Normalt er jeg et stille og roligt gemyt
Men nogle gange farer der en djævel i mig – af den slags, der bliver tøsefornærmet og arrig og ikke mindst meget nærtagende…. og måske nok mest skuffet.
Noget af det værste, jeg ved, er nemlig når jeg skriver en mail til folk, som så ikke svarer tilbage selvom jeg udtrykkeligt har bedt om et svar. Den situation befinder jeg mig i lige nu, og jeg er dybt forundret over, at jeg ikke får svar tilbage – for det hindrer nemlig i at jeg ikke kan fuldføre MIN opgave, og det gør mig lidt træt, lettere vred og enormt skuffet.
Det må da være mig, det er galt med. Har vel sagt et eller andet – ubevidst – som personen er blevet mobset over. Men hvorfor får jeg så ikke besked herom, så vi kan få det ud af verden og komme videre?
Jeg hader at være uvenner. Jeg er ikke venner med hele verden – det ønsker jeg egentlig heller ikke at være, men jeg respekterer mine omgivelser og giver altid et svar, når et sådant ønskes fra mig. Og svaret kommer altid indenfor et døgnstid. Det er da det mindste man kan gøre, når modparten har taget sig tiden til at kreere en besked.
Det tager ikke mange sekunder at returnere et svar: “Ja, jeg har…” eller “nej jeg har ikke…”. Jeg forlanger ikke en stil på 10 sider.
Lille mig i den store verden 