Sundhed
Helse
Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er glad for min ipad. Det var den bedste fødselsdagsgave, jeg gav mig selv sidste år – da jeg rundede 40. En dyr gave, javist. Men jeg har ikke fortrudt et sekund.
Jeg kan læse nyheder fra Library Press Display (dagens avis fra alverdens lande), en service mit bibliotek stiller mig til rådighed – jeg skal bare være registreret låner med cpr nummer og pinkode, og så er jeg klar.
Jeg kan gå på netbank og e-boks. Jeg kan planlægge bus/tog/bil/gå via Rejseplanen. Nyheder og vejr via diverse apps.
Alverdens bøger kan hentes ned i et snuptag. Gratis fra ereolen.dk, fordi mit bibliotek stiller muligheden til rådighed i min kommune. Jeg har desuden apps der giver mig adgang til saxo’s, amazon’s, riidr’s mfl’s bøger i et snuptag.
Jeg kan se film og serier på Netflix.
Og meget mere.
Og så er det forøvrigt også smart at man i bladkiosken (det kalder apple det) kan tilgå alverdens magasiner og blade. Mange på abonnement, men jeg har alligevel snuset mig frem til 2 gratis, som jeg har stor glæde af. Ok, vi er ovre i sundhed, helse, helbred. Et engelsksproget magasin webMD og så den danske version (eller det lugter derhenad), Helse.
Helse kan du hente gratis på Apoteket. Men du kan også hente det direkte til din iPad. Helse finder du også online via din pc her.
Lidt rart når man sidder her dybt begravet under det lune tæppe, og det blæser og regner meget efterårsagtigt derude.
Lige nu bladrer jeg gennem marts udgaven, som har temaet Allergi. Perfekt for én som mig der (OGSÅ) har allergi i form af græs….og lidt til.
En amatør næseskyllers bekendelser – første forsøg
Jeg har problemer med mine slimhinder i næsen. De kan finde på at revne og bløde og i det hele taget genere mig. Kan godt skyldes min sklerodermi – det tror jeg i hvert fald.
Så på opfordring fra en kollega, samt dennes lovprisninger på hvor godt det er at skylle sine bihuler igennem for skidt og snavs og ikke mindst pollen, har jeg investeret i et næsehorn.
Nej ikke sådant én, som jeg her har “skudt” i Berlin Zoo for nylig. Men sådan en fætter nedenfor.
Købte monsteret på apoteket for en lille hundredlap. Formen… ja, NOGLE vil lede tanken hen mod fallos (sjovt nok kommer jeg til at tænke på min gamle dansklærer fra gymnasiet, som så fallos symboler overalt…. der var ikke den tekst, hvor der ikke kunne føres fallos hen over. Jow jow, det var tider).
Tilbage til det blå sjovt udseende monster. Det blev sirligt pakket ud. Vejledningen læst grundigt. Lunkent vand, helst kogt, og så salt nøje afmålt fra medfølgende måleske.
Ok, piece of cake. Buk let i hofterne så hovedet kommer over vasken, lav dobbelthage, drej hovedet og hold dobbelthagen, sæt “tutten” mod det øverste næsebor, og nyd hvordan bihulerne bliver skyllet igennem med halvdelen af vandet. Lad vandet løbe fra, blæs let igennem for at få alt vand ud, og gentag øvelsen med det andet næsebor.
Jeg tror jeg er stoppet i højre næsebor. Ikke om det vand ville løbe derhen hvor det skulle. Det føltes somom det sprøjtede ud af øjnene. Men HEY, det er da en bonus når man døjer med tørre øjne!!
Men det er jo nok ikke sådan det skal foregå.
Jeg tror, jeg var tæt på at have den gennem venstre næsebor. Bortset fra at der løb lidt saltvand ned i munden.
Dette var første forsøg. Jeg satser på at øvelse gør mester – ellers kalder jeg på kollegaen, og beder om at komme på kursus. For nu når så mange er begejstret for det lille fallos monster, så må jeg da også finde ud af at bruge det – og måske ligefrem synes at det er behageligt.
En god vejledning / illustration kan du bl.a. finde her, hvor der i øvrigt også er videoklip. Så kan jeg vel lære det. 🙂
Jeg giver min krop…
… til forsøgenes verden.
NU skal det prøves. Jeg læste på fpn.dk forleden om en ganske harmløs “kur” til dem med slidgigt. AHA, udbrød Bibo, DET skal prøves.
Ok, har ikke så meget slidgigt at det gør noget – lidt i lænden, og måske i foden. MEN er den stolte indehaver af andre ledsmerter. Så hvad som helst tages imod med kyshånd.
Jeg tager pt kun panodil (dog af den GODE slags på recept, 665 mg – 2 tabl. 3 gange daglig), men altså det er lidt ligesom at tisse i bukserne og glædes over varmen, men efter 10 minutter så er det ikke sjovt længere.
