Job

Hvor blev februar af?

Posted on Updated on

Idag er mandag d. 24. februar. Så er der KUN 10 måneder til juleaften. Jow jow, den tid kan hurtigt gå!

For hvor er februar blevet af? Jeg blinkede et øjeblik, og vupti står marts udenfor døren og banker på. Hvis 2014 skal arte sig sådan, så må jeg hellere iføre mig sikkerhedssele og hjelm.

Pantheon, Rom, februar 2014

Men ok – i starten af februar genså jeg Pantheon inden jeg holdt tale for 200 mennesker. Jeg havde næsten 14 dages ferie. Så røg der 2 dage på kontrol på hospitaler i Aarhus, som så blev efterfulgt af en god gang snue der i den grad sendte mig til tælling med bla høj feber.

Så mine arbejdsdage i februar kan stort set tælles på en hånd. Det er da vildt.

Idag var første dag efter sygefraværet – kastet ud i udfordringerne fra første minut. Jeg har stået mere op i dag end hele sidste uge tilsammen. Og savnede voldsomt min eftermiddagslur…

Fanget på vej hjem idag

Skal vist tidligt i seng idag. Og måske lige have et afsnit i selskab med den gode her Mikkelsen, som jeg jo lige har spottet på Netflix. I morgen er atter en dag – min energi skal bruges velovervejet resten af ugen.

Hannibal m. Mads Mikkelsen (Netflix)

 

Reklamer

Når man ikke kan huske sit cpr nr

Posted on Updated on

– så er det vist på tide at gå hjem?

Jeg har haft en uge, well lidt mere end en uge, hvor den på jobbet har kørt på de allerhøjeste nagler. Pga sygdom og ferie i min gruppe, har der stort set næsten kun været mig til at producere skærm indhold til vort nye tema, som vi laver i samarbejde med DR.

Så jeg har næsten bogstaveligt været lænket til pinden og er nu nærmest blevet hjernevasket til at have firkantede øjne.

Idag snakkede jeg med bandagistcentret for at booke tid til hjælpemiddel som jeg skal til at søge og kunne pludselig ikke huske de sidste 4 cifre i mit cpr nr. SÅ tog jeg også mit tøj og gik!

 

 

Præstationsangst?

Posted on

– over at mine IT-kurser i foråret allerede ER booket og at folk står på venteliste for at få en plads?

angst

Nix, det tager vi da med et smil! Og overvejer at duplere. Men det kommer an på så meget, om det kan lade sig gøre…

Man bliver da lidt rørt

Posted on

– når éns kursister giver lakrids den sidste undervisningsdag.

pandarodpandablaa

Mæt i mange mange mange dage

Posted on

Altså, når nu man har muligheden for at smage på alverdens retter fra Iran, Afghanistan, Indien, Kina, Thailand, Østrig, Uganda, gammeldaws dansk æwlekage – og mere til…. så beder man altså om at blive voldsom mæt…. i mange mange mange dage.

Selvfølgelig lavet af skønne mennesker, som kommer fra de respektive lande!!

Og er det noget, man kan på tværs af landegrænser og sprogvanskeligheder, så er det at spise.

Mine skeer…

Posted on

… og dem der har læst dette indlæg nikker lystigt i kor og summer jaaaaaaaaa, er tæt på at være brugt frem til tirsdag kl. 12.

Men det var dét værd – hyggeligt, sjovt, energisk, arbejdsomt. Hvad taler hun om, spørger den informationshungrende læser.

Jeg var på ekstraordinært LANG vagt på jobbet i går. Well, faktisk byttede jeg mig til denne dag, lidet anende at jeg skulle ramle ind i tv-optagelser fra 9 til 18, og at vi blev rendt over ende af søde glade jublende børn med stønnende forældre. For børnene NÆGTEDE at gå hjem, førend de havde oplevet Pelle B. optræde og ikke mindst score hans autograf. Der skulle optages “Mens vi venter”, som bliver sendt juleaften lige før Disney’s Juleshow. Gnæk gnæk – jeg ved hvem der ellers kommer.

Det var super sjovt. Men kroppen sagde stop kl. 18 og selvom optagelserne var skredet og de ikke var helt færdige, sagde kollegaen: “smut du bare”. Så jeg kravlede gennem de 5 snefnug som dalede fra himlen og drejede direkte forbi tanken og købte en stor pose chips (SINDSSYGT DYRT SÅDANT ET STED!!!). Jeg skulle bare hjem og smække de ømme led op, drikke et glas rødvin, spise lasagnerester, æde chips… og liiiige gense Twilight.

For idag skal jeg nemlig se fortsættelsen. Det kræver ikke de store armbevægelser ud over at kravle til bussen og så hoppe af lige udenfor biografen og så hoppe hjem via bussen igen.

Og så

Posted on Updated on

bremsede alle biler op – lige midt i morgenmyldretrafikken.

Andefamilien havde i sinde at gå over gaden, lige dér.

beatlesducks

Og passagererne i bussen, der sad i hver sit verden med hver sine tanker, kiggede ud og smilede af synet.

Og nej, billedet er fundet på nettet…. 😀