Rejser
Snart
– indtages endnu en hovedstad. Jeg glæder mig SLET ikke… ret meget… overhovedet ikke…
ARGH, WHO AM I KIDDIN’?!?
Ukraine : Tjernobyl hitter hos turister | rejser.guide.dk
Mmmmm, sorry – jeg kan nu finde andre steder, jeg hellere vil se end hér hvor strålingen er 35 gange mere end “det normale”.
Honeyyyy, I’m hoooome
Ok, det første jeg sagde da min far hentede mig i Aalborg Lufthavn: Jeg vender om – hvor ER her koldt.
10 grader ved midnatstide. I Rom gik jeg rundt med bare tæer i sandaler!!!
Nå, men bortset fra det skal der
Ikke lyde noget brok herfra.
• skøn tur
• glade mennesker
• varmt vejr omend ikke meget tid blev brugt udendørs
• god mad
• socialt samvær på tværs af landegrænser
Om jeg skal afsted til sådant noget igen? Så absolut ja!!! London næste år – hvad enten jeg scorer en “gratis” tur eller ej. I Will be there!!
Mere senere. Træt som et alderdomshjem – skeerne er en stor mangelvare og der skal findes nye pronto.
Og ja, dette er receptionen på mit hotel. Her sidder jeg i en lædersofa og venter på min chauffør. Også mere om DET senere. 😉
Ciao!!
Busy day
Jeg er en lille hårdtarbejdende arbejdsbi… intet mindre. Summer rundt om honningen og kan ikke finde ud af buh og bæh. Oooog dog….!
Imorgen skal der vist løbes for at nå det hele – skal på apoteket og have tanket forsyninger, plastikmapper købes, der skal scores EURO, noter til talen skal printes, kufferten skal findes frem, tøj og pas osv skal findes frem, jeg skal huske at mellemlande hos fys’en og lade fingrene dale ned i skøn varm paraffin, og de næste 2 timer skal jeg lige danne et overblik over om ikke godt nok fik printet rette flybilletter – rejseforsikringsbevis – medlemsbevis til Sygeforsikringen Danmark, skal jeg lure efter noget fodtøj eller blot købe noget sort skocreme til de udtrådte…
HAR dog lidt tid tirsdag – for det er først hen på eftermiddagen min rejse sydpå så småt begynder.
Men klokken 21 sidder jeg foran skærmen, for på KANAL 5 kommer der FlashForward.
via Kulturplakaten » FlashForward – Ny spændende actionserie på Kanal 5.
GLAD
– og lettet er de 2 ord som springer i knolden på mig, når jeg tænker på dagen indtil nu. Jeg har ikke lavet en DYT og stresser lidt over at klokken allerede er 14. Har dog taget skoene på – for jeg skal da have gjort noget ved køleskabet der siger EKKOOOOO EKKOOOOO EKKOOOOO… Og så skal der løbes en tur med støvsugeren… lad os bare sige det trænger. Så egentlig har jeg ikke meget tid tilbage idag. Oooog, nårh ja, vaskemaskinen klarer jo ligesom vaskeriet selv…
Men det går nok. Er ved at lære mænds indstillinger til nuldermænd under sofabordet – du ved mænd der ikke lægger mærke til det. Det passer så ikke HELT. Jeg KAN altså godt se dem!! Nå! Men de kan godt ligge en dag eller 2 inden de indfanges eller undulaten er blevet viklet ind i dem.
For jeg render rundt med en YES fornemmelse i kroppen. 2 timers grin, snak, pludren, alvorssnak, vidensdeling, rejseplanlægning, skældte ud og blev skældt ud, og hele tiden krydret med fnis og latter og galgenhumor – indimellem.
For 2 syge “tosser” forstår da VIRKELIG hinanden! Og kan tale frit fra leveren.
Jeg er sgu glad!
Lige nu…
… sidder jeg i et tog på vej til Vejle. Jep – dette indlæg er skrevet for et par dage siden, hurra for planlagt udgivelse. 😉
Jeg er på vej til møde i den patientforening, jeg er medlem af. Jeg er foreningens internationale kontaktperson og deltager i de udenlandske møder der er (1-2 gange om året), og bringer nyt med hjem til foreningen – altså nyt fra det store udland.
Som mange af jer sikkert har set, så hænger der et banner her til højre på bloggen, som reklamerer for den allerførste verdenskonference indenfor min sygdom. Det er i Firenze til februar. Og det skal jeg fortælle noget mere om til dagens møde idag. Jeg skal fortælle at det bliver 2 sideløbende forløb – noget for læger og andet sundhedspersonale, og noget for patienter og pårørende, og jeg skal fortælle noget om de emner, der bliver berørt. Og det står alle frit for at komme og høre foredrag inden for alle emner.
Hvad mødedeltagerne i Vejle ikke ved (well, minus 2 – hvis de begge dukker op), og hvad BESTYRELSEN ikke ved (går jeg ud fra), så skal jeg idag fortælle en hemmelighed. Noget jeg har vidst de sidste 3 måneder, men som for 1½ uge siden blev officielt, i form af den officielle formelle invitation.
Nemlig at jeg går på scenen til åbningsceremonien torsdag d. 11. februar kl. 18 (ca.). Jeg er blevet inviteret af “styregruppen” til at gå på scenen og tale ud fra emnet : Hvad betyder det at have sklerodermi.
Jeg er lidt spændt… lidt idag, og MEGET på min scene-debut. HAR prøvet at stå foran en forsamling før, men ikke så mange som jeg vil komme til i Firenze. Og så til åbningsceremonien!! Konference centret i Firenze vil være fyldt op med et eller andet ml. 500 og nogle tusinde mennesker, som er samlet med ét formål: at afholde konference – den allerførste konference inden for systemisk sklerodermi. Og her skal jeg, BIBO, MIG, på scenen til åbningsceremonien, LIGE efter præsidenten for den europæiske reumatologiske league. Og jeg skal forsøge at få vinklet PATIENTEN og MENNESKET bag en sygdom med SÅ mange forskellige ansigter – overfor en flok medicinske specialister som et eller andet sted betragter os som medicinske tilfælde og nogle gange glemmer at der er bankende følsomme hjerter bag sygdommen.
Ergo: jeg går på scenen og skal tale ud fra emnet Hvad betyder det at have sklerodermi.
Jeg glæder mig – det bliver stort, fedt, grænseoverskridende. Men jeg har stor opbakning af mine udenlandske kontakter – helt op i toppen af vores europæiske paraply-forening.
Nu bliver det spændende at se, hvordan opbakningen er HER i Danmark. Det finder jeg ud af om få timer.
Wish me luck!!!
Lille mig i den store verden 