Musik
Sunday Fun day
Tja, det ved jeg nu ikke det er – men jeg hygger mig da med solen der stråler udenfor mine vinduer og ligefrem stråler forrædderisk på det støv, som har det med at samle sig. Vaskemaskinen snurrer derudad, og jeg er kommet halvvejs gennem stuen med støvsugeren. Med en dårlig hånd og slidgigt i lænden, så går det langsomt. Der skal pauser til. Så får man sig en kop kaffe, lytter til musik, betragter bøgehækken der springer ud, og forholder sig bare til at det er søndag og at man godt må gå med morgenhår og drageånde heeeeeeeeele dagen. Så det gør jeg, og så bliver det til lidt Sunday Funday alligevel. Jeg nyder mine stille stunder – det er her, jeg lader op til de kommende dage og de udfordringer de måtte byde mig.
Bogen, der lige nu holder min opmærksomhed fanget – En mand der hedder Ove. Nøj, en dejlig bog. Jeg læser langsomt, for at den kan strække sig så lang tid som muligt. Bogen er om gnavpotten Ove, der gemmer på en sørgmodig historie. Varm, hjertelig, skrevet med et glimt i øjet. Husk tommetørklæder. Min terrassebog er Flame dancer af Annette Smith, en ungdoms bog i den utopiske genre og ikke mindst et sted ude i en nær fremtid, i 2030. 
Handler om teenageren Sienna, som bor i den del af samfundet, hvor man kommer gennem dagen ved hjælp af narkotiske stoffer. En dag kører skolebussen hun befinder sig i galt, og hun vågner op i en anden del af samfundet hvor man ikke bruger narkotika. Jeg fik bogen af forfatteren herself, så der er også en lille fin signatur i bogen – kun til mig. Historien er at én af mine udenlandske kontakter er veninde med hende og vi var til koncert sammen i London, så det….
Filmen jeg senest har set – The good lie. Den sælges nok ved at Reese Witherspoon er på forsiden af coveret, men ellers har hun en meget lille rolle i filmen, der er en beretning over virkelige hændelser. En gruppe flygtninge fra Sudans krigshelvede får muligheden for at komme til USA og begynde en helt ny tilværelse. Varm og rørende historie. Lån den på biblioteket.
.png)
Musikken, jeg lytter til lige NU er Madonna – Rebelheart, hendes nyeste album. Det er lidt af en rodebutik, men der er flere gode ørehængende numre i kategorien: Madonna som vi husker hende.
Og så har jeg købt mig en lille fødselsdagsgave (det er snart tid igen), fordi den er så sjov. Billeder på et andet tidspunkt – han skal lige vaskes inden han ryger i den varme kop.
6. december
Ha, I slipper ikke. INGEN jul uden juleklassiker. Jeg gætter på, at vi nok også får den at høre i aften til tøsernes julefrokost.
Påsken kom og gik i rivende fart
Wroooom, og april drønede forbi. Om 1 uge er det maj.
Egentlig kan jeg ikke helt følge med, for den ene uge drøner forbi i hastigt trav hurtigere end den anden. Men ok, sådan er det vel at blive “gammel”. Ikke at jeg føler mig gammel.
Påsken var pragtfuld med sit gode vejr og ikke mindst gode selskab. Nevøen tog min tid og vi hyggede, gjorde vi. Den stod på rundstykker og kakao til morgenmad, popcorn og Lego film til frokost, is ved fjorden til eftermiddag, pasta og kødsovs til aftensmad, chips og Disney filmen Frost til natmad, og Ronja Røverdatter til at falde i søvn på. Det kunne næsten ikke gøres bedre. Nårh ja, bus gennem byen til mormor og morfar blev det sørme også til.
Og jeg ser ham igen på mandag. Kan man være mere heldig som moster? Jeg tror det næppe.
Idag havde vi på job sidste del af forårssæsonens IT for begyndere. Man kan tydeligt mærke på deltagerne at 1. november nærmer sig med raske skridt. Fra den dag forekommer mest kommunikation med det offentlige via din Digitale Postkasse. Alle får den. Nogle (de svageste) kan søge om at blive fritstillet, men det kræver at man møder personligt op i Borgerservice med en udfyldt erklæring og legitimation.
