Hygge
Der ER da dejligt ved havet
Især sammen med søde veninder i sommerhus en weekend i september hvor vejret viste sig fra en lun tør side lørdag, så man bandt jakken om livet. Og lækker spise på fiskerestaurant i Blokhus. Og travetur langs stranden. Og pludren og sludren. Og glo på butikker.
Og det var så den lørdag
- Brunch med veninde på Søgaards Bryghus
- Hjemmebagt kage og eftermiddagshygge med 2 andre veninder, plus gåtur (med udsigt til høst)
- Ingen aftensmad (well, en hurtig salat)
- Et par afsnit af Haven, som den danske Netflix har været så søde at smide sæson 2 på (kom gerne med sæson TRE!!!!)
- Immunhæmmende medicin så jeg nu raller de næste 24 timer
Vi kørte ud
…. i silende regn.
……og hjem da solen brød gennem skyerne.
Det har i sandhed været en hyggelig dag i familiens tegn, til trods for at fru Moder ikke er helt på toppen disse dage.
Den lille arbejdsbi
Jeg er her endnu. 😏Bloggen er ikke lukket – har bare haft et par udfordringer ud i logistikkens verden med ønsket om mere tid i forhold til dagens timer.
Når man har en bindevævsssygdom, som figurerer under kategorien “af værste skuffe”, så ved man aldrig hvad kroppen mener om det man har gang i. Indtil videre (og jeg satser på det fortsætter), holder den sig i ave – selvom blodprøverne siger noget andet. Det kan sætte gang i tankespind, men jeg har nu været god til at holde det på lavt niveau og fokuseret på noget helt andet.
Så som at lave ny hjemmeside for den internationale forening, som jeg er en del af. Jeg bygger den op i wordpress, og jeg er helt forundret og i hopla over de fantastiske mennesker derude i verden, som bruger en masse til på at lave plug-ins som gratis kan kombineres med grundelementerne i wordpress’ kontrolhus. Fantastisk! Jeg skal præsentere den på vores årsmøde som er lige om er lige om lidt. Selvfølgelig i udlandet og lige nu er der på destinationen 10-15 grader. Hvor? Portvinens hjemland. Jeg glæder mig vanvittigt!! Og skal helt klart opleve denne trappe i en lokal boghandel.
Billedet er fundet her.
Derudover er min tid siden sidst gået med masser af sygehusbesøg – stort set hver uge, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på her. Det må være på at andet tidspunkt. Årsprøverne, som det er, skal lige samles og analyseres af “koordinator”.
Søstertid
Igår var jeg ude at sejle. Og så alligevel ikke.
Jeg skulle bruge et gavekort, jeg havde fået af mine skønne IVA DIVAS til min runde fødselsdag sidste år: Boblende brunch.
Så kan man jo gribe chancen og prøve brunch et sted man endnu ikke har prøvet.
Jeg baskede en masse fluer med ét smæk og kaldte på søster med et brølende SØSTERTID! Hun kom springende og vi havde en pragtfuld dag på bølgende grund – bogstavelig talt. Brunchen blev indtaget på Restaurant Elbjørn, den gamle isbryder, som nu ligger ved havnefronten i Aalborg. Det var lidt charmerende at komme ombord på det gamle skib og da det blæste og der var bølger på fjorden, blev vi gynget blidt.
Og bagefter kiggede vi vinduer i gågaden.
Godt selskab
Jeg har brugt dagen idag på Lasse Hallstrōm, ham der filmskaberen, du ved.
Først i selskab med de skønne IVA DIVAS på café til frokost og efterfølgende svensk krimi – filmatiseringen af Hypnotisøren. Godt spillet, spændende plot, omend man skulle nok have læst bogen for der var et par tråde som der blev sprunget pænt over. Men ikke desto mindre en ganske fin krimi.
Her til aften sad jeg og hyggede gevaldigt med Ewan McGregor i rollen som den lettere kiksede fiskeekspert der kastes ud i det mest vanvittige projekt at få indført laks i Yemen. Et helt umuligt projekt, ser det ud til, fordi det ikke er det perfekte miljø for laks. Altså…. Komedie og lidt romantiske undertoner og så Mr. McGregor med skotsk-irsk-ish accent. Jeg spandt som en kat. Lige hvad jeg havde brug for – skuldrene faldt næsten ned på plads igen. AAAAAH!
Så’r der weekend igeeeeen
Lad os varme op til P!nk’s “Here comes the weekend”
Skal du noget spændende i weekenden? Jeg starter weekenden idag med at fejre min mor, som jo havde fødselsdag forleden. Og imorgen står på brunch (eller hvad vi nu finder på) med IVA DIVA-tøserne.
Aaaaah, weekend.
God weekend – og god ferie til dig, der har ferie i næste uge. 🙂
Den gamle By i Aarhus
Da jeg alligevel var i Aarhus igår til astma kontrol, kunne jeg jo benytte lejligheden til at slå et smut forbi Den Gamle By sammen med hende Anette.
Vi var tæt på at aflyse da det stod ned stænger. Men Bibo skulle fodres af, og mens vi sad indendøre og fik Bibo fodret af, klarede det op og solen sprang frem.
Så vi hyggede, grinede og pludrede gennem de gamle brosten i Den Gamle By. Alt imens Bibo rømmede og hostede….
De sjoveste kommentarer
– får man altså fra børn…. Og vist også fulde mennesker.
Nevøen er noget så stædig og øver sig vist på at blive teenager.
Men når det så er sagt, så morede vi os kosteligt, og den stod på flipperspil på biblioteket, kig på afleveringsautomaten bag kulissen, lydbog på stuegulvet, leveret pizza, wii og computer og nintendo, film og så lige en enkelt skumfidus.
Den allersjoveste kommentar var i bussen, hvor vi betragter en mand der hiver et stof lommetørklæde op af lommen for at snyde næsen: “wow, moster, det er helt utroligt at man stadig bruger sådan nogen lommetørklæder i dagens Danmark!”
Jeg er vanvittig god til at holde masken!! 😀