Nytår

2015 – kom frisk

Posted on

På årets næstsidste dag, her d. 30. december 2014, sidder jeg og dyrker min forkølelse. Det var en forkølelse, som jeg er ret sikker på fløj på mig d. 23. december i et tog på vej hjem fra Aarhus, hvor jeg havde været hos status hos fysioterapeuten, som er tilknyttet det team, som gør et godt arbejde i at holde min sklerodermi i skak. Toget var proppet af mennesker på vej på juleferie, og rundt om mig lød der masser af nys og snøft. Jeg nåede at fejre juleaften med familien og så har jeg ellers været placeret i vandret stilling lige siden.

Normalt laver man på dette tidspunkt status over året der gik. Hvorfor skal man det? Hvorfor kigge tilbage i stedet for fremdad? Jo, det er da fint at fortælle løs om endnu en veloverstået verdenskonference indenfor systemisk sklerodermi, hvor jeg denne gang holdt et oplæg for patienter og pårørende i temaet “hjælpemidler i dagligdagen”. Eller om den pragtfulde varme sommer, som bare blev ved og ved og hvor jeg nød frozen yoghurt med nevøen, så det stod om ørerne på os. Eller turen til Zagreb, hvor jeg følte mig ført tilbage i tiden til Agatha Christie og mordet på Orientekspressen. Pigeturen til Skagen holder jeg helt for mig selv, for det var totalt uden hæmninger. Eller det vildt sjove i at havne i det norske Se & Hør med billede, fordi en kendt nordmand fik den agressive form for sklerodermi og nu kæmper for sit liv. Eller min mors 70 års fødselsdag.

Der er nok at tage af, for det var da et pragtfuldt år med masser af gode minder, som luner selv så lang tid efter at de skete.

Jeg vælger dog at se fremad og gnubbe lidt på spådomskuglen, for jeg har en ide om, hvad året bringer:

  • Årets julegave til nevøen var et klippekort, et gammeldags 10-turs kort med ture i biograf, hygge, overnatning, zoo og meget mere. Vi skal bare hygge max igennem. Venner og familie skal også hygges med.
  • Amsterdam bliver ét af udlandsturene. Det er mere end 10 år siden jeg sidst var afsted. En anden udlandstur bliver pigeturen…denne gang skal vi mødes i Norge, og jeg ved allerede nu at det kommer ikke til at gå stille for sig.
  • Jeg starter på ny behandling om 1 uge – hvis altså blodprøverne godkendes. Der er en lille udvikling i min sygdom – mine led begynder at drille, men så driller vi igen. Jeg er klar til kamp og har mere end bare ny behandling oppe i ærmet. Mig skal den ikke bide skeer med, den sygdom.
  • Spændende hektiske opgaver på arbejde, både undervisning og alt det andet. Jeg glæder mig til endnu en sæson med mine kolleger – vi svinger bare så godt sammen, os tre musketerer.
  • Og selvfølgelig er der en masse andre ting på vej, som spådomskuglen ikke helt har løftet sløret for endnu. Men det gør heller ikke noget – der skal være plads til ændringer i planer, overraskelser, og alt det andet.

Jeg ønsker dig et rigtig godt nytår – gør nu ikke noget jeg ikke ville have gjort. Må 2015 blive et år, som byder dig masser af glæde, godhed og varme. Vær god ved andre, som du gerne vil at andre skal være ved dig – så kan det kun gå godt.

 

 

Vector Open Stock www.vectoropenstock.com
Vector Open Stock
www.vectoropenstock.com

 

Godt nytår

Posted on

Så er der få timer tilbage af 2011. Året er ved at rinde ud og snart står vi på tærsklen til en helt nyt år, bare klar til at tage i brug.

Året har været fuldt af oplevelser – gode som dårlige, som hvert år jo egentlig indeholder nu når man tænker over det. Alt kan ikke være lutter lagkage og idyl – nogle gange kan ting være lidt … ahm…. udfordrende. 2011 ingen undtagelse.

