Nydelse

Sunday Fun day

Posted on

Tja, det ved jeg nu ikke det er – men jeg hygger mig da med solen der stråler udenfor mine vinduer og ligefrem stråler forrædderisk på det støv, som har det med at samle sig. Vaskemaskinen snurrer derudad, og jeg er kommet halvvejs gennem stuen med støvsugeren. Med en dårlig hånd og slidgigt i lænden, så går det langsomt. Der skal pauser til. Så får man sig en kop kaffe, lytter til musik, betragter bøgehækken der springer ud, og forholder sig bare til at det er søndag og at man godt må gå med morgenhår og drageånde heeeeeeeeele dagen. Så det gør jeg, og så bliver det til lidt Sunday Funday alligevel. Jeg nyder mine stille stunder – det er her, jeg lader op til de kommende dage og de udfordringer de måtte byde mig.

89d37e3b-e637-4a43-8afe-b7ab1c12c571Bogen, der lige nu holder min opmærksomhed fanget – En mand der hedder Ove. Nøj, en dejlig bog. Jeg læser langsomt, for at den kan strække sig så lang tid som muligt. Bogen er om gnavpotten Ove, der gemmer på en sørgmodig historie. Varm, hjertelig, skrevet med et glimt i øjet. Husk tommetørklæder. Min terrassebog er Flame dancer af Annette Smith, en ungdoms bog i den utopiske genre og ikke mindst et sted ude i en nær fremtid, i 2030. 3dc6d3c7-f5d7-428f-ac54-6b6ba0926232Handler om teenageren Sienna, som bor i den del af samfundet, hvor man kommer gennem dagen ved hjælp af narkotiske stoffer. En dag kører skolebussen hun befinder sig i galt, og hun vågner op i en anden del af samfundet hvor man ikke bruger narkotika. Jeg fik bogen af forfatteren herself, så der er også en lille fin signatur i bogen – kun til mig. Historien er at én af mine udenlandske kontakter er veninde med hende og vi var til koncert sammen i London, så det….

Filmen jeg senest har set – The good lie. Den sælges nok ved at Reese Witherspoon er på forsiden af coveret, men ellers har hun en meget lille rolle i filmen, der er en beretning over virkelige hændelser. En gruppe flygtninge fra Sudans krigshelvede får muligheden for at komme til USA og begynde en helt ny tilværelse. Varm og rørende historie. Lån den på biblioteket.

Musikken, jeg lytter til lige NU er Madonna – Rebelheart, hendes nyeste album. Det er lidt af en rodebutik, men der er flere gode ørehængende numre i kategorien: Madonna som vi husker hende.

 

 

Og så har jeg købt mig en lille fødselsdagsgave (det er snart tid igen), fordi den er så sjov. Billeder på et andet tidspunkt – han skal lige vaskes inden han ryger i den varme kop.

 

 

Forrygende forår

Posted on Updated on

Ok, jeg er noget tavs på bloggen pt – jeg lider vist af noget blogblokering. Måske jeg får fut i fejemøget igen, måske ikke. Men jeg er aktiv på forskellige medier. Har du lyst, må du hjertens gerne følge mig på Instagram, hvor jeg nyder at smide om mig med billeder i lind strøm. Ellers ser du de seneste 4 i højre side her på siden.

F.eks. var jeg totalt handywoman forleden da jeg egenhændigt skiftede termostat på en radiator. Hurra for diverse vejledninger du kan finde på nettet.

IMG_0373

Marts fløj afsted og jeg kunne slet ikke følge med. Vi har rigtig mange opgaver på jobbet. Jeg nyder dem alle, holder tungen lige i munden og padler gennem ærtesuppen.

Derudover kom der ferie og påske og en rask tur til Amsterdam. Jeg havde kun 1 dag for mig selv, inden årets internationale møde løb af stablen. Nej, coffee shops’ene gik vi forbi og blev næsten høje af dampene der kom ud. Red Light District’s udkantsområde gik vi igennem, mens én fra et katolsk land mumlende ønskede sig hen til en kirke for at få syndsforladelse over at se på de letpåklædte damer i vinduerne og udstillingsvinduerne i “legetøjsbutikkerne”. Til trods for at der var enormt koldt, blæsende og regnvejr, var det pragtfuldt at være væk hjemmefra. Også selvom jeg fik et større chok over en sms hjemmefra – et nært familiemedlem var røget på hospitalet med en blodprop. Personen overlevede helt uden mén – sikkert fordi der blev reageret så hurtigt. PYYYYYH. Så må vedkommende finde sig i at der ikke må køres bil i 3 måneder. Turen til Amsterdam bød i øvrigt også på et større strømsvigt (HELE Amsterdam og et større område UDENOM Amsterdam), og vi nåede da også den obligatoriske kanalrundfart.

