Nydelse

Endnu en fødselsdagsgave

Posted on

Uhm, på mit skrivebord idag lå der pludselig en lille æske med 4 chokoladestænger fra Frellsen: Kokos, pebermynte, rå marcipan mørk og nougat/marcipan. Fra kolleger.

Tror lige, jeg skal nyde en enkelt her ovenpå lidt aktivitet på kontoret. Er ved at sortere en masse ting, der skal kyles på “losseren”. Det er en start – spændende hvor jeg ender. Synes jeg kom langt, men det er KUN en begyndelse. Der skal ryddes OP og kyles UD.

Besværlig at rengøre

Posted on Updated on

Saftcentrifugen min
Min saftcentrifuge skal bruges noget mere!

– men hu-ha hvor smager det altså godt!!

Smed lige et par æbler, en pære, en halv lime og en skive ingefær heri, og en lille bitte smule vanillesukker.

Uhm!

Jeg gør det for lidt!

Et øjebliksbillede

Posted on Updated on

Jeg trådte ind af døren for en halv time siden – fik fri kl 14 og trampede forbi Føtex efter ingefær og lime. I kurven røg også en pose græskarkerner som skal i næste portions “klat-boller” (der er næsten aldrig det samme i). Og efter en yderst varm vagt blev jeg inspireret til at smide en flaske kold rosevin ned til ingefæren. Tanken var at nyde et glas her på terrassen, men det blev en kop roibos-te m. karamelsmag og en rest kage fra imorges. (Det var mig, der stod for dagens brødleverance).

Og ja, jeg skrev HER PÅ TERaSSEN. Bukserne er smøget op. Sidder i bare tæer (!!!!), og lader solens varme stråler bage ned over mig, mens jeg kommer med et højlydt SUK. Det får naboens hund til at stikke næsen gennem hegnet, og vi skal lige hilse på hinanden.

Kagen er spist. Koppen er halv fuld md den varme nydelsesdrik. Og jeg bladrer dovent i tidsskriftet Dagens Puls – et sundhedsmagasin, som du kan hente på biblioteket ganske gratis og tage med hjem. Her er en masse interessante artikler og jeg studerer dem med stor interesse. Er der noget, som kan bruges i forbindelse med patient-arbejde gemmes det i gemme-mappen, det være sig artikler eller links.

Weekenden daler ned over mig. Klokken er 15.40, en lille svedperle kilder i knæhaserne. Jeg nyder det stort. Og vender tilbage til Dagens Puls.

Jeg sukker – aaaaaaaaaaaaaaaah.

Nede hos

Posted on

Firefly Detox
Firefly Detox

MetteVons kan man købe en masse spændende ting. Maden er formiddabel. Men de har nu også drikkevarer, som kan få ganen til at slå flikflak og øjnene til at krydse hinanden i ren ekstase.

Jeg har fået øjnene op for firefly, som er en serie af økologiske frugtjuicer – uden sukker og kunstige tilsætningsstoffer. Og fås på ekslusive restauranter og caféer og sådanne steder.

Jeg har ikke prøvet de andre i serien, men den med lemon, lime og ingefær…. I love it!

Prisen… ahem! 30 kr. Så det er ikke hver dag, den skal købes. Idag var 2. gang jeg testede detox, og så hjemme i solen på terrassen sammen med en herlig sandwich. Jeps, jeg er ved at lære at være god ved mig selv – og nyde livet lidt mere. 😉

Men så kom jeg i tanker om, at jeg da har opskriften på at lave drikken selv! Ok, jeg ved ikke lige hvad de urte-ekstrater indebærer. Men derudover, så har jeg da tidligere lavet en drik MEGET lig denne!

Man tager et par skriver ingefær, citron og lime efter behov (lyst) og hælder kogende vand over. Lader det trække. Det er super sundt at tage en kop af det varme om morgenen, idet det renser ud. Og så kan man ellers drikke af det løbende gennem dagen.

Jeg må igang igen!

Hårforkælelse

Posted on Updated on

frisoer

Er der noget mere lækkert end at smutte forbi sin skønne frisør og smide sig i stolen og bare blive forkælet i 2 timer? Jo, jeg kan skam også komme i tanker om andre tilfælde men lige idag bestod mine “nu-skal-jeg-være-god-ved-mig-selv” seancer i sen morgenmad på terrassen efter 2 tøjvask, en halv vinduespudsning (mangler nordsiden – må jeg tage senere eller i morgen), studsning af hækken og så dagens højdepunkt: FRISØR.

Kan faktisk ikke mindes hvornår jeg sidst har været til frisør, så lad os bare konstatere at det var på høje tid, nå!

Og det er jo som at blive lukket ind i en anden verden. Jeg nyder at være der i hyggelige omgivelser og sidde dér og lave ingenting, mens saksen flyver om ørerne på mig.

Og ud kommer man med nye fartstriber og hvad der føles som 10 centimeters hårfald.

Ud kom jeg også med noget guf til håret – fra MOP. Noget saltvands-et-eller-andet-nu-krammer-vi-dine-naturlige-krøller-frem. Og fordi jeg har fødselsdag lige om lidt, syntes hun at jeg også skulle have noget shampo med i posen.

UHM, we love our hairdresser.

Mens jeg sad i stolen, kom forøvrigt en vis hr Patrick Kristensen forbi og bestilte tid til en klip. Er sikker på Vendelboen ved, hvem dét er. 😉

Jeg sneg mig

Posted on Updated on

solskin– lige ud på terrassen for at snuse lidt til det dejlige solskinsvejr. Plantede mig i stolen, satte koppen med te på bordet, tallerkenen med knækbrød ved siden af, og slog op i den bog jeg er ved at læse.

Og så gik 1½-2 timer med dét. Smed ikke strikketrøjen, men sad bare dér og nød at blive varmet igennem.

Det var nu ikke så ringe endda.

Nydelse

Posted on

Terrassen blev fejet. Plastiksættet (stole og bord) vendt rundt og vasket af. Og sørme om trøjen ikke også blev smidt, så Bibo kun sad i t-shirt. En lille times tid. En lille rød næses tid.

terrasse

Jeg overvejer

Posted on

– at stikke hovedet i køleskabet og fornøje mig med en sildemad m. karrysalat, og så måske en leverpostejmad med mors hjemmegjorte rødbeder.

Og så MÅSKE en lille omgang æbleskiver lidt senere??