EF-dag
God weekend
Nok blæser det en halv pelikan derude, men morgenhimlen idan kan man ikke klage over.
Rigtig god weekend derude.
Det sørme, det sandt….
WEEKEND
Og hvor HAR jeg set frem til det. Sikke en uge:
- For vi arbejder på højtryk på jobbet med at gøre klar til relancering af hjemmeside. Den går i luften om få dage.
- Jeg har også været på kursus (en enkelt dag) og har fået fyldt op på den faglige konto.
- En tur på sygehuset er det også blevet til. Hjertet er blevet skannet på kryds og tværs, bogstavelig talt, og jeg kan jo bare sige at det tikker skam helt som det skal. Ingen fibrose og intet forhøjet tryk i hjerte-lunge kredsløbet. Yay! Det skal tjekkes igen om et år, og sådan skal dét bare være.
- Svoger har hjulpet mig af med et par bunker som skulle kyles ud. Men det var kun fase et – er slet ikke færdig.
Men nu er det WEEKEND, og jeg skal have slappet godt og grundigt af, for energien er brugt for denne uge. Ok, jeg skal godt nok forberede et oplæg jeg skal afholde næste weekend i patientforeningsregi (måske på tide at komme igang med at finde ud af, hvad jeg skal sige??). Mon ikke jeg finder på noget. Det tror jeg.
Så’r der weekend igeeeeen
Lad os varme op til P!nk’s “Here comes the weekend”
Skal du noget spændende i weekenden? Jeg starter weekenden idag med at fejre min mor, som jo havde fødselsdag forleden. Og imorgen står på brunch (eller hvad vi nu finder på) med IVA DIVA-tøserne.
Aaaaah, weekend.
God weekend – og god ferie til dig, der har ferie i næste uge. 🙂
Weekend!!!
Øij…. tænk engang. Så nåede det at blive weekend igen. Havde egentlig tænkt mig at ose lidt inde i staden da jeg fik tidligt fri fra job idag, MEN det blev kun til en kort tur i Bog&Ide og så tøffede Bibo hjemad. Det er efterårs-dase-tunge-øjenlåg-slappe-af-dag idag. Mmmmmm, vil FORSØGE at få lidt skik på soveværelset idag – der har været lidt for mange overspringshandlinger ud i rengøring dér. Men SÅ er det også dømt efterårs-dase-tunge-øjenlåg-slappe-af-dag, resten af dagen. 1 time må være nok, når man tænker på mit “snegl-somme” tempo.
Og så er det sørme også EF-dag. Endelig fredag. 😉
Nyd resten af fredagen derude – og weekenden med, når den rammer. Skal du lave noget spændende?
God morgen fredag
Jeg sidder her i mit nattøj kl. 9 om morgenen. Rundstykket står og damper af inden jeg sætter tænderne i det. I koppen er the’en ved at have trukket færdig.
Jeg skal til fysioterapeut om 2 timer til ugens sidste parafinbad, og så skal der lige handles lidt rundstykke til fryseren og andre småting inden jeg har tænkt mig at suge lidt sol inden den forsvinder bag de lovede skyer.
Så hopper jeg i noget fornuftigt tøj og tumler gennem byen for at mødes med skønne vendelbo. Vi skal have en bid brød inden vi opsluges af biografmørket.
Jooo, det skal nok blive en dejlig dag.
Håber DIN dag bliver lige så fantalastisk. Og så er det jo ovenikøbet EF-dag idag.
EF-DAAAAAAAG
Ønsker alle en rigtig dejlig fredag – og god weekend, når I når så langt. B-)