Men så var det jeg læste om denne her kur på fpn.dk, og jeg tænker: hvorfor ikke?!
Her er kuren
- Drik en blanding af to teskefulde æblecidereddike, to teskefulde honning og et glas vand fire gange om dagen – efter et hovedmåltid og før sengetid. Det er bedst, at det er efter et måltid, da æblecidereddiken ellers kan være hård ved maven. Eddiken kan desuden belaste tændernes emalje, så det anbefales at skylle munden med rent vand bagefter, eller alternativt drikke cocktailen med sugerør, så den kun i begrænset omfang kommer i kontakt med tænderne. Det skal desuden være økologisk æblecidereddike “med grums i bunden af flasken”, der oftest fås i helsekostbutikker.
- Undgå forarbejdet mad og mad med et højt syreindhold. Sarah Gall undgår eksempelvis citrusfrugter, bær og rødt kød. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på at få de vitaminer, man ikke får gennem de fravalgte fødevarer på anden vis – eksempelvis kosttilskud.
- Motioner dagligt de ømme led. Eksempelvis ved skiftevis at krumme og strække tæerne fem gange i træk.
- Bad i epsom-salt 2-3 gange ugentligt af et kvarters varighed. Epsom-saltet virker udrensende og lindrende på kroppen og anbefales blandt andet også af Kernesund familie. Man skal være opmærksom på, at man godt kan føle sig træt efter et bad i epsom-salt. Hvis man ikke har et badekar, kan epsom-salt opløses i et lille kar, hvor gigtpatienten kan lindre hænder og fødder. (Kilde: fpn.dk)
Ok, epsom-saltet glemte jeg at købe… men nu starter jeg ud med eddiken og så må vi se, hvad det ender med.
Hellere det her frem for en bekendt, der forleden fortalte at hun var anbefalet 3 dråber salmiakspiritus i et glas vand, mod uro i benene. Ææææh, NEJ TAK!
10 ting du kan sige til en syg person
Tweets! 20 Things to Say to an Ill Person.
På ovennævnte link kan man komme hen til en side, som jeg just faldt over.
Det handler om hvad kan man sige til en person der er syg? Ofte er man forlegen og ved ikke helt hvordan man kan sige tingene rigtigt. For man forstår ofte ikke hvad det er for en sygdom vennen/veninden har, især ikke sygdommen ikke tydeligt kan ses på personen.
Og hvor er det nogle skønne punkter – og hvor er de simpelt hen bare skønne. Indrømmer blankt at jeg fik et par tårer i øjnene, for jeg har skam prøvet et par af dem på egen krop og kan ikke beskrive hvordan det føles at vennerne siger: jeg er lige dér og dér, er der noget du mangler? Og hvis jeg 8 ud af 10 gange flovt siger: “nej tak, jeg klarer mig”, så svulmer mit hjerte over af hengivenhed til veninden/vennen.
Jeg smider lige 10 afsted her på siden – fordansket, men meget tro til den oprindelige kilde.
10 ting du kan sige til en syg person:
- Faktisk ved jeg ikke hvad jeg skal sige, men du skal vide at jeg bekymrer mig om dig.
- Jeg skal ud at handle – mangler du noget?
- Har du brug for at græde, har jeg masser af lommetørklæder og en god skulder.
- Jeg beundrer virkelig hvordan du håndterer det her, for jeg kan se at det til tider er hårdt.
- Jeg kan ikke få afløb for min rengøringsvanvid – har du noget tøj der skal lægges sammen?
- Fortæl mig hvordan det VIRKELIG er at være dig – for en dag.
- Du er fantastisk – hvordan kan din sygdom give dig sådan en gejst til livet?
- Jeg har fri på fredag, hvis du har brug for mig til at løbe nogle ærinder.
- Jeg kommer med aftensmad på torsdag – lasagne eller kylling?
- Hvordan kan du have så stort overskud til at lytte bedre end de fleste? TAK!
IND med livremmen
… og hu-hej med pasta, tun og ketchup a la dengang man studerede. Det kan man da leve længe på!! 😀
Jow jow – det burde da kunne lade sig gøre, selv så mange år efter.
MIG OG MIN TANDLÆGE/TANDPLEJER… vi kan enormt godt lide hinanden. Jeg, fordi jeg har en tandlæge/tandplejer, som er dybt engageret i sit arbejde og som lytter til de ting og tanker og ikke mindst betragtninger, som jeg kommer med. DE, fordi de kan glæde sig over den lind af pengestrøm som til tider flyder fra mig ned i deres lommer.
SUK!
Jeg skal igang med en porcelænsonlay. Det er lidt i retning a la en krone. (Vidste jeg godt og jeg har også lagt lidt tilside hver måned) Min tandtekniker mener at jeg kan nøjes med en “onlay” – som betyder en porcelænsOVERFLADE, men hvor du bibeholder tanden så meget som muligt. Desuden skal jeg have skiftet en plumbe ud til plast. En anden plastfyldning skal rettes til. Og creme de la creme bliver en bideskinne – som måske kan afhjælpe mine kæbeproblemer, som jeg har pga min bindevævssygdom.
