Netflix

My name is Khan

Posted on Updated on

Nogle gange skal man kaste sig over film, som man ikke altid går efter. F.eks. en indisk film, der i musikken og sproget leder tankerne hen på Bollywood, selvom handlingen foregår i USA.

 

My name is Khan handler om muslimske Rizwan Khan der vokser op i Indien med mor og bror. Han er meget intelligent på sin egen måde, og meget anderledes end de andre børn. Farven gul kan han ikke fordrage, larm omkring ham får ham til at gå i panik, og et kram fra moderen kan han det meste af tiden ikke holde ud.

 

Først mange år senere bliver han i USA diagnosticeret til at have Aspergers Syndrom. På det tidspunkt er moderen død, og broderen forlængst flyttet til USA. Da der ikke er nogen til at tage sig af Khan i Indien kommer han til USA, hvor han bor hos broderen og dennes kone. Her bliver han ansat som skønhedsprodukt sælger i broderens firma, og det egner han sig slet ikke til. Ikke desto mindre havner han i en frisørsalon, hvor han får solgt en del cremer, og ikke mindst møder smukke hindupige Mandira som bor alene med sin søn, Sam.

 

Det ender med at de blive gift, og Khan føler at han har fået skabt sig et fantastisk liv.

 

Lige indtil 11. september 2001, hvor verden ændrer sig. Det bliver ikke nemt at være muslim, og have navnet Khan. Det lærer sønnen Sam på allerværste vis, da han bliver dræbt i skolen. Miranda bryder sammen og giver Khan og hans muslimske baggrund skylden for sønnens død, og vil ikke have noget med Khan at gøre. Hun er i stor sorg.

 

I sin naivitet over at ville gøre alting godt igen, spørger Khan, hvad der skal til for at de kan være sammen igen. Hans autisme gør at han tager alting bogstaveligt, så da hun svarer at han skal besøge præsidenten og sige Mit navn er Khan, jeg er ikke terrorist, drager han ud på en færd gennem USA. For kærlighedens skyld.

 

Fantastisk feelgood rørende film. Kan bla. ses på Filmstriben eller netflix.

 

 

School for seduction

Posted on Updated on

Engelske film….gotta love them!!

Seneste, jeg hapsede fra Netflix var School for Seduction, fra 2004. Lad dig ikke narre af de lunkne anmeldelser på IMDB. Du fniser i hvert fald mange gange – i det mindste den første halvdel af filmen.

I Italien har Sophia netop afsluttet sit kursus ud i forførelsens kunst. Hun er gift med en ægte italiener som mener at konen skal være hjemme ved kødgryderne og eneste opgave for hende i livet er at servicere manden. Det synes hun bare ikke er en god ide.

Så hvorfor ikke forlade manden, og tage til Newcastle i England for at lære de lokale piger et par tricks eller tre, så de atter kan forføre manden og få ham til at rette opmærksomheden mod dem igen?

En herlig humoristisk film, som lugter lidt af “nu skal der koges suppe på Full Monty og Calendar Girls”. Første halvdel af filmen er i hver fald ekstrem munter. Dog taber den pusten hen mod slutningen, som bliver en anelse forjaget. Men absolut et kig værd, især i selskab med masser af the, strepsils og andre hostestillende medikamenter, for ikke at glemme lommeletterne til den løbende næse.

 

Fanget i et edderkoppespind

Posted on Updated on

Hænger dér og spræller. Det er ikke til at komme frem og tilbage. Smerter i skulder har nærmest sendt mig til tælling, for ikke at nævne nye diagnoser i familien. Vi er sgu så heldige. Men når det er sagt, så kan man jo konstatere at ukrudt forgår ikke så let. En fødselsdag kom galoperende og jeg nød familien, og ikke mindst den skønne nevø, som forinden jo sov hos mosteren, mens vi hyggede med spagetti, film med videre. Sidste weekend var jeg næsten en tur i det sønderjyske. Well, det var kun et par km udenfor bygrænsen hos en kollega, som jeg skulle hjælpe med en defekt pc. Konen dækkede bordet med boller, kage, og gammeldags jordbærkage. OMG, jeg trillede hjem. Konen laver ting i glas, så jeg fik disse fine stager for at kaste et blik på pc'en. Wow!

Men skulderen gav søvnløse nætter, jeg jagede lyserøde elefanter med mine smertestillende piller. Reumatologerne gav en blokade som ikke hjalp og svigtede mig med: “Du skal gå til egen læge”. Egen læge var lidt arrig over den besked og sagde: “Ok, der er kun én læge i byen som måske kan overgå reumatologerne”. Han giver blokader i led, sene og muskel, og kan også finde på at give akupunktur. Skal op til ham igen om nogle uger.

Så jeg spræller dér i nettet der går under navnet behandling og hvem vil have den varme kartoffel (mig).

