London
London Grammar
Jeg var til koncert i London d. 28. November. Jo jo, man kan godt nå en masse på få dage.
Min søster og jeg landede i Heathrow lufthavn kl. 17 lokal tid, og kl. 18 smed vi vore kufferter hos én af mine bekendte i London, hvor vi havde fået lov at bo. Huhej gennem London det gik med TUBEN med kurs mod Brixton, hvor vi skulle høre det nye engelske band, London Grammar.
I juli havde jeg aldrig hørt om bandet, men det skulle vores værtinde snart få lavet om på. Distræt som Hun er, havde hun bestilt billet til koncert med disse samme dag, som søster og jeg skulle ankomme. Ups! “Vil I med, for så får jeg fat i ekstra billet!” Jovist, man er vel altid klar til en rask lille koncert? Og når det ovenikøbet er i London, så…. Ja, hvor tit sker det lige? Og endnu mere ovenikøbet med et lokalt band, der er ved at slå igennem internationalt.
Det var en oplevelse. Jeg havde hørt dem på Spotify, hvor deres debut plade gemmer sig, så jeg vidste godt hvad vi gik ind til. Jeg så frem til det.
Derfor kan kæben nu godt falde lidt ned…. Godt spillet, og stor stemme der fik det til at krille med ad nakken.
I Danmark kendes de nok mest på dette nummer af Disclosure.
Men prøv lige at høre disse 3 numre….
Det var meget spændende at opleve dem live, omend det var i en overfyldt sal. Et gammelt teater med fin balkon osv. Men hvad, det tror jeg næppe de unge tilskuere lagde med til. Set ude fra sidelinjen, så havde de en fest. Og jeg tror sørme også at et ungt par blev forlovet – de stod foran os, og kunne slet ikke holde fingrene fra hinanden.
4. december
Jeg har lige været i London sammen med min søster og vi havde en pragtfuld tur.
Vi nåede ikke alle de ting vi gerne ville, men vi fik da set lidt de to hele dage, vi var derovre. Julelysene er tændt for fulde blus og det er vildt flot.
Jeg har endnu ikke fået tømt kameraet, men her er lidt fra iphone 5'eren.
Westfield – kæmpe shopping center i den vestlige del af London.
Ved Bond Street Undergrunden.
Carnaby Street.
Bare lidt af de lys, du vil møde, hvis du nu tager på shoppetur i London her i december.
London Grammar
Okey, så jeg fik lige en mail her til morgen: Vil du med til koncert i London og høre dem her.
Kender dem ikke, men det lyder da ikke så tosset – og når man nu er i nabolaget, så er det da fint at opleve noget nyt, ikke?
Og hvem er de dersens London Grammar så? Tja, det lyder som et eksperimentelt elektronisk noget fra … guess what… London.
Officiel hjemmeside her.
Sherlock
Forleden lånte jeg på biblioteket første sæson af tv-serien Sherlock. Jeg havde misset den på tv og da jeg godt kan lide Sherlock Holmes’ vanvittige udskejelser og univers, måtte jeg jo gribe chancen da jeg så at vi havde den på lager.
Jeg har altid godt kunne lide Jeremy Brett’s fortolkning af Sherlock Holmes, og kan også lide Robert Downey JR’s udgave. Begge lader Sherlock’s – ja det er vel vanvid (?) – skinne fantastisk igennem. Men favoritten hér er Jeremy Brett – det var ham, der introducerede mig for Sherlock i…. Bum bum bum…. 1980’erne?
Nu er den berømte figur med bopæl Baker Street 221B så tilbage i en engelsk produceret version, hvor du stadig har spillet mellem Sherlock Holmes og Dr. Watson. Det geniale med denne serie er at handlingen, som vi kender den er ført frem til det 21. århundrede med mobilteknologien og alle mulige andre tekniske vidundere. Og det fungerer fantastisk!!
Se sæson 1 på Netflix, eller lån den på biblioteket.
Hysteria
Mortimer Granville, DOKTOR Joseph Mortimer Granville, er lidt forud for sin tid. I Victoria tidens London er han fuldt ud bevidst om hvor vigtigt det er med håndhygiejnen når man arbejder med sine patienter, at det er vigtigere at skifte forbinding på et sår frem for at årelade patienterne. Kort og godt, hold bakterierne så meget væk som muligt for at undgå infektioner.
Han insisterer så meget på det at han fyres gang på gang på gang – han er ikke specielt vellidt hos kollegerne, der har ansat ham.
Det lykkes ham at få job som assistent hos én af London’s læger, der har specialiseret sig i at behandle byens kvinder, der lider af hysteri. Den bedste behandling er massage af skeden. Ok, godt så. Men venteværelset er fyldt med stakkels kvindeskæbner som higer efter behandling.
Med Granville’s ankomst til klinikken, bliver den endnu mere populær. Hvem vil dog ikke behandles af den unge kønne læge?
At udføre den samme behandling fra tidlig morgen til sent resulterer selvfølgelig i ømme håndled for den stakkels populære læge. Så han søger alternativer – og ved hjælp af sin kammerat der er vild med de nye elektroniske tiltag der vælter frem i slutningen af 1800-tallet, formår han at opfinde intet ringere end ….vibratoren, verdens mest populære legetøj for voksne.
En yderst vittig film med et glimt i øjet, og plads til at der løftes lidt på sløret af kvindens kamp for stemmeret og kampen for ligestilling.