IKKE lige det, jeg havde tænkt mig min sp-opsparing skulle bruges på. KUNNE altså også godt ønske mig en ny sofa, men nu må vi se, hvor meget der er tilbage efter DETTE projekt.
Glæden er trods alt et super flot gebis, som skal holde i rigtig mange år!
Kom til at se
at mit blå sygesikringsbevis er tæt på at udløbe. Man skal jo ikke bruge det i stedet for det gule, når man er ude at rejse. Men det er en god ide at have det med, hvis man nu kommer derhen, hvor det gule ikke er godt nok.
Nyt er fluks bestilt. Og så virker det nye i 5 år og ikke 1 som hidtil.
Jeg fik booket en tid…
… hos min fysioterapeut. Jeg indrømmer blankt at jeg er noget så bagefter med at træne. Undskyldninger er der nok af, men jeg røg jo ind i den hersens underlige forkølelse og mine rygsmerter er voldsomme pt. Men jeg SKAL afsted igen, hvis jeg kan få styrket min ryg til at kompensere for begyndende slidgigt og nogle andre rygknogler, der er i forandring. (Hvad det sidste så betyder holder min reumatolog ind til kroppen og jeg behøver vist ikke at se, hvad jeg mener om DET!!! 👿 )
Nå, men på torsdag skal jeg prøve noget helt nyt. Jeg skal prøve et parafinbad og jeg glæder mig. Det skulle øge blodcirkulationen og gøre huden blød, samt lindre smerter i muskler og led. Dét skal da prøves.
Og måske… og jeg bliver nødt til at sige MÅSKE, for det er ikke bevist nogle steder… måske kan det stoppe udviklingen af mine “spasser-fingre”. Enkelte er begyndt at “krølle” og det bryds jeg mig ikke specielt meget om, skulle jeg hilse at sige. (Ovennævnte reumatolog vil sikkert sige: “ork, det er ikke slemt” – det har jeg jo hørt før!)
Men det skal prøves. Og jeg glæder mig til at prøve sådant et parafinbad. UHM!
Motionscenter og mig
Det skal ikke være nogen hemmelighed at når talen kommer på motionscenter og mit korpus, så eksisterer det nærmest ikke i samme sætning. Det er som at tage 2 magneters poler der frastøder hinanden. Det er absolut ikke ying og yang, eller andet der passer perfekt sammen.
MEN regler og undtagelser forekommer. Og det er ikke utænkeligt, at Bibo indser at hendes nye sætning vil være motionscenter og Bibo’s korpus i én og samme sætning. Men det er under protester. Det runger bare ikke fra alverdens tage, men pibler måske snarere ud af den ene mundvig som et lille vris og fnys.
Så fra mandag i næste uge stiller Bibo i noget, der måske skulle ligne noget "work-out" tøj. Men bare rolig, det bliver IKKE pandebånd og benvarmere a la Jane Fonda. No way! Men hun stiller et vist sted i byen, hvor fysioterapeuten har sat hende stævne og så skal der introduceres til diverse helvedsmaskiner og andre torturinstrumenter.
Målet så godt som nået
Den 23. december var der pludselig kaos hos mig. Jeg havde aftalt med hr. fader at han ville køre mig afsted til søster så jeg ligesom var dernede til juleaften. 2 overnatninger og 2 nevø-vækninger. Hvor herligt!
Da jeg kom hjem fra arbejde ved 14-tiden lå der en note fra posten om at en pakke var klar til afhentning på posthuset. På adressaten kunne jeg hurtigt regne ud, hvad det var. Det var noget til at varme fingrene med. JUBIIIIIIII!!!!
Hjem måtte være hjem, afsted over stepperne det gik til posthuset og hjem med den stooooore pakke. Julelysene sprang i øjnene på mig, og jeg åbnede pakken med bankende hjerte
LUFFER…. øv, hvad? Luffer?? Jamen, vi var da enige om at jeg skulle have handskerne, og ikke lufferne? Det er da uhandy at skulle have dem på f.eks. når der skal handles ind, for jeg er jo ligeså tilsluttet en batteripakke, som er monteret på hver arm, med ledninger og alt muligt. Og så er det altså ikke nemt at skulle tage sådanne nogen af og på!
Jeg giver min sagsbehandler et høfligheds-ring efter nytår, og så må jeg jo bruge juledagene til at finde ud af, om de nu også er så uhandy som jeg i første omgang gør det til. Eller lade være med at bruge dem, når jeg skal over at handle, men det dur jo ikke, for det er egentlig dér jeg har brug for noget varme – selvom det er en mindre gåtur derovre. Mmmm, tænke tænke tænke.
Indtil videre… JUBIIIIIII, jeg har fået mine EL-DIMSER! 😀
Lille mig i den store verden 