Koncert

London Grammar

Posted on

Jeg var til koncert i London d. 28. November. Jo jo, man kan godt nå en masse på få dage.

Min søster og jeg landede i Heathrow lufthavn kl. 17 lokal tid, og kl. 18 smed vi vore kufferter hos én af mine bekendte i London, hvor vi havde fået lov at bo. Huhej gennem London det gik med TUBEN med kurs mod Brixton, hvor vi skulle høre det nye engelske band, London Grammar.

I juli havde jeg aldrig hørt om bandet, men det skulle vores værtinde snart få lavet om på. Distræt som Hun er, havde hun bestilt billet til koncert med disse samme dag, som søster og jeg skulle ankomme. Ups! “Vil I med, for så får jeg fat i ekstra billet!” Jovist, man er vel altid klar til en rask lille koncert? Og når det ovenikøbet er i London, så…. Ja, hvor tit sker det lige? Og endnu mere ovenikøbet med et lokalt band, der er ved at slå igennem internationalt.

Det var en oplevelse. Jeg havde hørt dem på Spotify, hvor deres debut plade gemmer sig, så jeg vidste godt hvad vi gik ind til. Jeg så frem til det.

Derfor kan kæben nu godt falde lidt ned…. Godt spillet, og stor stemme der fik det til at krille med ad nakken.

I Danmark kendes de nok mest på dette nummer af Disclosure.

Men prøv lige at høre disse 3 numre….

 

Det var meget spændende at opleve dem live, omend det var i en overfyldt sal. Et gammelt teater med fin balkon osv. Men hvad, det tror jeg næppe de unge tilskuere lagde med til. Set ude fra sidelinjen, så havde de en fest. Og jeg tror sørme også at et ungt par blev forlovet – de stod foran os, og kunne slet ikke holde fingrene fra hinanden.

 

London Grammar

Posted on

Okey, så jeg fik lige en mail her til morgen: Vil du med til koncert i London og høre dem her.

Kender dem ikke, men det lyder da ikke så tosset – og når man nu er i nabolaget, så er det da fint at opleve noget nyt, ikke?

Og hvem er de dersens London Grammar så? Tja, det lyder som et eksperimentelt elektronisk noget fra … guess what… London.

Officiel hjemmeside her.

Og så galoperede den uge forbi

Posted on Updated on

Torsdag hoppede jeg på et tog med kurs mod Herning – ok, det blev til et herregårdssving (eller hvad man nu kalder det) via Langå, et hurtigt hop i Bjerringbro for at samle vennerne op, og SÅ videre til en lyserød dame i Boxen. Vi skulle høre P!NK, og det var noget af en visuel oplevelse. Jeg vil næsten kalde det Cirque du P!NK, for det var noget med badutspring, akrobatiske øvelser på scenen og oppe i luften samtidig med at hun sang. Herligt freakshow. We loved it! Ok, ham der Treo fra Ekstra Bladet gav koncerten sølle 2 stjerner, mens andre gav 4. Jeg giver aldrig noget for de anmeldelser, for ofte føles det som om de og jeg har været 2 vidt forskellige steder. Jovist, der var et par lydproblemer af og til, men det gjorde ikke så meget.

20130605-211154.jpg

Jeg var meget imponeret over logistikken i Herning. Selvom vi var ankommet i bil og holdt næsten klods op af Boxen, så tog det ikke mere end ca 10 minutter, ja hvis det da var så meget, at komme ud og så var det kun den sædvanlige tur på 50 minutter inden ankomst Bjerringbro og man ramte sengen. Lovely!

Tidligt op til morgenmad og hoppe på toget mod det nordjyske.

20130605-211523.jpg

En udflugt med jobbet skulle rammes. Og dét blev den. Den stod på zumba, kaffe, Nils Villemoes (find ham på youtube), orienteringsløb, lækker aftenbuffet med alt hvad hjertet kan begære, og en musisk afslutning af den lækre sprøde slags, Klarup Pigekor som sang så øjenlågene næsten duggede.

