Gåtur
Thank God for the directions

Thank God for the directions!!, originally uploaded by frk_bibo.
Hvor ER det rart med angivelse af pile… ellers ville man nok blive lidt våd om fødderne. 😀
Skyerne truede

– da jeg ved 17.30 tiden pludselig besluttede mig for at tage mine sko på, tasken på nakken og i rask trav drog mod midtbyen.
Det havde blæst en pelikan hele dagen og jeg vidste med mig selv, at hvis jeg ville gå udenfor, så skulle jeg MINDST have vanterne med. Brrrrrrr.
Havde egentlig bestemt mig for at springe over i år. Men nej… kunne altså ikke!
Nysgerrig over hvorfor?
Kom forbi et skilt
Ææææh, men jeg forstår ikke helt hvad ordet betyder? Selvom jeg kan regne ud at det er en plads man kan bruge til opbevaring af sne???
Imorges kl. 7.30
Så morgenhimlen sådan ud. Vejret var egentlig ganske lunt, mig og tidspunktet taget i betragtning. På min vej gennem byen til Arkaden og min morgenbus mødte jeg en masse unge udsprungne studenter. Sikke en fest de måtte have haft – dog så de ikke VOLDSOMT mærkede ud efter nattens strabadser.
Gåtur ved midnatstide
– gik hjem fra en halvkold minigolftur, men med hyggelig stemning og god mad efterfølgende i den anden ende af byen.
Turen hjem på gåben tog mig 1 time, men der var næsten vindstille og der var stadig godt lyst mod nordvest, selvom klokken slog midnat.
Savnede et stativ, for det er IKKE nemt at holde kameraet stille så lang tid som det egentlig kræves.
Bare lige over at handle…
… og så tilbage igen. Det tager jo KUN 20 minutter fra hoveddøren låses til hoveddøren låses op igen og tasken tømmes for varer.
Bortset fra at det blev til en lille omvej ned omkring havnen – fra vest til midtby, op ad Boulevarden til banegården, hvor jeg købte et par tidsskrifter, omkring Super Best og dernæst bussen hjem. Øhm, udgangspunktet VAR godt nok Super Best fordi jeg kun skulle have lidt “småtterier”, men det blev ikke den Super Best få minutter fra min bopæl… ahem! Nå, men det var da en ok tur.
Om få måneder vil lystbådehavnen her summe af liv. Lige nu er der lidt tomt – bådene er hevet op, de folk du møder hernede arbejder på at gøre tingene klar til sommer. Og højhuset derovre på den anden side. IKKE om jeg ville bo dér, til trods for at de har en fantastisk udsigt. Vestenvinden står på – HELE tiden.

Cykler ingen adgang. Øhm, hvad med vandcykler??

Og de graver og rumsterer stadig på havnefronten – nede ved centrum. HÅBER da det bliver flot når de er færdige, for det har GODT NOK stået på i lang tid nu. Isbryderen dér midt i billedet er forøvrig gourmet restaurant, café, glaspusteri mm.


Solbriller på og så afsted
Blev lige enig med mig selv at vandre afsted 1-2 timer. Solen skinnede (og gør stadig), jeg kunne ikke holde ud at se mine beskidte vinduer og du kan jo ikke pudse dem i direkte sol.
Så på med solbriller og vanter og så afsted.


Men hvad i alverden tænkte jeg på da jeg gik denne vej??! Én af de mest stejle gader i Aalborg, hvis man altså ser bort fra et andet sted, hvor en veninde bor på toppen. Men det er denne vej her på billederne, som bruges i forbindelse med årets marathon-løb her i Aalborg. Men jeg nåede da toppen – og tænk engang der kom 2 løbere forbi. De er sikkert allerede gået i træning til marathon i påsken.



Turen op af bakken lønnede sig. En skøn park lige dér på toppen af byen, med sigt ud over Limfjordens vande.

Og sørme, om jeg ikke kunne se hjem til kvarteret, hvor jeg bor.

Pludselig kunne jeg dog mærke den kølige vind og satte så kursen hjemad til en kop varm kaffe/kakao, og håndboldfinale lige om lidt.

Nordens Kridtgrav
Ikke langt fra mit hjem – vel 15-20 minutters lunte-gang – ligger én af Aalborg’s kridtgrave. Mange kalder den Hasseris Kridtgrav, men rent faktisk hedder den Nordens Kridtgrav, idet kridtgraven hørte til den gamle cementfabrik Norden.

Der blev gravet kridt i perioden 1900 til 1940. Fra området udgår en underjordisk tunnel mod Thulebakken, et boligkvarter ikke langt derfra – påbegyndt da kridtgravens ressourcer var brugt op – med henblik på at tilføre fabrikken Norden råstoffer fra Thulebakken og Sorthøjområdet. Tunnellen blev aldrig fuldført, men ender blindt omtrent under Hasseris Kirke. Man mener at tunnellen er godt og vel 400 meter lang. Den vurderes at være et bevaringsværdigt kulturspor. I dag fungerer tunnellen som et vigtigt overvintringssted for vandflagermus.
Skyfri dag
WOW, der er jo fantastisk dejligt solskin derude idag. Havde lige et par småting der skulle ordnes. Noget vasketøj. Og så skulle der installeres et program, så jeg kunne sludre lidt med veninden i London. Et program, der fra min pc+internet ringer direkte til mobil til NÆSTEN ingenting i minuttet og gratis til fastnet – i IND- og UDLAND. Jeg har forlagt hendes fastnet-nr, men heldigvis har jeg hendes mobil. Skulle jeg ringe almindeligt ville 15 minutters samtale koste mig 34 kr. Idag kostede det mig i underkanten af 8!!! Og så er det forøvrigt HELT gratis at sende tekstbeskeder. Ta’ den!
Og så var klokken pludselig 13.30. PÅ med vanter x 2, jakke mv og så ud af døren. Den “bette” var puttet i den pung, som jeg havde fået af veninden i adventsgave. (Passer perfekt!)

Ja, solen skinner fra en skyfri himmel. Men det snyder lidt. Der var is på vandpytterne og vinden var bidende koldt, selvom der ikke var meget vind.
Men der blevet taget et par billeder – hele 9 kan der være på memorykortet (i den høje opløsning), som er på de svimlende 32 MB. 😆 Jeg tror jeg skal et lille ærinde inde i byen i morgen…