I’ve got the whole world in my hand
Arh, ok… måske nok ikke helt. Bare London Eye. Det var hulens svært at holde kameraet stille og så fokuserede det på hjulet og ikke min hånd. Argh. Nå men dette viste sig at være bedste forsøg og så kan jeg jo øve mig næste gang jeg kommer til London, ikke?
Jeg landede i søndags – SENT. Og er stadig bombe-bumle træt, men jeg skal nok fortælle om, hvordan det gik overthere… første med venindebesøg og så konference med mere end 15000 deltagere.
Nu skal jeg lige slappe af lidt … nej… det har jeg altså ikke tid til. Skal undervise imorgen – må hellere se på, hvad jeg skal undervise i/om. Og SÅ skal jeg nok fortælle jer om min tur.
Om snart
(om nogle dage) står den på SE TIL HØJRE FØR DU GÅR OVER VEJEN, røde telefonbokse, betjente i gadebilledet med kælenavnet BOBBY, og en undergrundsbane kaldet TUBEn.
Oh, yeeeees, London, here I come!!
Igen igen igen blandes forretning med fornøjelse.
Først går turen til Tottenham for at hygge, kramme og pludre med veninden. Vi får 2 skønne dage og jeg håber at vi tager turen til Primark. Tøj mv til fornuftige penge og i forbavsende ok kvalitet prisen taget i betragtning. Den står især på strømper og småtterier. Men en bluse eller 2 må gerne finde vej til kufferten. Og så måske en tur forbi en boghandel. Og selvfølgelig den “obligatoriske” t-shirt fra Disney Store. Og SELVFØLGELIG kaffe på Starbuck – yeeeees. Jeg HÅBER at få tiden til et smut forbi et museum. Kunne være fedt, men det bliver nok ikke denne gang. Så må jeg booke tid hos “motel-mutter” senere på året, måske.
Og så flytter jeg på hotel i Kensington distriktet, hvor jeg vil have min base mens jeg farer til ExCel (i den anden ende af London… suk for en rejse!) for at deltage i årets store cirkusforestilling (ment på den allerkærligste måde for det er i år 3. gang jeg deltager!), den store prestigefyldte rheumatologiske konference, EULAR, med deltagelse af mere end 15.000 mennesker fra hele verdenen – som alle har ét eller andet tilhørsforhold indenfor rheumatologiens verden, hvad enten det er læger, sygeplejersker, patienter eller pårørende… nårh ja, og så selvfølgelig med stor deltagelse fra medicinalfirmaerne. Og DET er sjovt – de lokker jo med storslået kaffe, fine tasker, nøgleringe, blokke, reklamer for at man skal snakke med dem. Og som medlem af en patientforening vil man jo MEGET gerne snakke med dem. Vi skal nemlig prøve at lokke penge ud af dem, så vi kan få sponsoreret vores kommende verdenskonference indenfor systemisk sklerodermi. (Februar i Madrid)
Jeg får travlt på konferencen. Vi er kun 2-3 fra Fesca og mine hænder er i forvejen bundet til den forpligtigelse at præsentere en plakat som jeg har fået lavet i anledning af konferencen og som fortæller historien om, hvordan vi gik fra 0 til international sklerodermi dag på blot 2 år. Jeg må ikke vise den her endnu – det er forbeholdt konferencen (der er strenge regler), men når det hele er overstået… så må I gerne se.
Det bliver en hektisk uge på alle områder, og det er vigtigt jeg får prioriteret min brug af skeer. Selvom jeg udmærket godt ved, at jeg glemmer alt om at passe på dem når det står på og det rammer mig i nakken som et piskesmæld bagefter. Men jeg vil bruge dagene inden afrejse på at slappe max af og tage ting stille og roligt. Som det nu kan lade sig gøre i Bibo’s verden….. Og så skal det hele nok gå – det plejer det jo at gøre.
Jeg glæder mig i hvert fald til at få luft under vingerne igen… sikkert for sidste gang i år. Men det er også udlandsrejse nr. 2 i år, så nu skal hesten vist klappes. Omend der er godt nok planer om endnu en udlandsrejse om få måneder. En éndagstur til Göteborg hører da også med i regnskabet, ikke?! 
Mig og så snemænd
Jeg burde jo holde mig langt væk fra sådanne kolde fandener. Men jeg EEEEELSKER snemænd. Og kigger man på mit julepynt, så er der da julenisser mv. – og så snemænd.
I en butik i London spurgte veninden om jeg skulle have sokker med hjem. Svaret var “nix, det har jeg ingen planer om”. Meeeeen da jeg kom over til hylderne med sokker, så hoppede de nærmest over i kurven.
Inkl. disse snemænd. Uh, det bliver sjovt at have dem på fusserne. 😀
Hvor SER du fin ud
– sagde mange kolleger til mig idag.
Jamen, jeg kan egentlig også godt lide denne importerede strik-ting til under £20.
Måske var det endda kun 14 – kan ikke huske det. Men der røg en del i nettet i den butik, hvor den er købt. Men billig og fin – DET er den.
Fik du købt noget…
… dér i London?
Aij, der var ikke rigtigt noget specielt at gå efter. Så det blev kun til lidt trøjer, et termokrus fra British Museum med motiv fra rosetta-stenen, kaffesirup, og sår’nt. Nårh ja, og så en læder-look-a-like jakke med “pels”-for. Måske en julegave. Måske en ting til pakkespil… Ikke det store. Altså, jeg kunne sagtens have haft 500 gram MERE i kufferten!!
Lille mig i den store verden 