20130605-211954.jpg
Så skulle man jo tro der var dømt weekend? Nix! Op tidligt lørdag og smøge ærmerne op til arbejdsdag.

Jeg rallede søndag – bogstavelig talt. Men jeg har fået noget på opleveren, og det er skønt.

Mens jeg var ude at føjte flyttede min nye roommate ind på terrassen – vi glæder os til de frække samtaler, så jeg på et tidspunkt får røde tomater.

20130605-212213.jpg

Åh ja, jeg fik da også fornøjelsen af at se filmen der danner grundlag for den bog, som jeg læser på terrasse, i tog og snart fly.

20130605-212556.jpg

Lad mig bare sige, at det er FULDT fortjent at Jennifer Lawrence hev en Oscar i land på baggrund af sin præstation i den film. WOW! Faktisk burde Bradley Cooper også få et par klapsalver eller tre, og ikke kun pga de pæne øjne.

Og kommende weekend byder på job, og DIVAS og endnu mere kulturel.

På DEN konto går alt forrygende.

Ciao!

Næste koncert oplevelse er i hus

Posted on Updated on

20120926-212821.jpg

P!nk i Herning (Photo: http://www.pinkspage.com/us/gallery/official-pnk-photos)

Skal afsted med den skønne veninde – inkl. Bodyguard. Det bliver sjovt – ikke det musik jeg hører hver dag, men jeg tror det bliver sjovt at opleve P!nk live.

Læs mere her.

Det bliver en fantastisk weekend

Posted on

– med musik og tøzer. YAY!

 

sunshine

Men INDEN jeg farer til Kbh

Posted on

skal jeg da liiiige opleve hende her.

Tænk engang… Randi Laubek koncert i Aalborg, Cirque du Soleil i Købehavn, og afgang til London INDEN FOR EN UGE!!! I NÆVNTE RÆKKEFØLGE!!

Ugens musikkunstner i udvidet version

Posted on

Uha, det er da lang tid siden vi har haft en “ugens musikkunstner”! Altså, det er ikke fordi jeg er løbet tør for emner, for jeg har stadig masser på lager. Der har bare været så meget andet at koncentrere sig om. Men lad os da lige råde bod på at det er så lang tid siden.

For det er vist de fleste på vejen forbi denne blog, der har set, at jeg har haft en stor koncert i udsigt. Madonna på Wembley Stadium torsdag d. 11. september. Det var i torsdags. Og det var i London. Og det var SÅ fedt! Og SÅ sjovt! Og SÅ mange mennesker! Og….

Aij, lad os tage den fra starten, ikke?!

Ankomst til London tirsdag aften, turister onsdag (fortælles en anden god gang), og torsdag den helt store dag, hjem fredag aften.

Vi havde fundet ud af, at vi kunne bruge en station få minutter fra vores hotel og kunne køre direkte ud til Wembley Park, hvor det ville tage få minutter at ankomme til Stadium. Perfekt!

For at køre rundt i tuben, med bus, andre toglinjer mm., havde vi via anbefaling af min veninde i London, købt et såkaldt OysterCard. Skal du til London, skal du købe sådant ét. Det gør det billigt at køre rundt i de forskellige transportmidler og så kan du selv administrere beløbet på kortet. Ydermere udløber det aldrig – så hvis du kommer til London om 2 år, og medbringer dit OysterCard, så er du kørende med det vums. Rigtig smart!

Anyway, torsdagen kom og vi brugte formiddagen til at shoppe lidt i Oxford Street. Det regnede lidt på det tidspunkt – og det var det eneste regn på HELE turen. Perfekt vejr. Temperaturen alle dage ca. 20 grader. Bibo liked it a lot!!

Tilbage til hotellet lidt over middag. Lige til at slappe lidt af og gøre klar til afgang mod Wembley, hvor dørene var angivet til at blive åbnet kl. 17. (Det skete dog lidt senere – måske fordi Madge havde tømmermænd fra onsdagens fejring af Guy’s 40 års fødselsdag, og var kommet lidt sen igang med at lave lydprøver og få det sidste gjort klar??)

