render hun rundt i skoven, sammen med sin flok og hyler til månen. Jep, hun er varulv. Og hun har tjansen som almindelig DJ på den sene dunkle tid på døgnen – lige efter midnat og et par timer frem. Det passer hende egentlig fint. Og hun arbejder kraftigt på at leve så normalt et liv som muligt – hende og hendes indre varulv, som hun nægter at komme ud på andre tidspunkter end ved fuldmåne. Og hun er rigtig god til at holde på sin hemmelighed. Indtil en nat, hvor hun kommer til at snakke om varulve og antyde at hun selv er én.
Og så skal jeg da ellers love for at der kommer gang i historien. Radioshowet bliver vildt populært og varulve, vampyrer og andre overnaturlige væsener ringer ind til hende for at få råd og vejledning. Hendes alfa-han-leder i varulveflokken er rasende og vil have hende til at stoppe showet øjeblikkeligt, men tager alligevel imod de ekstra penge som hun pludselig tjener mens showet med det vums bliver landsdækkende. Vampyrerne er også trætte af at hun går offentlig, for det er jo også vampyrerne der ringer ind. Og pludselig har hun en “varulvedræber” på nakken – det bliver det største liveshow på æteren nogensinde, for han ringer ind til hende direkte på showet og fortæller hende hvor han er, og at han er på vej for at dræbe hende.
En hurtig letlæst bog som teenagerpigerne vil sluge råt – med mindre de er hardcore vampyr-piger. Skrevet meget humoristisk. God hyggelæsning på terrassen en solskinsdag.
Kostede kun 61 kr ved Adlibris. Med fri levering.
Jeg har en sød lille bog…
… en lille tegneserie-filosofi-bog eller hvad man nu kan kalde den.
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg fik lige lyst til at bladre lidt i den idag. Den er af én af de skønne tegneserieforfattere Pat Brady og hedder: “Peace of mind is a blanket that purrs”.
Denne lille bog er en lille sød sag med små nuttede sætninger startende med “Peace of mind”….
Denne er med en illustration af den søde lille kat, der hører til familien Rose, en fantastisk tegneserie på comics.com – lidt Steen og Stoffer og så alligevel ikke.
Peace of mind
is knowing you’ll always
land on your feet
Det ser vi jo gang på gang, og det er ganske sandt. Og selvom jeg lige nu er i lidt modvind og har svært ved at se det, så lander JEG også på fødderne…. Ellers skal jeg sgu have knæbeskyttere snart. 😆
Må jeg forøvrigt præsentere katten Peekaboo. 😉
Mens jeg prøver…
… at finde ud om, om jeg kan bruge det dersens PEARLTREE til noget, faldt jeg over dette link, som én anden “perlebygger” har lavet og jeg har straks koblet mig på den.
En top 100 over det bedste Fantasy-bøger. Nå da… så er det bare at gå igang med klassikerne.
Det er da en side, som jeg vist lige skal kigge lidt nærmere på…. Kan se at go’e gamle Anne McCaffrey troner på listen – selvfølgelig! Har nogle af hendes Pern-serie på hylden og jeg skal da også have den læst. Har læst de 2 første… eller var det 3 (??) med stor fornøjelse.
PIIIIIST
I sidste uge så jeg filmen…. langt om længe. AND I LOVED IT.
NU er jeg ved at læse bogen – på engelsk. En kollega sendte sin mand (var det vist) forbi min arbejdsplads idag med bogen. Og jeg er allerede igang med den. Lyder lovende allerede efter 1. kapitel.
Muhaahaahaa…..
Note: Er ikke helt færdig med Dobbeltspil endnu, meeeeen når det nok. Hehe
Lille mig i den store verden 