Jeg vælger ikke at kigge tilbage men fremad – har allerede rejseplanerne i gang for det nye år. Februar står på verdenskonference i Madrid (hm, der var vist en tale jeg skal til at skrive!!) og så lurer en tur til Bruxelles i maj til en anden stor konference. Jeg er spurgt og lige nu overvejer jeg. Nu får vi at se – det er endnu ikke bestemt.

Arbejdsmæssigt vil 2012 bliver fyldt med udfordringer – ny chef VIL betyde nye arbejdsplaner, nye konstellationer. Jeg er spændt, angst men allermest glæder jeg mig bare til at tage imod de nye udfordringer.

Men allermest glæder jeg mig til årets julegave fra søster: SØSTERTID. UHA, vi får et fremragende år!

Pas nu godt på dig selv her i nytåret – sørg for at gå uden om raketterne. Pas på dig selv og hinanden. Så går det hele – skal du se.

Godt nytår!!

 

Happy New Year

Posted on Updated on

Så lakker året mod enden

Posted on Updated on

Farvel til 2010, og god dag til 2011.

Nåede du det, du skulle i 2010? Var det godt? Var det skidt?

Jeg sidder her på årets næstsidste dag og tænker… skal jeg gøre status eller hva’?

Hmmmm… hvad skete der mon i året 2010, og hvad forventer jeg af 2011.

Well, mit mål med at komme til udlandet MINDST 1 gang om året må vist siges at leve op til forventningen med 2 gange Italien: Firenze og Rom. Det er jo lidt nemt, når man har tilbudt at være international kontaktperson for foreningen. Jeg betragter møderne i udlandet dels som seriøst arbejde, personlig udvikling, kontakt og netværk til ligestillede, og så en lille appetitvækker på steder, jeg gerne vil have lov at dyrke lidt mere end bare “5 minutter”. NØJ, hvor vil jeg gerne se Firenze og Rom godt og grundigt… og grovæde maden så jeg laver overvægt i flyet på vej hjem. Smiley med åben mund

Jobmæssigt har det været et meget turbulent år, og 2011 bliver ikke en dyt roligere. Det er tidens tendens, det er organisationsudvikling for fuld skrue, det er nye opgaver, og meget mere. En balancegang ud i at holde tungen lige i munden og tage tingene som de kommer. Jeg glæder mig lidt for jeg skal prøve kræfter på nye områder og i nye konstellationer. Det er også lidt skræmmende. Men jeg har besluttet mig for at tage det ét skridt af gangen. Og jeg ved at mange af kollegerne har samme indstilling.

Helbredsmæssigt… ØIJ! Where to start and where to end? DÅRLIG start der endte ud i behandling med cellegifte, som jeg stadig er på. Så gik det godt i sommer. Nu er det vinter igen og ting driller, knirker, værker… mere medicin mod de kolde hvide fingre… venter på svar på prøver, og nu også forhøjet levertal. Sidstnævnte tager jeg MEGET roligt – det er methrotrexaten og måske en mindre kostændring her i december. Jeg skal have målt tallene igen om 14 dage og så må vi se hvordan det står til. Jeg kender flere der har forhøjede levertal i én eller anden konstellation, og de tager det også roligt. Ergo er jeg HELT rolig. Krydsede fingre Og tallene har stabiliseret sig når vi når om på den anden side af nytår, Ikke?!

Familien… den skønne familie. Ah, well, angstens ondskabsfulde knytnæve havde et godt tag om hjertet her i efteråret pga udredning af kræft hos et nærtstående familiemedlem. Klarede frisag i første omgang, men pyh… den gnaver lidt endnu. Men vi hygger og har det godt allesammen. Og nevøen blev snothamrende forkælet af mosteren – det skal mostre jo gøre ikke? Og så var det en fryd at have ham med i biografen… hans første oplevelse, og absolut ikke sidste.