Nuvel. Kan ligeså godt bare nyde endnu en kop kaffe og se sidste afsnit af tv-serien Top of the Lake. Og lave de øvelser som jeg er blevet sat til at lave. Du godeste en grum serie, der afsnit for afsnit (der er 7), fylder dig med mere og mere gru. Handlingen foregår i en lille bitte by på New Zealand. Et sted hvor alle kender alle, og selvom der er et politi til stede, styrer narkobaronen åbentlyst alt og alle. Handlingen starter med at vi ser en pige på 12 vade ud i en kold sø med henblik på at begå selvmord. Hun reddes, og så eksploderer handlingen i slow motion. Hun er nemlig gravid, og datter af narkobaronen. Hvem gjorde hende gravid, og hvorfor stak hun af afsnit 1. Intet afsløres før i allersidste afsnit hvor vi tror at nu er alt godt, men så slås der lige en ekstra knude, så hårene rejser sig. Uden at afsløre for meget…. Den er på Netflix.

 

Real steel

Posted on Updated on

Kan man andet end at spinde som en killing, når man ser film med Hugh Jackman? Jeg har svært.

Igår så jeg filmen Real Steel, som handler om en tidligere bokser, Charlie (Hugh jackman), der rejser rundt i landet for at lade sin robot gå i bokseringen. Året er 2020 og bokseringen er indtaget af store stærke robotter, som sættes til at slå hinanden i smadder i bokseringen. Det er i og for sig ganske ok – så sker der ikke skade på menneskene, der står bag de boksende 'botter'.

Charlie var engang populær og nu erhverver han sig som sagt med at drage rundt med en blikdåse af en robot. Han brænder for at tjene hurtige penge, og skylder endnu flere. Hvilket jo ikke ligefrem skaber de bedste venner.

Charlie fik engang en søn med en pige. Han smuttede fra ansvaret, for det var lidt svært at finde ud af det dersens far-noget. Nu er moderen død og Charlie får pludselig smækket virkeligheden i nakken. Det passer ham ikke helt at skulle have en knægt på slæb, og han er heller ikke sen til at overdrage forældremyndigheden til moderens søster, som er overklasseløgget med stort overklasse. Hun skal bare lige en smut på ferie i Frankrig et par måneder, så Charlie går med til at have sønnike de måneder hun og manden er i Frankrig.

Det bliver starten på en rejse for både Charlie og søn, som ingen af dem havde drømt om. Den fælles gejst for bokse-robotter sparker gang i det vildeste bokseeventyr og det vil blive en sommer som påvirker dem begge. Samtidig løber tiden, for om 2 måneder er det slut.

Jeg var vildt underholdt og og jublede sammen med Charlie når robotterne gav hinanden en ordentlig én på….æh….blikket! Og så er det lidt fedt, at den gamle bokser pludselig skal lære en blikspand nye tricks i bokseringen.

Se den på netflix eller lån den på biblioteket.

 

 

A marine story

Posted on Updated on

På netflix lokkede denne med ordene: En dekoreret kvindelig marine officer vender uventet hjem fra krigen og rekrutteres hurtigt til at hjælpe bekymrede teenagere med at forberede sig til en træningslejr.

 

Så forventer man jo at se en film med en striks dame, der svinger pisken over utilrettede unge, som er kommet på kant med loven og som kan slippe for fængsel, hvis de frivilligt tager afsted og træner til militær.

 

[BÅT] Nej, sådan er den nemlig ikke!! Vi får historien om Alex, som ganske vist sendes hjem fra tjeneste pga en opdagelse omkring hendes person. En deltalje hun har holdt skjult i mange år og som ikke er vellidt i det amerikanske militær. Vi ser ikke meget til hendes tid i militæret, men får drypvist indblik i hendes kamp, hendes anerkendelse og respekt i hæren. Historien handler om at hun vender tilbage til sit hjem, drikker som et hul i jorden og lægger arm i baren, men hvor hun også påtager sig jobbet at forberede EN teenager til træningslejr. Samtidig får vi historien om hendes kamp for accept i et samfund, hvor homoseksualitet IKKE er accepteret, og da slet ikke i militæret. Du sparkes ud af det amerikanske militær, hvis du er homoseksuel – så er det ligemeget hvor god en soldat du er.

 

En stærk, rørende historie, som bygger på virkelige hændelser.

 

 

Den ene dag æder den anden

Posted on Updated on

Ok, der er lidt stille her i min lille verden. Jeg har gang i en masse ting udenfor min lille verden, men som trods alt også har forbindelse til MIN lille verden. Så her er en lille opdatering.

Den har stået på Netflix i stride strømme. Indrømmet – jeg er lidt afhængig og synes OM at jeg selv kan bestemme hvad jeg vil se, NÅR jeg vil se det. Piskeriset, den pragtfulde blogger med et hang til et godt madhjerte (tjek de yummieste indlæg her – især hendes benspænd er fantastiske) anbefalede mig for et stykke tid siden Warehouse 13. Hvor havde du ret i, at det var noget for mig!! Pragtfuld, spændende , unaturlig, arkæologisk, og med et ordentlig glimt i øjet. I LIKE! Bagefter pløjede jeg mig gennem Alphas, som jeg hermed anbefaler til Piskeriset. Ude i blandt os findes der almindelige mennesker, som har en bestemt evne, som kan bruges til at fange forbrydere med – evnerne spænder lige fra ekstreme kræfter, at kunne se alverdens netværk uden brug af computer, ekstrem hypnose etc.

