Helbred

En amatør næseskyllers bekendelser – første forsøg

Posted on

Jeg har problemer med mine slimhinder i næsen. De kan finde på at revne og bløde og i det hele taget genere mig. Kan godt skyldes min sklerodermi – det tror jeg i hvert fald.

Så på opfordring fra en kollega, samt dennes lovprisninger på hvor godt det er at skylle sine bihuler igennem for skidt og snavs og ikke mindst pollen, har jeg investeret i et næsehorn.

Nej ikke sådant én, som jeg her har “skudt” i Berlin Zoo for nylig. Men sådan en fætter nedenfor.

Købte monsteret på apoteket for en lille hundredlap. Formen… ja, NOGLE vil lede tanken hen mod fallos (sjovt nok kommer jeg til at tænke på min gamle dansklærer fra gymnasiet, som så fallos symboler overalt…. der var ikke den tekst, hvor der ikke kunne føres fallos hen over. Jow jow, det var tider).

Tilbage til det blå sjovt udseende monster. Det blev sirligt pakket ud. Vejledningen læst grundigt. Lunkent vand, helst kogt, og så salt nøje afmålt fra medfølgende måleske.

Ok, piece of cake. Buk let i hofterne så hovedet kommer over vasken, lav dobbelthage, drej hovedet og hold dobbelthagen, sæt “tutten” mod det øverste næsebor, og nyd hvordan bihulerne bliver skyllet igennem med halvdelen af vandet. Lad vandet løbe fra, blæs let igennem for at få alt vand ud, og gentag øvelsen med det andet næsebor.

Jeg tror jeg er stoppet i højre næsebor. Ikke om det vand ville løbe derhen hvor det skulle. Det føltes somom det sprøjtede ud af øjnene. Men HEY, det er da en bonus når man døjer med tørre øjne!!

Men det er jo nok ikke sådan det skal foregå.

Jeg tror, jeg var tæt på at have den gennem venstre næsebor. Bortset fra at der løb lidt saltvand ned i munden.

Dette var første forsøg. Jeg satser på at øvelse gør mester – ellers kalder jeg på kollegaen, og beder om at komme på kursus. For nu når så mange er begejstret for det lille fallos monster, så må jeg da også finde ud af at bruge det – og måske ligefrem synes at det er behageligt.

En god vejledning / illustration kan du bl.a. finde her, hvor der i øvrigt også er videoklip. Så kan jeg vel lære det. 🙂

Status-optælling

Posted on Updated on

  • Otrivin – TJEK
  • Noskapin (mod hoste) – TJEK
  • Panodil – TJEK
  • Lakridser – TJEK
  • Honning – TJEK
  • C-vitaminer – TJEK
  • Hede drikke – TJEK
  • Alt det andet skrammel (medicin mod andre skavanker) – TJEK
  • Film – TJEK
  • Varme sokker – TJEK TJEK (vises senere – nemlig SØDE sokker fra London)
  • Joggingbukser – TJEK
  • Varmepude – TJEK
  • Varmetæppe – TJEK
  • Vattæppe – TJEK
  • Lydbog i iPod’en – TJEK
  • Et enkelt dameblad fra biblioteket (gud bedre det) – TJEK
  • Den lille blærbare på det trådløse net – IKKE TJEK (måske jeg skulle ophæve sikkerhedsforanstaltningerne som jeg forleden fandt ud af pludselig var fjernet, så ALLE kunne tilgå mit trådløse net?? Mmmmmnej! Kan rode med det senere, hvis jeg har energien til det)
  • Sygemelding imorgen – TJEK

Så skulle der vist være styr på dét! Nårh nej, mangler nogle besværgelser mod den slemme snue, men det kan jeg vel google mig til senere. NU står den på aftensmad… tjek?? Nøh… en tør rugbrød. Giiiiiider ikke rigtigt. 😮