Egentlig har året været som det nu engang er, som en rutschebane med sine op- og nedture. Og som vi altid siger: Hvad der ikke slår dig ihjel gør dig stærkere. Jeg bliver stærkere for hvert år der går. Eller er det mon min livsvisdom der udvikler sig?

Og 2011? Hey, vi har et helt år at tage hul på fra 1. januar. Det bliver vildt på jobbet. Jeg har allerede udlandsrejsen klar – vi har møde i Budapest, og jeg har igen “5 minutter” at blive sulten efter mere på. Jeg skal måske snart til at tænke på at gøre noget ud af den liste, som bare vokser på baggrund af de steder jeg har været de seneste 2 år?

Og det jeg håber allermest for 2011. Ja, det fylder meget og jeg ville ønske jeg kunne smide det ud af knolden. Men det er en lille ihærdig igle der bare suger løs og holder godt fast. Men ikke desto mindre, så håber jeg at 2011 ikke bliver for slem for min sklerodermi. Kan det holdes på nuværende niveau uden at der sker yderligere skader i bindevævet, så er jeg en glad pige. Men intet er sikkert med sådan en she-devil der bor derinde. Hun skal bare holdes i skak og have kamp til stregen. Så det får hun! Smiley, der blinker

Pas nu godt på jer selv og hinanden, og sørg for at komme godt ind i det nye år. Vi blogges ved – lige pludselig.

godtnytaar

Min champagne skal være kold…

Posted on Updated on

New Years leftovers (II), originally uploaded by frk_bibo.

… ellers drikker jeg den ikke!!

Ahem… jeg lod dog denne stå – ved ikke, hvor mange timer den havde stået. Desuden var det ENORMT koldt i forvejen… 😉

Nytårsknald?

Posted on Updated on

New Years leftovers (I), originally uploaded by frk_bibo.

Godt nytår

Posted on Updated on

Året der gak

Posted on

Så er det igen årets sidste dag – 2009 forsvandt ml. hænderne på mig næsten hurtigere end jeg kunne blinke. Og sikke et år. 2009 har budt på masser af udfordringer og jeg har været igennem nogle gevaldige rutschebaneture – op og ned er det gået.

Jeg vælger… jep… VÆLGER… at sætte fokus på de positive ting, men vil have de knap så positive ting i tankerne. Fordi de er en del af min bagage. For ofte er det de knap så positive ting, der sætter dagsordenen for, hvordan man vil udvikle sig – hvordan livet udformer sig for én. For er der noget, vi er gode til – os mennesker – så er det at vende på en tallerken, lade det “onde” være tæt på at opsluge én, men pludselig går Fanden i os og vi bider beslutsomt tænderne kraftigt sammen og udbryder: NEJ! Ikke tale om, at det skal styre mere end godt er.

Og det er netop kendetegnet ved at have en kronisk sygdom – den evindelige kamp frem og tilbage, hvor dårlige perioder truer med at æde én op, men at man pludselig får nok, bider tænderne sammen og siger: NEJ.

2009 var året hvor jeg fik rejst EN DEL. Startede ud i januar, hvor man roligt kan sige, at jeg sparkede min internationale karriere på frivillig-arbejds-området igang ved at drage til vores første europæiske årlige måde indenfor sklerodermi. Jeg havde Esbjergpigen med i bagagen og et venskabsbånd på langs af Jylland blev knyttet. Venskabsbånd blev i denne forbindelse også knyttet på tværs af landegrænserne, og især Ungarn’s og Irland’s repræsentanter har fået en stor varm plads i mit hjerte, den ene til trods for at hun er på alder med min mor!

Så gik turen til London i maj måned sammen med kolleger. Vi skulle studere et par biblioteker og det var en hurtig sviptur, som trods alt havde plads til et hurtigt rendez-vous med min skønne veninde, bosiddende i London.