Nu er der så kommet nye afsnit på bla Doctor Who, Drop Dead Diva plus nogle andre serier og film som skal nydes al dente. Der findes en funktion, Min liste, hvor man kan liste indhold til senere. Smart og farligt – jeg er oppe på 89 titler.

Når jeg ikke har haft travlt på jobbet, og der er drøn på som altid, har den stået på diverse krumspring indenfor sygdomsafdelingen. Jeg har jo fået mig en livslang partner som jeg af og til hiver ind i bokseringen og giver sådan én på go'da'en. Jeg får en del slag tilbage, men sådan er det og generelt svinger vi…. omend jeg for en stund er presset lidt op i ringhjørnet. Har en skulder som driller, så jeg underholder venner og kolleger med storslået jagthistorier om de lyserøde elefanter, som jeg jager med sommerfuglenet. Jeg glæder mig til det går over så jeg kan slippe for de stærke smertestillende, men hey, sålænge vi alle har det sjovt. Nogle kolleger mener at jeg skal besøge Ole fra Tarm – han skulle efter sigende kunne rykke diverse på plads ved nærmest blot at ae over kinden. Øhm…. Der er langt til Tarm, når man ikke selv har bil. Ahem…

Jeg har nydt skønne veninder. Hvoraf én slæbte mig med til et arrangement, der skal munde ud i koncert med Aalborg Symfoni orkester. En hvervekampagne var det. Jeg meldte mig ikke – synger KUN i badet. Men underholdningen fejlede ikke noget. Hefty og Jøden kom forbi og rappede et nummer.

Idag var jeg hos tandlægen. Jeg har nævnt min begejstring flere gange og det er et tæskehamrende godt team. Det jeg godt kan lide er at der er ekstra stor fokus på tand og mund, især fordi min grundsygdom kan påvirke området (også dér). Så der er altid gode råd og overvejelser der skal vendes. Godt min journal ikke er i papirform, for jeg garanterer for at den er tyk med de ekstra billeder, både røntgen men også smart kamerateknologi. Min tandplejer og jeg pludrer lystigt, og det kan være svært under selve tandrensningen, men vi er enige om mange ting, og sindssygt glade for at rejse. Tips og tricks ryger frem og tilbage. NUL huller! Yes!

Det skal fejres!! Ikke med fyrværkeri, men jeg tog en tur i Metro (af alle steder), hvor jeg faldt over en chokolade fra Lindt, som jeg ikke har set før….og et par sko. De har Rieker sko, ofte til fornuftige priser, men idag blev til et par Tom Taylor Denim med nitter, stort set til normal pris, men ret fede, hvis jeg selv skal sige det. Det er jo mig, der skal gå i dem, ikke? Og hellere dem fremfor de guldstøvler jeg stod og overvejede…et kort sekund.

 

Og så må man da vist konstatere, at amorinerne var flyvende idag. Og så på offentlig vej!

Nu vil jeg fordybe mig i en god kop kaffe og Bogtyven, som foregår under 2. Verdenskrig. En rørende historie fortalt af selveste Døden, om pigen Liesl som sendes i plejefamilie, og som er meget betaget af…bøger.

 

Det gik lige så godt

Posted on

Det var lige før man brød ud i skønsang. Solen har strålet, fuglene har i et stykke tid sunget foråret i møde, og jeg ilede selv mod foråret i rask trav. Selv den tykke vinterjakke blev skiftet ud til noget knap så foret.

Og den ekstremt visne dusk foran min hoveddør blev kylet ud og erstattet af gult forår.

Idag er det p****** koldt og det stormer en halv pelikan. Tiden løber hurtigt og det er efterår atter engang. BRRRRRR.

Så er det jo rart at man har fri om onsdagen, som ramlede sammen på denne stormblæste efterårsdag.

Små sysler er ordnet på de 2 hjemmesider jeg er webmaster på, godt underholdt af en bog streamet fra netlydbog.dk.

Jeg så forleden The Host på netflix og fik lyst til at læse bogen, som jeg således får læst op via netlydbog.dk. Fantastisk gratis tilbud fra biblioteket. Jeg kan fortælle at der vist arbejdes på en app-løsning så os med smarthphone/tablets får bedre betingelser på netlydbog. Som det er nu kan man kun streame, og man skal selv holde øje med hvor man stopper/holder pause, for bogen starter forfra når man vil lytte videre. Det ændrer sig forhåbentlig indenfor en overskuelig fremtid.

Man kan forresten også lægge puslespil, når man hører netlydbog.