Ved 16-tiden forlod vi hotellet og begyndte vores rejse mod Wembley Stadium. Og hvor VAR det en hyggelig rejse. Vi hoppede på den første den bedste tube mod Baker Street og hoppede af dér. Vi havde jo set, at det ikke var den rigtige linje, men mange veje fører derud og når vi nu var så gode til at finde rundt i tuben, så betød det ikke så meget. På Baker Street, som forøvrigt er en MEGET hyggeligt udseende gammel undergrundsstation (sorry, no pictures), hoppede vi på rette tog og afsted det gik. Vi kunne efter et stykke kørsel se buen over Wembley nærme sig, vi gjorde klar til at skulle af, og toget kørte DIREKTE forbi stationen. Et gennemgående tog!!! NÅ, vi grinede voldsomt og hoppede af det første og bedste sted, klar til at køre den anden vej. Rette perron blev fundet. Og vi steg ind i toget der kørte mod Wembley – nok engang…. Pludselig siges et eller andet i højttaleren, som vi forstår som værende “rejsende mod wembley skal med toget til venstre på perronen”. Vi var i det til højre, så vi sprang fra det ene tog til det andet. Afsted igen… vi så buen på Wembley… og kørte forbi nok engang! Gennemgående tog. Veninden, som havde hørt det i højttaleren blev NOGET ked af det. Vi andre grinede og sagde: “PYT med det! Klokken er ikke 17 endnu og koncerten starter først kl. 20”. Vi når det!

Selvfølgelig gjorde vi det. Mange, mange, mange mennesker ankom fra nær og fjern og var på vej mod stadion og mange kom til. Vi havde hørt rygter om at der ville komme helt op til 130.000 mennesker!!! Og det tager noget tid at komme frem og ind. Men vi tog den med ro. Kom rundt, kiggede lidt på boderne, jeg fik købt min hard candy t-shirt. Vi købte en cheeseburger og kiggede på folkemængden.

Og så skulle vi ellers finde den rette indgang. Halvvejs rundt om stadionet, yes – der var indgang N. Hurraaaaaa… Jeg hoppede op og ned. NU blev det spændende. NU var det NU – det jeg havde fablet om i et par år. “Jeg vil opleve Madonna i London”. DET var simpelt hen for vildt!!

Ved indgang N kunne vi titte ind på stadion. Jeg kom til at se, at der var en storskærm lige derude. GOSH! Det var scenen! Og det viste sig at være indgangen til sektion 128. GOSH! Vores indgang var 121!!! Lidt væk, men alligevel ikke så langt væk, som jeg et eller andet sted havde forventet. VIIIIIIILDT!!

Her et view fra hvor vi sad. Vi sad 2 og 2 pga forskelligt tidspunkt på bestilling af billet. Men vi sad alle 4 i samme sektion. Kanon!

Til opvarmning havde vi fornøjelsen af Paul Oakenfold. Ren danse-stemning. Vi sad og rockede gjorde vi. Han kom på kl. 19. Og vi forventede at Madonna skulle komme på lidt efter kl. 20 – og skulle optræde i 2 timer – NON STOP!! Passede perfekt med at skulle væk fra Stadion, for sidste tog afgik kl. 23.30. MEGET VIGTIGT, ellers ville vi være strandet derude og først komme med første tog.

Klokken var 21.10, da der først skete noget. Mange var trætte af ventetiden, men vi lavede da vores egen underholdning. Bølgen gik rundt blandt os på tribunen. Vildt morsomt at være en del af det. Men tic-toc klokken nærmede sig kritisk øjeblik. Vi havde, inden vi fandt vores pladser, aftalt at mødes et bestemt sted uden for stadion kl. 23.10 uanset om koncerten var slut eller ej. Vi VILLE med sidste tog hjem! Med alle de mennesker frygtede vi det store kaos. Men ligemeget – vi skulle have en koncert at nyde først!