I juni hoppede jeg igen ombord i et fly – denne gang med kurs mod København og den til dato største udfordring for mit vedkommende. Jeg skulle koordinere vores internationale sklerodermi-stand på en stor europæisk konference i Bella Centret, og jeg fik min sag for. Men jeg klarede min opgave med bravour og de udenlandske venskabsbånd fik en ekstra sløjfe. Jeg viste dem København godt nok på en kold dag, men de seneste dages regnvejr var skyllet væk og hovedstaden viste sig fra en skøn solskinsside.

Tilbage i Aalborg stod den på familie-tam-tam. Jeg tog også på weekendture rundt om i Jylland, hvor vennerne dér blev dyrket. Jeg glædedes stort over en veninde, der godt nok var sin mand utro, men på den fede måde. Forstået på den måde at hun mødte jordens dejligste, kærligste og mest hengivne mand, som kan gå rundt på 2 ben. Og jeg har ALDRIG oplevet hende med de øjne – hun har simpelt hen hevet solen ind i dem. Jeg er inviteret til bryllup næste år, og jeg har fået invitationen før de fleste, for de VIL have mig med. “Du er jo ikke til at have styr på, så vi vil sikre os at din kalender er tom den weekend”. Ok, godt så. Jeg går ind for genteknologi – vi skal have ham klonet, så jeg kan få et eksemplar. 😀

2009 var året, hvor jeg for første gang havde nevøen til at overnatte. Hvor vi hyggede os. Jeg håber 2010 byder på flere af DISSE stunder.

Sygehusbesøgene kommer jeg ikke udenom. De er blevet en del af mit liv. En appendix som hænger og blafrer med tungen ud af gabet – altid liiiige der i øjenkrogen. Kigger man godt efter kan man se den. Nogle gange gemmer han sig, og det er godt. Men jeg har været igennem et par undersøgelser som var knap så sjove. Men nu er de overstået og der går forhåbentlig mange år, inden jeg skal tjekkes dér igen. Med min type sygdom, så kræver det gentagelser af undersøgelser og faktisk starter jeg det nye år ud med en undersøgelse. Lidt spændt, lidt angst, lidt nervøs… men ingen grund til at male Fanden på væggen, før fåret er skudt… eller noget.

Årets ferietur gik til London i november. Aaaaarh, hvilken fryd. Veninden var lidt for hård ved sig selv i sin iver for at jeg skulle have en god oplevelse. Mit udgangspunkt var: VÆK FRA DANMARK. Så kunne det være ligemeget om jeg skulle ligge i en sofa og se Disney tegnefilm på en 50 tommers skærm. Weekenden før Londonturen blev forresten brugt i København, hvor jeg havde fornøjelsen af at opleve Cirque du Soleil. Ikke sidste gang jeg skal se DEM.

Lidt mere sygdomssnak kommer vi ikke udenom. Beklager – det fylder en del. Men det begynder at finde den hylde hvor det hører hjemme, forstået på den måde at jeg synes det er ved at være på tide at sygdommen ikke skal styre MIG, men JEG skal styre den. Kan selvfølgelig ikke bestemme om der skal ske forværring, men jeg kan gøre mit til at strække elastikken. Men det jeg vil frem til er at det er gået op for mig, hvor skrøbelig jeg egentlig er, når det kommer til den her sygdom. For det er en hun-djævel af format, og det ligger mig kraftigt på sinde at arbejde på bedre vilkår for os patienter, arbejde for bedre synliggørelse, arbejde for mere forskning på området osv osv osv. For jeg har set tæt på, hvordan det kan vende på en tallerken. Jeg har set tæt på, hvordan kroppen kan gå i selvsving. Jeg har set tæt på, at medicin kan give hjertestop – dog med god afslutning. Jeg har i 2009 mistet en ven, hvis krop ikke kunne kæmpe mere, hvis krop sagde stop og tilbage står hustru og 2 børn uden deres far. Det river i hjertet hver gang – men som jeg har nævnt tidligere. Jeg siger NEJ! INGEN af disse bliver glemt.

