Sundhedsvæsen
Verdens bedste tandlæge
– har jeg. Simpelt hen!
Og fair, selvom jeg kan rase over priserne, medicinen der påvirker tænderne, min sygdom der påvirker tænderne. En snabel der nærmest er klistret sammen med min konto – for jeg skal helst til kontrol hver 4. måned og DET kan mærkes med de seneste 2 udspil fra Regeringen hvor du kun får tilskud til EN tandrensning og EN kontrol om året, noget som jeg går til hver 3. måned for at forebygge bedst muligt.
Men mit tandteam er dybt professionelt, enormt dygtige og har patienten i centrum. Og det er noget jeg sætter stor pris på, og bestemt noget jeg har brug for og derfor vægter mere end meget andet. For jeg vil have mine tænder så længe som muligt.
Jeg har lige været i stolen. Og kom egentlig med den beslutning at NU skulle en visdomstand fjernes. Ved mig skal kirurgen fjerne tanden (fordi ting ved mig ikke er helt lige efter bogen), så i stedet for 300 kr vil det koste 3000kr. Så der skal meget til når jeg frivilligt siger UD.
Og hvad siger tandlægen så? “Altså, det er jeg faktisk ikke enig med dig i – du har håndteret de problemer som der HAR været dybt professionelt, så der er intet galt med tanden nu. Når du har haft problemer 3 gange, så kan vi snakke om det”.
Verdens bedste tandlæge. Jovist, de har det nyeste udstyr, tilbyder musik under behandlingen, og sågar akupunktur under behandlingen, og det har måske en påvirkning på prisen.
Men det er tit jeg sender en kær tanke til den vilde hede flirt jeg havde for 10 år siden – for havde jeg ikke haft den og fået den anbefaling på en tandlæge jeg havde fået dengang, så havde verden nok set lidt anderledes ud. Sådan set med tandlæge-briller. Og nej, han var ikke tandlæge.
Zap zap
Jeg blev zappet igår. Det var det rene laser show eller måske noget taget ud fra Star Wars. Og så lugtede det lidt af stægt flæsk samtidig. Hehe….!!
Min altid udfordrende bindevævssygdom er skyld i at kombinationen lasershow og flæske aroma gik op i en højere enhed. Den forårsager begyndende blodkarsprængninger i huden. Det er ikke farligt som sådan, man kommer bare til at ligne en spættet et-eller-andet i ansigtet (og andre steder), med mindre man bliver zappet af og til. Så det var en mellemting mellem en behandling hvor der blev zappet nogle af de slemme drenge og forebyggende behandling. Ved at skyde med laser får man de udvidede / sprængte blodkar til at trække sig sammen. I og for sig ganske smart. Man ligner én der har fået tæsk bagefter og i dagene efter klør det som ind i …..BIIIIIB….
Og ja, det skidt kan vende tilbage. Så spørgsmålet vil også fremover være spartelmasse eller zapzap… Det bliver nok en kombination.
Du ligner én der har bihulebetændelse
– sagde min sklerodermi-specialist-guru til mig i torsdags, da jeg var afsted til en kombineret brandslukningsmanøvre-ba-bu-babu / 100.000 km’s eftersyn.
Ja, sådan så jeg vist ud.
Hun bankede mig på panden, men der var hult som altid, så det er der nok ikke, altså den dersens bihule-noget. Omend min næse tit og ofte er stoppet, men løber ikke og jeg har ikke ondt i bihulerne. (Måske man skulle få det tjekket ordentligt?)
Egentlig skulle jeg til kontrol nu på tirsdag, men jeg var nødt til at ringe ned forrige uge og klynke “vær klar med brandslukkerne når jeg ankommer”. Hofter, fødder, albuer, håndled var ved at tage livet af mig, så jeg bad sygeplejersken om at notere til den læge, der skulle se mig på tirsdag hvad jeg ISÆR havde på tegnebrættet af ting, som vi skulle snakke om.
Men så blev jeg ringet op af guru’en, som tilbød at se mig torsdag. Se DET siger man ikke nej til – at komme ind til én af de læger, som ved ufattelig meget og som tilligemed er empatisk, sød og rar, grundig og svarer altid på spørgsmål. (Ikke fordi de fleste læger jeg har mødt har været ganske gode, men man har jo sine favoritter)
Leddene, musklerne og senerne blev mærket på, rykket lidt i og vurderet. Senerne er vist lidt betændte – især i højre fod, UNDER foden. Av av! Musklerne lidt ømme. Leddene… well. Det gode er jo så, at man hér ikke sættes igang med ny medicin, eller der blot skrues på nuværende. Næh nej, vi skal da lige tjekke muskel enzymerne, D-vitamin niveauet, og de sædvanlige blodprøver, og en ny type undersøgelse bestilles – inden der justeres.
Og det er rart! Og betryggende. Jeg har ikke lyst til at skulle igang med prednisolon OVENI min methrotrexate (læs: 2 gange giftigheder) med fare for sukkersyge og andre følge-skavanker. Ting skal være i orden, inden… Hvis det da bliver INDEN… Det vil prøverne jo vise.
