Hygge

Den gamle By i Aarhus

Posted on Updated on

Den gamle By i Aarhus, originally uploaded by frk_bibo.

Da jeg alligevel var i Aarhus igår til astma kontrol, kunne jeg jo benytte lejligheden til at slå et smut forbi Den Gamle By sammen med hende Anette.

Vi var tæt på at aflyse da det stod ned stænger. Men Bibo skulle fodres af, og mens vi sad indendøre og fik Bibo fodret af, klarede det op og solen sprang frem.

Så vi hyggede, grinede og pludrede gennem de gamle brosten i Den Gamle By. Alt imens Bibo rømmede og hostede….

Reklamer

Søndagsbrunch med veninde

Posted on Updated on

20120304-140334.jpg

De sjoveste kommentarer

Posted on

– får man altså fra børn…. Og vist også fulde mennesker.

Nevøen er noget så stædig og øver sig vist på at blive teenager.

Men når det så er sagt, så morede vi os kosteligt, og den stod på flipperspil på biblioteket, kig på afleveringsautomaten bag kulissen, lydbog på stuegulvet, leveret pizza, wii og computer og nintendo, film og så lige en enkelt skumfidus.

Den allersjoveste kommentar var i bussen, hvor vi betragter en mand der hiver et stof lommetørklæde op af lommen for at snyde næsen: “wow, moster, det er helt utroligt at man stadig bruger sådan nogen lommetørklæder i dagens Danmark!”

Jeg er vanvittig god til at holde masken!! 😀

20111010-111300.jpg

Sommerfest i boligforeningen

Posted on

– og ikke et øje var tørt pga latter. Og lidt rundesang ved guitarspil, vikingespil, tegn & gæt.

Og da jeg gik hjem (hoppede over hækken), fortsatte de med at skråle skingrende hyggeligt derude. 😉

Vi så lidt trætte ud, da vi ryddede op her til middag. Men hvad – det er vel søndag og hviledag. Og vaskemaskinen snurrer….

Lykken er

Posted on

– en pizzaspisende nevø, der bare synes at det er enormt hyggeligt at være hos moster og som udbryder: “Åh, MOSTER, det er bare SÅ hyggeligt. Du er bare SÅ sød. Og det her er bare den BEDSTE pizza jeg nogensinde har smagt!”

jacobpizza

Det er vel en mosters opgave at forkæle drengen med slige sager, inkl. blive bestukket til at købe fodboldkort til knægten, og overbevise ham om at det kunne være fedt at se Kung Fu Panda 2… ikke?

Om snart

Posted on

(om nogle dage) står den på SE TIL HØJRE FØR DU GÅR OVER VEJEN, røde telefonbokse, betjente i gadebilledet med kælenavnet BOBBY, og en undergrundsbane kaldet TUBEn.

london

Oh, yeeeees, London, here I come!!

Igen igen igen blandes forretning med fornøjelse.

Først går turen til Tottenham for at hygge, kramme og pludre med veninden. Vi får 2 skønne dage og jeg håber at vi tager turen til Primark. Tøj mv til fornuftige penge og i forbavsende ok kvalitet prisen taget i betragtning. Den står især på strømper og småtterier. Men en bluse eller 2 må gerne finde vej til kufferten. Og så måske en tur forbi en boghandel. Og selvfølgelig den “obligatoriske” t-shirt fra Disney Store. Og SELVFØLGELIG kaffe på Starbuck – yeeeees. Jeg HÅBER at få tiden til et smut forbi et museum. Kunne være fedt, men det bliver nok ikke denne gang. Så må jeg booke tid hos “motel-mutter” senere på året, måske.

Og så flytter jeg på hotel i Kensington distriktet, hvor jeg vil have min base mens jeg farer til ExCel (i den anden ende af London… suk for en rejse!) for at deltage i årets store cirkusforestilling (ment på den allerkærligste måde for det er i år 3. gang jeg deltager!), den store prestigefyldte rheumatologiske konference, EULAR, med deltagelse af mere end 15.000 mennesker fra hele verdenen – som alle har ét eller andet tilhørsforhold indenfor rheumatologiens verden, hvad enten det er læger, sygeplejersker, patienter eller pårørende… nårh ja, og så selvfølgelig med stor deltagelse fra medicinalfirmaerne. Og DET er sjovt – de lokker jo med storslået kaffe, fine tasker, nøgleringe, blokke, reklamer for at man skal snakke med dem. Og som medlem af en patientforening vil man jo MEGET gerne snakke med dem. Vi skal nemlig prøve at lokke penge ud af dem, så vi kan få sponsoreret vores kommende verdenskonference indenfor systemisk sklerodermi. (Februar i Madrid)

Jeg får travlt på konferencen. Vi er kun 2-3 fra Fesca og mine hænder er i forvejen bundet til den forpligtigelse at præsentere en plakat som jeg har fået lavet i anledning af konferencen og som fortæller historien om, hvordan vi gik fra 0 til international sklerodermi dag på blot 2 år. Jeg må ikke vise den her endnu – det er forbeholdt konferencen (der er strenge regler), men når det hele er overstået… så må I gerne se.

Det bliver en hektisk uge på alle områder, og det er vigtigt jeg får prioriteret min brug af skeer. Selvom jeg udmærket godt ved, at jeg glemmer alt om at passe på dem når det står på og det rammer mig i nakken som et piskesmæld bagefter. Men jeg vil bruge dagene inden afrejse på at slappe max af og tage ting stille og roligt. Som det nu kan lade sig gøre i Bibo’s verden….. Og så skal det hele nok gå – det plejer det jo at gøre.

Jeg glæder mig i hvert fald til at få luft under vingerne igen… sikkert for sidste gang i år. Men det er også udlandsrejse nr. 2 i år, så nu skal hesten vist klappes. Omend der er godt nok planer om endnu en udlandsrejse om få måneder. En éndagstur til Göteborg hører da også med i regnskabet, ikke?! Flirt - mand

Fik lyst til kartoffelpizza

Posted on Updated on

Wrom wrom, sagde foodprocessoren, da ca. 800 gr kartofler inkl. en stor gulerod, samt et løg røg gennem grovhakkeren, og vendt ned i skålen med 3 æg, ½-1 tsk salt, 1/4 peber, et drys oregano og dernæst kastet i bradepanden og kylet ind i ovnens 225 graders varme lune favntag i 15-20 minutter.

Bunden hoppede i fryd da det blev taget ud, og ovenpå lagt afskårne skiver af kartoffelspegepølse (sjovt var det lige det, jeg havde på lager), lækre blommetomater, oliven med soltørrede tomater presset ind i “rumpen” og et drys ost ud over – inden hele herligheden røg ind i ovnen som hvæsede med sine nu 250 grader… i ca. 10 minutter.

Og så med et sjældent glas rødvin til… tjoooo. Ikke så ringe endda.