Ellers går den slag i slag, her et par glimt fra min hverdag.
Min bøgehæk er ved at springe ud.
Jeg læser pt Gøgens Kalden. Det er den gæve Rowling (jup, hende bag Potter bøgerne), som står bag, men under pseudonymet Robert Galbraith.
Jeg har haft mig et jazzmatazz moment. Hurra for dels min gamle cd afspiller, dels Spotify, hvor jeg faldt over Street Soul. Uhm!
Og så var der for øvrigt også Ordkraft – et brag af en litteratur festival her i Aalborg.
Jo jo, der har været gang i den. Ind i mellem grus i maskineriet, eller kald det skroget har knaget og braget, men jeg er her endnu.
Og har også formået at nyde en kop kaffe, den første af mange, på terrassen.
London Grammar
Jeg var til koncert i London d. 28. November. Jo jo, man kan godt nå en masse på få dage.
Min søster og jeg landede i Heathrow lufthavn kl. 17 lokal tid, og kl. 18 smed vi vore kufferter hos én af mine bekendte i London, hvor vi havde fået lov at bo. Huhej gennem London det gik med TUBEN med kurs mod Brixton, hvor vi skulle høre det nye engelske band, London Grammar.
I juli havde jeg aldrig hørt om bandet, men det skulle vores værtinde snart få lavet om på. Distræt som Hun er, havde hun bestilt billet til koncert med disse samme dag, som søster og jeg skulle ankomme. Ups! “Vil I med, for så får jeg fat i ekstra billet!” Jovist, man er vel altid klar til en rask lille koncert? Og når det ovenikøbet er i London, så…. Ja, hvor tit sker det lige? Og endnu mere ovenikøbet med et lokalt band, der er ved at slå igennem internationalt.
Det var en oplevelse. Jeg havde hørt dem på Spotify, hvor deres debut plade gemmer sig, så jeg vidste godt hvad vi gik ind til. Jeg så frem til det.
Derfor kan kæben nu godt falde lidt ned…. Godt spillet, og stor stemme der fik det til at krille med ad nakken.
I Danmark kendes de nok mest på dette nummer af Disclosure.
Men prøv lige at høre disse 3 numre….
Det var meget spændende at opleve dem live, omend det var i en overfyldt sal. Et gammelt teater med fin balkon osv. Men hvad, det tror jeg næppe de unge tilskuere lagde med til. Set ude fra sidelinjen, så havde de en fest. Og jeg tror sørme også at et ungt par blev forlovet – de stod foran os, og kunne slet ikke holde fingrene fra hinanden.
London Grammar
Okey, så jeg fik lige en mail her til morgen: Vil du med til koncert i London og høre dem her.
Kender dem ikke, men det lyder da ikke så tosset – og når man nu er i nabolaget, så er det da fint at opleve noget nyt, ikke?
Og hvem er de dersens London Grammar så? Tja, det lyder som et eksperimentelt elektronisk noget fra … guess what… London.
Officiel hjemmeside her.
Joyful Noise
Kunne du lide Sister Act (Halløj på Klosteret), så vil du kunne lide denne. Den er bygget op på NÆSTEN samme måde:
Indbyggerne i en lille by med økonomien hængende om knæhaserne, fyringer og butikker der lukker på stribe, sætter deres lid til deres gospel kors mulighed for at vinde en sangkonkurrence. De er eneste håb for at få humøret op i byen.
Men det sker ikke bare sådan lige uden problemer, når man har de 2 hovedrolleindehavere, i form af Dolly Parton og Queen Latifah, i rygende uenighed om sangvalg og udformning. Og hvor G.G. (Dolly Pardon)’s barnebarn forelsker sig hovedkulds i Vi Rose (Queen Latifah)’s datter.
En film om musik, håb og kærlighed i én stor pærevælling.
En film som vi ligesom har set før, og derfor ikke høster de vilde stjerner herfra, men ganske sukkersød til en god kop the og stearinlys, mens regnen siler ned derude.
Og lige hvad JEG havde brug for idag – slå hjernen fra og bliv underholdt.
20. december
Så er der FIRE dage til juleaften. Mon ikke man skulle komme ud af røret og få købt det sidste? Det tror jeg!
Lille mig i den store verden 