Bøger

GISP

Posted on

reumJeg har lige bestilt en bog på den engelske Amazon.

Jeg har aldrig – og jeg gentager ALDRIG købt en bog, der kostede SÅ meget. ALDRIG. Ej heller som studerende, tror jeg. Nej, er næsten sikker på det.

Og så er det endda en FAGLITTERATUR. Tilligemed på LÆGE-sprog eller noget der ligner. Men jeg har efterhånden lært en masse engelske fagudtryk på min sjældne sygdom, så jeg tror ikke at det bliver det store problem at tygge mig igennem den.

Men indholdsfortegnelsen var yderst interessant og bogen er nærmest ikke-eksisterende i Danmark, så….

Jeg vil vide, vil jeg. Derfor.

Prisen? 1000 er lige i overkanten, 500 for lidt. For 240 sider – men en masse spændende artikler, som dog ikke bliver godnat-læsning.

Reklamer

Bog(op)slugt

Posted on Updated on

Hold da helt hen i vejret, hvor ER det lang tid siden jeg har slugt bøger, som jeg gør lige pt.

Luftkastellet der blev spraengtVendelboen blev færdig med “Luftkastellet” en HEL dag før mig, men jeg havde ligesom også travlt med lidt familie-tam-tam og noget her i starten af min ferie. Og også midt i ferien. Men Luftkastellet der blev sprængt er den hæsblæsende spændende afslutning af Lisbeth Salander balladen. Hold da op en afslutning. Omend efterspillet, eller hvad man nu skal kalde det, måske var lige en anelse for… tja… lidt suppekogeri. MEN rigtig god triologi.

doedensterningSiden kastede jeg mig over Djævlekrigs-serien, af Kenneth Bøgh Andersen. En ungdomsfantasy serie. Herlig sommerlæsning. Sluges på kort tid. Mangler sidste del af serien, der hedder “Den forkerte død”. Og ganske kort handler serien om den unge Filip, som starter ud med at være et rigtigt dydsmønster af en elev, der altid laver sine lektier, hjælper gamle damer over vejen, henter katte ned af træer osv. osv. osv. I første bog, “Djævlens lærling” jages han af skolens bølle, Søren. Han er en værre bisse. Giver de mindre børn buksevand, tæver dem og er rigtig led. Han kommer til at skubbe Filip ud foran en bil…. og så havner Filip i Helvede. Selvfølgelig viser det sig at være en fejltagelse – det var Søren, DØDEN var ude efter. Men skaden er sket, og så må de få det bedste ud af det – nemlig at uddanne Filip til at være tronarvingen af… netop, Helvede. Satan er alvorligt syg og er nødt til at finde en arving. Så Filip skal læres op i diverse skarnstreger, og det går ikke stille for sig. I Helvede får Filip venner, noget han ikke er vant til pga. at han altid er så god af sig, og dagligdagen ligner meget den, vi ser her på Jorden. Jeg skal på biblioteket i morgen og hente 3’eren, “Den forkerte død”. Blev færdig med 2’eren, “Dødens terning”, igår.

shakespeareshemmelighedIndtil da kan jeg da lige læse en rigtig krimi i ren “Da Vinci-mysteriet” – stil. Shakespeares hemmelighed af Jennifer Lee Carrell. Jeg er halvvejs… ahem. Og det er altså HURTIGT jeg er kommet halvvejs, bogen er på 460 sider eller deromkring. Men den vilde skattejagt går hen over stepperne med mordere og mystik i hælende på Kate, som er Shakespeare ekspert. Vi er ude i noget der involverer et forsvundet manuskript, masser af bedrag og intriger, og forfatteren kaster os af og tilbage tilbage til 1600-tallet, hvor Shakespeare huserer. Den lugter lidt af noget Da Vinci plagiat, men hvis man ingen forventninger har, så er den ganske underholdende. Jeg er i hvert fald nysgerrig efter at finde ud af, hvem der myrdede Kate’s mentor og kollega Roz, som netop kom til Kate med beskeden om at hun havde fundet noget STORT. Det vil jo så vise sig, hvor stort det er.

Det er lige før jeg vil sige, at jeg i år har læst flere bøger end jeg har gjort de sidste 2 år… Ahem… Arh, måske ikke. Jeg har sikkert lært at slappe lidt mere af og tage den med ro. Hvem ved… 😉

“Road movie” i bogform

Posted on Updated on

tyvenesbyDet er vist det, man kan kalde David Benioff’s roman: “Tyvenes by“.

Vi befinder os i Leningrad i vinteren, 1942. Tyskerne har belejret byen i 4 måneder og indbyggerne er mildest talt ved at gå op i limningen af sult. 17-årige Lev er “brandslukker”. Han sidder på tagene om natten og slukker den ild der opstår i situationer som når tyskerne smider bomber over byen. Der er udgangsforbud, men Lev trodser det nu alligevel.