Jeg sørger, og jeg rejser mig og bliver endnu mere stædig. Og jeg vil ikke undvære oplevelserne for NOGET. De er vigtige at huske på. Og det er vigtigt at gøre DEM opmærksom på at de ikke er alene – min dør og mit hjerte står altid åben for dem.

Der skal ske noget! Men hvad? Jeg kan jo starte med at holde en tale i Firenze til februar, foran MANGE læger og fortælle dem vigtigheden af, hvordan det er at LEVE med sygdommen. Lyder det ikke som et godt udgangspunkt? Det synes jeg.

Min mor fik en wii i fødselsdagsgave. FNIIIIIS. Hun sagde forleden: “åh, jeg tror altså aldrig jeg bliver træt af det tennis”. Vi lader lige den bemærkning stå lidt…. mit hjerte svulmer for denne skønne dame, som for få år siden var tæt på at sige farvel til denne verden men som idag får det bedste ud af livet ud fra hvad hendes dårlige lunger tillader hende. Jeg er skide stolt af hende!

Når jeg sidder her og kigger tilbage på året der gak, så må jeg sige at WOW, der er godt nok sket en masse. Fokus har absolut været på sklerodermi – og nok har jeg haft fokus på MIN variant af sygdommen, men lidt i baggrunden (sjovt nok), for hu-ha den har budt på en masse oplevelser. Og det har primært været nogle GODE oplevelser. 2010 kommer også til at fylde på dén konto – men det gør ikke noget.

Men jeg håber nu også at 2010 kan byde på andre ting. Kunne det ikke være skønt, hvis Bibo åbnede op for sit hjerte og lukkede en mand ind i hendes liv igen? Hun trænger sgu til én der kan varte hende lidt op og være der for hende. Men det er nu ikke noget jeg sætter næsen op efter. Jeg tror jeg er lidt vanskelig – og ikke mindst ENORMT kræsen. 8) Bare lige én til at gå i biografen med…

Tilgengæld håber jeg at kunne fortsætte med at styrke mine venskaber. De betyder alverden for mig. Og familien… jeg synes vi har et godt forhold. Og jeg glæder mig til at opleve nevøens eskapader i 2010 – tænk, det bliver året, hvor han skal starte i skole!!!

Nå, men jeg kunne jo pludre løs resten af 2009. Det vælger jeg så IKKE at gøre. Jeg har taget rigeligt af din tid. Og jeg har planer for resten af dagen. Nope, skal ikke socialisere med nogen. Jeg klarer det selv. Der er MØGHAMRENDE koldt derude og jeg har besluttet at jeg IKKE skal nogen steder i aften. Så jeg har handlet til råhygge og jeg glæder mig. Den står på kæmperejer-et-eller-andet til forret og kænguru-et-eller-andet til hovedret. Desserten må så være et stykke kransekage-noget til midnat. Hvis jeg da kan holde mig vågen så længe – jeg er MØGHAMRENDE træt i disse dage. Måske en eftermiddagslur??

Tak for kommentarerne i året der gak – nye er kommet til bloggen, andre er forsvundet… men sådan er det jo i blogland. Alle, hver som én ønskes et godt nytår.

ABC i ord og bilder # 2 : N

Posted on Updated on

Julen stod for døren og tiden er brugt med familiehygge, spil og masser af mad. Derfor det sene indlæg herfra. 😉

Jeg kan lige nå denne uges bogstav, som er N. Og hvad er mere oplagt end at vælge NYTÅR?

Og her et billede fra sidste års nytårsaften.

Jeg ønsker jer alle et rigtigt godt nytår – pas godt på jer selv og hinanden når I er ude at skyde nytåret ind. Jeg vælger at være indendøre – lunt og godt pakket ind. De melder ned til minus 15 frostgrader, og det er absolut ikke noget min krop vil synes om. Så jeg nyder det hele med næsen trykket flad mod ruden og skåler det nye år igang med champagne og spiser kransekage.

Flere gode bud på N kan du finde her.