SÅ skete der noget. SKRIIIIIIIIG! Havde der været loft over stadion, så var det blæst helt op forbi månen. I tell ya!!

Af en dame på 50 år, så er det vildt imponerende det Madonna kan præstere. Hun var på i 2 timer, var kun lige ude at skifte tøj et par gange, ellers var det fuld knald på HELE TIDEN.

Der havde været en del kritik af lyden på Wembley. Mange af dem, der sad øverst oppe havde ingen fornøjelse af musikken. Et lydtårn var tilsyneladende stået af. Det var meget ærgerligt. Lyden fra VORES plads var ok, ikke helt tilfredsstillende, men ok. Vi kunne høre, hvad hun sang og så var vi jo hvor vi kunne se hele scenen og showet, og dansen. Og god sigt til storskærmen var der også.

Jeg havde en super skøn oplevelse. Jeg vil dog give kritikerne ret i, at Madonna nok ikke egner sig 100% til et stadion. Hendes show vil være perfekt til mindre arenaer. MEN ingen klager fra vores side. Vi blev blæst omkuld og nød hvert et minut.

At tage billeder af en koncert er ikke nemt. Det ryster som bare…. *BIIIIP*. Jeg fandt ud af lidt tricks hen ad vejen, men de fleste er rystede. Det havde jeg nu også forventet. Her et lille udpluk af dem, jeg er tilfredse med. Korreografien var super flot. Storskærmene fantastiske. Animationerne skønne. Påklædning mv. super duper. Madonna kunne skam også synge. Og der var måske lidt play-back hist og pist, men helt ærlig, jeg tror ikke på at en person, selv en person som Madonna med den energi hun altid lægger for dagen og som hun træner… jeg tror simpelt hen ikke på, at man ikke mister pusten af og til. Hun glemte også et par ord hist og pist sikkert pga samme.

Men helhedsindtrykket var lige som jeg havde forventet!

At komme væk fra Wembley. De officielle tal siger 75.000 mennesker. De gik vist alle mod samme station. Det skal skabe lidt panik og lidt kaos, ikke? Vi var så heldige at være i den første kvarte del af mængden, tror jeg. Vi gik alle i gåsegang mod stationen. Der var ikke tegn til panik eller kaos på NOGET som helst tidspunkt. Der var beredent politi og andet politi hele vejen derhen. Og på stationen var der service-personale som hele tiden råbte: “Keep walking! Dont stop!” Vi kom hen til vores platform. Der holdt et tog, som var godt proppet, og vi blev enige om, at det nok ikke skulle være det. Men så stod vi på første parket til det næste tog, som rulle til perron så snart det første var kørt. Vi fik endda siddepladser! Og kunne stå af på rette station få minutter fra eget hotel. Skulle lige købe lidt guf og drikkelse. Sad på stationen og grinede og var helt høje. Vi var på hotellet kl midnat. Og var i seng ved 1tiden.

Sådan!

Cykler lidt rundt på youtube

Posted on Updated on

Slaraffenland…!! Og så ER disse klip fra Wembley. I WAS THERE, TOO!!!

Nå, det var vist den varme te mv., jeg kom fra… 😉

Drillepinden Bibo

Posted on Updated on

Dette er et indlæg, hvor jeg har brugt “planlæggelses”-funktionen til at udgive sig selv på et af mig bestemt tidspunkt. Jeg er på vej til London, når indlægget ses på bloggen. For at min SURPRICE ikke afsløres før tid. (Til trods for at enkelte på min arbejdsplads kender min “hemmelighed”)

Har bildt tøserne ind at billetterne desværre ikke når frem inden afrejse og at vi skal afhente dem ved stadion. Gu gjorde de det – kom i sidste uge!! 😆

Kommer sikkert hjem med blå mærker, men det har jeg jo prøvet før – de blå mærker, altså. 😆