Det går galt en nat, hvor han “plyndrer” en død tysk faldskærmsspringer for blandt andet hans kniv. Han bliver fanget og smidt i den sorteste celle i byens berygtede fængsel. Få øjeblikke senere smides en anden fange ind i cellen, dessertøren Kolja.

Begge ved, at de vil blive straffet med døden ved daggry, dessertøren og plyndringsmanden. Så stor er deres overraskelse, da det ikke sker. I stedet får de tilbudet om at beholde livet, hvis de vel at mærke kan skaffe obersten et dusin æg inden 5 dage – til datterens bryllupskage.

Det bliver bogstavelig talt en kamp på liv og død, hvor de kommer rundt i byens mørkeste afkroge – blandt kannibaler der jager deres bytte om natten, børn der kæmper for at overleve, og hvor ikke engang SKYGGEN af en høne er at opdrive.

Og så er gode råd ellers dyre. Eller måske så er det med at kaste sig over sine kreative evner og virkelig begive sig ud i fjendeland for at skaffe obersten sine æg.

En super spændende bog, om hvordan 2 forskellige drenge får skabt stærke bånd mellem sig, hvordan de håndterer farlige situationer med sort humor, og hvordan de bliver mere og mere skrækslagne i visheden om at tiden til at skaffe de æg bliver kortere og kortere.

Jeg har været opslugt af bogen hele weekenden. Med små pauser som besøg af nevøen og anden afslapning.

Skøn weekend – og imorgen: tilbage til trædemøllen efter en god juleferie.

Barden Beedles Eventyr

Posted on

bardenLæst på MEGET kort tid er denne seneste udsendte fra Potter-forfatteren J.K. Rowling: Barden Beedles Eventyr.

Jeg vil nok kalde det en halvt højtlæsningsbog – halvt “uh, lad os skynde os at spinde mere guld på Harry Potter universet”. For en inkarneret Harry Potter fan, der absolut ikke kan få nok, er det et must at have denne klassiker, som bogen betegnes blandt troldmandsverdenen. Så må jeg nærmest være en typisk muggler der ikke ved hvad der rører sig derude. Omend denne muggler godt kan lide slige fantastiske verdener!

Jeg var lidt skuffet – havde ventet mig mere. Men det er faktisk én af de bøger, som Dumbledore testamenterer Hermione i deres kamp mod Voldemort. Og så har Rowling lidt smart fået lavet bogen indeholdende 5 eventyr efterfulgt af Dumbledores analyse af eventyrerne. Så man kommer egentlig ganske godt rundt i det magiske univers. Den del er positiv.

En anden ting, der er positiv er at overskudet går til The Childrens High Level Group, som er en fond Rowling har været med til at oprette i 2005 med fokus på børnehjemsbørn i Europa.

En hyggelig lille bog på 100 sider med illustrationer af forfatteren selv. Ikke én jeg ville investere i, må jeg tilstå. Men nu er den da læst. 😉

Gratis

Posted on

Interesseret i at få Liza Marklund’s nyeste roman, "En plads i solen", på lydbog?

Kan hentes her . Men vær lige obs på at det er i en begrænset periode. 😉

Lån en lydbog – online

Posted on

Så er der godt nyt for dig der bor i bl.a.  Aalborg, Herning, Silkeborg, Frederiksberg, København, Esbjerg, Odense og er registreret på biblioteket med en pinkode. Du har nemlig mulighed for at låne en lydbog, via nettet. UDEN RESERVERINGSKØ!! 

Det synes jeg er ret fantastisk. Og jeg var straks fyr og flamme, da jeg læste det her på vagten. MEN flammen er nu blevet en LILLE BITTE smule lunken.

Det er fint at du kan låne en lydbog online, og det er supersmart at du kan lægge lydbogen på din MP3-afspiller. Men os med iPod må gå og skule lidt – for vi må ikke være med i det spil kegler. 👿

Til gengæld kan du på biblioteket få lov at låne en MP3-afspiller med hjem, som KAN håndtere lån fra henholdsvis netmusik.dk og netlydbog.dk. Tror jeg skal låne sådant et vidunder med på min kommende ferie – om nogle og 70 dage.

Fagre nye verden. 😉

Denne kogebog kunne være sjov at eje

Posted on Updated on


Tænk at kunne lave retter & snacks til tøZerne og fortælle at det er det, de får på Wisteria Lane. Og så er bogen opdelt på 6 store kapitler: et kapitel til hver af de 5 desperate husmødre samt et sidste kapitel, som venner og naboer fra Wisteria