Humor
Bibliotekar sjov
Ok, man behøver nu ikke være bibliotekar for at se det sjove i den her – men når man nu er bibliotekar, så får den da lige en ekstra tand på humør barometeret.
Mere sjov, ballade og underholdning på 9GAG.TV.
4. december
Altså, julemand, nu må du altså sørge for at få tingene i orden. Der er kun 20 dage til juleaften.
New Girl
Netflix DK har for nylig tilføjet denne serie, og du får sæson 1 og 2. Det er små hurtige afsnuit på ca 25 minutter.
Serien handler om pigen Jessica, der i pilot afsnittet bliver dumpet af sin kæreste på grusomste vis – hun fanger kæresten i seng med en anden. Hun er selvfølgelig dybt ulykkelig, og må ud at finde sig et andet sted at bo. Hun svarer på en annonce, hvor 3 søger en ekstra bofælle til deres lejlighed. Det viser sig at være 3 singlefyre, og de er alle ivrige efter at hjælpe hende med at forstå verden.
Jessica er en lidt tumpet pige på den mest humoristiske måde – hun har intet filter hvad angår udtalelser. Faktisk taler hun ofte før hun tænker, hvis hun da ikke – til drengenes gru – bryder ud i sang.
Det er et fantasisk firkløver – det er lang tid siden jeg har klukket så meget over en tv-serie. Der er premiere på sæson 3 i USA i september måned.
Se billeder, trailer og episodebeskrivelser på IMDB.
The big C
Jeg er omgivet af sygdom. Det er en del af mit liv og det forlader mig aldrig. Til tider er det som en tung kappe der trækkes over skulderen, mens jeg andre gange svæver let rundt. Jeg har selv en kronisk sygdom som byder på udfordringer af forskellig art. Og så er der meget sygdom ved kære tæt omkring mig – jeg frygter snart at der må være noget fuldstændig galt i generne. Med mostre der har problemer, og hvor den ene just har haft en prop i lungen. For ikke at nævne familiemedlemmer endnu tættere på.
Så kan det måske være lidt underligt at jeg lige nu har kastet mig over tv-serien The Big C. Hovedpersonen heri har modermærkekræft af den værste slags.
Men hvor er det en pragtfuld serie. Jo, der er udfordringer i forhold til Cathy’s kræft diagnose og i sæson 2 kaster hun sig over eksperimentel behandling. Men hold nu op for en fighter og kvinde med stort K, med en mand der er so-so og en teenagesøn i sit vredeste teenage-humør, og en bror der er psykisk syg og lever på gaden. Hendes livssyn, livsglæde og i det hele taget positive syn på livet som hun nu engang har fået præsenteret og har foran sig….fantastisk.
Og jo, den er da rørende og man kan også af og til knibe en tåre, men samtidig sidder du med stort smil og kan ikke slippe et fnis, af og til.
Hysteria
Mortimer Granville, DOKTOR Joseph Mortimer Granville, er lidt forud for sin tid. I Victoria tidens London er han fuldt ud bevidst om hvor vigtigt det er med håndhygiejnen når man arbejder med sine patienter, at det er vigtigere at skifte forbinding på et sår frem for at årelade patienterne. Kort og godt, hold bakterierne så meget væk som muligt for at undgå infektioner.
Han insisterer så meget på det at han fyres gang på gang på gang – han er ikke specielt vellidt hos kollegerne, der har ansat ham.
Det lykkes ham at få job som assistent hos én af London’s læger, der har specialiseret sig i at behandle byens kvinder, der lider af hysteri. Den bedste behandling er massage af skeden. Ok, godt så. Men venteværelset er fyldt med stakkels kvindeskæbner som higer efter behandling.
Med Granville’s ankomst til klinikken, bliver den endnu mere populær. Hvem vil dog ikke behandles af den unge kønne læge?
At udføre den samme behandling fra tidlig morgen til sent resulterer selvfølgelig i ømme håndled for den stakkels populære læge. Så han søger alternativer – og ved hjælp af sin kammerat der er vild med de nye elektroniske tiltag der vælter frem i slutningen af 1800-tallet, formår han at opfinde intet ringere end ….vibratoren, verdens mest populære legetøj for voksne.
En yderst vittig film med et glimt i øjet, og plads til at der løftes lidt på sløret af kvindens kamp for stemmeret og kampen for ligestilling.
Sort sygehumor når det er bedst?
Så kommer man ud fra reumatologisk afdeling efter at have modtaget et ordentlig skud binyrebarkhormon i skulderen. Jow jow, det er da ikke kedeligt at have mine mange sygdomme.
Står og fumler lidt med jakken inden man skal ud i sneen, ser op og får øjenkontakt med en kær gymnasielærer fra dengang jeg var gymnasiebibliotekar. Stort krammeri lige der midt i forhallen. Uhm, hvor dejligt.
Han skulle have gjort noget ved de nyresten, han døjer med.
“Jamen, det er da helt perfekt for sådan en musiklærer som dig – bare vrik med hofterme i takt med tonerne….Rasle rasle rasle”
Der gik max 3 sekunder hvorefter vi knækkede helt sammen af grin.
I’m great in bed
Søndag…
Jeg kravler hen over gulvet. For en gangs skyld mærker jeg min weekend medicin, methotrexate som skal dæmpe immunforsvaret der bombarderer mig selv. Den gørmif slatten.
Så er det godt man kan trampe rundt i py, slænge sig på sofaen, have morgenhår hele dagen, læse bøger og se tv-serier.
Søndag…
Have a nice one – I will!
Så ruller de på Mars igen
– og det vrimler med vittighedstegninger. Denne så jeg på Facebook idag.