IMG_0153Inden jeg drog til forkælelse hos venner i det midtjyske i påsken, nåede jeg da lige at nyde en koncert med Dicte og Hempler i Musikkens Hus i Aalborg. NØJ, de var gode. Fantastiske stemmer sammen, ligeså hårene rejser sig i nakken. Har du mulighed for at høre dem, så smid hvad du har i hænderne. Det er kræs for øregangene.

IMG_0182

Og idag har vi haft MINDST 20 grader i Aalborg og jeg nåede at hive et par solstråler på terrassen (inden regnen kom, ja NU regner det altså!!), efter at have jaget en mus (og sikkert også dens familie) der har gravet hul under hegnet ml. min og naboens terrasse – så nu overvejes en musefælde, gift, kat osv for at komme musene til livs. Naboen har fodret fugle i vinters – så det er sikkert derfor vi har fået besøg. Men jeg stod ansigt til ansigt med én af musene da jeg fejede terrassen og flyttede ét af plastikbenene til mit gamle havebord. BUMP, og ud røg musen. Den var helt forskrækket og jeg udbrød: “Næææææææh, lille ven, kom du dér”, hvorefter jeg daskede efter den med kosten. Men den var hurtigere og smuttede ned i musehullet. Hmmmmm… Til gengæld var solen jo pragftfuld… så længe den formåede at holde skyerne og regnen væk.

Men ellers så holder jeg mig lidt væk fra tastaturet når jeg har fri fra arbejde. Har en karpaltunnel i håndleddet, der ikke makker helt ret, plus albuen driller også. Så der laves øvelser, behandling hos kiropraktor (som er lidt af en heksedoktor af den fantastiske slags), og håndled etc får masser af hvile. Sådan da…. host host.

Håber du nyder foråret ligeså meget som jeg gør. Jeg har det fantastisk og min biologiske behandling giver mig rent faktisk ekstra energi. Jeg kan mærke i ugen op mod næste behandling, at kroppen begynder at sukke. Det må da være positive tegn – at der måske er tegn på en god effekt. Hep hep, siger jeg bare.

Fantastisk sommer 2014

Posted on

– og så har jeg ikke engang haft sommerferie endnu. Jo jeg snusede lidt til den i juni (se forrige post), men jeg har været på arbejde hen over sommeren.

Og det har været hot hot hot!!

Jeg har stort set været væk fra blogland og bare nydt det gode vejr med familie og venner, når vagten har været overstået. Og hvor har det været pragtfuldt. Og nu er jeg tilbage, med friske ideer i mølleposen til indhold på bloggen. Den har nærmest ligget stille et års tid og der er heller ikke så mange der har kigget forbi, så… well… jeg skriver for egen skyld og ikke statistikken, så det er jo ligesom som det plejer.

PRAGTFULD sommer, men ok med den sygdom jeg har og den ikke mindst den medicin, jeg får, så må man ikke være så meget i solen og det er med faktor 50, når man går ud. Så soltimerne til trods, så er jeg noget af en blegfis.

Men VARMEN… oh, bliss! Jeg har skippet min “varmemedicin” – mod de kolde hvide fingre, rayanud, og har ikke taget det i 3 uger. Og der har måske været EN lille episode, hvor kroppen reagerede. Selv bare tæer i sandaler har jeg præsteret. Det er stort.

Mine sociale eskapader har været via mobilen på Instagram, og her kan man se at jeg har hygget med nevøen med togtur med veterantur, har fået læst på terrassen, spist is og hvad jeg ellers har haft gang i, og som ikke er blevet delt på Instagram eller andre steder.

Sommeren er absolut ikke slut endnu – og jeg har flere oplevelser forude.

Hav et brag af en weekend – jeg skal arbejde… så det bliver HOT.

instagram

Tassimo

Posted on

Sidste år, da jeg fyldte 40 (jow jow, det er ganske vist), fik jeg en Tassimo maskine i fødselsdagsgave. En fiks lille sag som kan smide en kop kaffe efter dig på ingen tid.

Kapslerne er i mine øjne absolut ikke i den billige ende, så det er for nydelsens og selvforkælelsens skyld at jeg nupper en kop i ny og næ. Skal jeg have mere kaffe, så kan en instant eller stempel være lige så godt. Faktisk har jeg hele kaffebønner i fryseren, og sådan en kop friskkværnet er altså heller ikke sådan at kimse af. Nå!

For ikke så længe siden spottede jeg Creme Brulee varianten. Den havde jeg ikke prøvet. Sikke en fræk lille kop, der kom ud af dét. Smækfuld af sukker, så man er tæt på at gå bagover og absolut ikke har behov for flere koppe af den slags sådan lige med det samme. Men wrooooum det er en god kop.

Idag, efter snak med specialist i Aarhus havde jeg lyst til en kop – men måske knap så sød. Så jeg smed en espresso kapsel oven i koppen. Det blev det ikke værre af – knap så sød, og stadig med lækker cremet smag.

Mums!

20130128-153942.jpg

Jeg elsker torsdage

Posted on Updated on

  • Så kan jeg sove længe eller bare ligge i sengen og dase så lang tid jeg orker (eller som ryggen tillader det indtil den brokker sig).
  • Traske rundt i pyjamas så lang tid jeg har lyst til.
  • Læse
  • Se tvserier
  • Spille diverse spil
  • Glo ud i luften

Men jeg hopper nu ud i badet lige om lidt. Det tror jeg, veninden sætter pris på, nu når vi skal mødes lige om lidt.

Fortsat god torsdag – lyder det fra kaffetågerne.

Lovely Saturday

Posted on

Sen morgenmad på terrassen. Totalt smadret efter første uge efter ferien. Så er det ekstra skønt med sol og en kollega der har byttet lørdagsvagt.

20110813-133613.jpg

Skuler lidt

Posted on

– på skyerne der begynder at vise sig på himlen.

Men har fået morgenmad på terrassen. 🙂

20110721-102331.jpg

Nydelse

Posted on Updated on

Ok, det regner af og til – her i den danske sommer. Jeg har hvide blodlegemer der ikke opfører sig ordentlig. Jeg har måske en Sjøgren’s på vej (underliggende diagnose, men intet er sikkert endnu). Mine led – især venstre pegefinger – “bobler”. Skroget knager… yikes!

Men når det så er sagt – så går jeg rundt og NYDER.

Har nydt venindens 40 års fødselsdag i København – dagen efter det hersens skybrud som fik rotterne til at drukne eller søge op og ud og løbe mellem folks ben. Nød skyerne på vej hjem, da søndagens regn over Sjælland satte ind.

IMG_9219

Jeg har nydt at betragte kolleger samle et “fisherprice-wannabe” pcmøbel til børn på 3-6 år (under min kyndige vejledning), og siden (sammen med kollega) blive interviewet af en journalist fra P4 som ville vide noget om det her møbel. (Bringes imorgen på et eller andet tidspunkt som jeg ikke aner).

Jeg har nydt nogle gode aftenvagter i musikafdelingen, også selvom jeg har været monstertræt når jeg er kommet hjem. Jeg er GLAD for mit arbejde og jeg sprudler i sjove gimmicks, underlige gadgets, blandet ind i leg. Og det er sådan jeg godt kan lide det. Og så er jeg glad for dem, der kommer og får en god betjening her hos mig – selvom jeg ikke ved alt, så gør jeg det ypperste for at hjælpe med at finde lige nøjagtig den bog, film, cd, etc., som de er på jagt efter. Jeg er knap så glad på det ID kort vi har fået – synes jeg ser sur og bibliotekaragtig ud på billedet!!

Jeg nyder at jeg snart har sommerferie. Selvom planerne er få, så glæder jeg mig til Harry Potter sammen med søster, at nevøen forhåbentlig kommer på ferie hos moster og vi skal lave sjove ting, at jeg har et gavekort på en massage liggende og som jeg håber at få brugt i ferien, at jeg bare skal slappe MAX af og nyde solen på terrassen. For jeg har nemlig beordret vejret til at arte sig og vise sig fra den bedste side

Og så går jeg lige nu og forsøger at gøre rent… (host host, yikes, av av fingre), men mens jeg nyder den seneste cd med Kenneth Bager, som jeg lånte på biblioteket forleden – så sker der lidt hele tiden. Jeg kan simpelt hen ikke holde ud at se på bunkerne mere. Nu skal det væk!

Den her er da herlig! Men der er mange andre gode numre på den cd – den skal vist kjøwes, tror jeg.

 

Jeg nød familiens lune favntag igår, krydret med lagkage. Søster min havde fødselsdag i ugens løb og det blev fejret igår med lagkage, kylling og is. Hun fik af mig en yndig bluse købt i det store udland og selvfølgelig en fribillet til biffengrafen.

Jeg skal videre i mine sysler. Oprydning krydret med afslapning. Og så går jeg og overvejer aftenens underholdning: noget med BID i (“vampede” film/serier) eller … noget andet.

Hav en velsignet weekend – nyd solen, hvis den er fremme. Hvis ikke, så hyg med en bog, dine kære, vær i nuet!

Verdens bedste…

Posted on Updated on

… pålægschokolade?

16-183_Oeko_paalaegschokolade_moerk_120g_aeske

Det smager i hvert fald FREMRAGENDE. Flækker af grin

Det ligner

Posted on

– vist noget der er løgn. Gemt væk under en trappe og endda opbevaringssted for toiletpapir og papirshåndklæder.

IMG_8219

Men jeg kan nu godt lide min lille oase dér – for så får jeg dyppet hænderne i paraffin. Det varmer og hjælper mig med at bøje mine fingre NÆSTEN som jeg vil have det.

PS: Og så har den endda stået på 20 minutters “stue-zumba”. Hvad skete der lige dér!?