Årlige prøver som lungefunktion og hjerteundersøgelser blev smidt med oveni. Det kender jeg og tager ikke så tungt. Det er godt at de holder øje med sagerne.
Jeg har så 2 facetter i rygsøjlen som er “skvattet” ud, eller ind, eller hen… eller hvad det nu hedder. Hun prøvede at rette det “onsite”, men der kom kun et HUUUEAAAAAU fra mig da luften blev presset ud af lungerne fordi hun hoppede på mig. Den ville absolut ikke flytte sig ud af flækken. Vi blev enige om at jeg skulle omkring én her i Aalborg der kunne hjælpe mig. For jeg skulle jo gerne nå ned til toget i ét stykke. Ahem! 
“Og hvis du pludselig føler lammelse i benene og får ufrivillig vandladning, så skal du STRAKS indlægges”. Okeeeeey, you got it. Indtil nu… alles gut.
Og så har den gode doktor ordineret zumba eller pilates. Jow jow, de gode vrid er gode ved rygsøjlen… MENER HUN.
Så jeg hopper lige ind i stuen til min stue-zumba lektion. Hej heeeeeej.
PS…. Bortset fra det har jeg det strålende! Væk med smerterne, tak! Og det sker forhåbentlig indenfor en overskuelig fremtid. Plus jeg har lige fået bevilget endnu et hjælpemiddel – ortopædiske fodindlæg. Wuhuuuu!
Jeg skal igang med selvtortur
Jeg skal nemlig prikke mig selv i fingeren hver dag de næste 3 uger, og dernæst få lov at slippe med ca. 1 gang om ugen.
Det er nu ok med mig – jeg får nu mere frihed og større rådighed. For jeg skal til at styre min blodfortyndende behandling selv, selvfølgelig under bevågenhed fra byens trombosecenter ved indberetninger, samtaler mv.
Jeg er tilfreds – det bliver fedt! Og jeg bliver knap så afhængig af at skulle til lægen tit og ofte for at få målt min værdi – nu kan jeg gøre det hjemme i sofaen, og hvor fingrene er godt varme. Og så vil gevinsten også være at nu når jeg selv styrer, så bliver det meget nemmere at holde værdierne i niveau, og dermed undgå flere blodpropper!
YES–jeg skal på kursus!!
– i at stikke mig selv i fingeren. Wuhuuuuuu!
Nå ja, ok, hvem som helst kan stikke sig selv i fingeren. MEN dette skal være under kontrollerede forhold idet jeg skal lære at måle tykkelsen i mit blod, det hedder INR-værdi, og dernæst dosere mig selv med den rette mængde medicin for at holde INR-niveauet ml. 2,5 og 3,5. DET er monster tyndt. Men sådan skal det være med mig, for jeg kan danne blodpropper selvom jeg er på blodfortyndende medicin.
DIT INR-niveau er på 1, så kan du tænke dig til, hvor tyndt mit blod er og hvor meget det ser ud til at bløde, NÅR jeg får en rift. De blå mærker snakker vi ikke om. Ahem!
Men YAY…. jeg får muligheden for at måle det selv – derhjemme – og ikke udsætte mine stakkels fingre i at stikke dem under den varme hane hos lægen bare fordi der skal måles lige nu og her.
HAPPY HAPPY HAPPYYYYYYYY!
Oooooh
Har lige fået Skejby-doktorens ord for at der vist ikke er mere rod i min krop end hvad den byder mig. (Der var i hvert fald ikke noget nyt under solen end hvad jeg vidste i forvejen – og det er også alt andet rigeligt!!)
Fedest!! BOING-BOING!!
Jeg har været til kontrol idag
– med min bindevævssygdom. Min søde far syntes han ville køre mig derned og hjem igen – måske fordi der var snestormslignende tilstande i det nordjyske?
Anyway, jeg havde skrevet en temmelig lang seddel med alskens spørgsmål. Jeg blev noget overrasket, da lægen – som jeg aldrig havde mødt før – havde gjort noget tilsvarende: spørgsmål til hvordan det gik med dit og dat.
Jeg tror, vi mødtes på midten, for det var noget i retning af: Jeg har tænkt på at jeg ikke fik taget sklerodermi-blodprøve og –urinprøve sidste gang. Svaret var prompte: Det skal du idag. Ping-pong, det var en ren fornøjelse, selvom jeg var lidt skeptisk og ikke helt var tilfreds med at skulle ind til en NY læge, som jeg ikke havde hørt om havde noget med mit område at gøre. Men jeg måtte bide det i mig.
Grundig undersøgelse INKL en tur på vægten! (GYYYYYYS) Blodprøver, plan for hvad jeg skal have tjekket næste gang (fordi der skal bookes tid hos de pågældende “testere”), udskrivning af ny medicin, bestille undersøgelse i Aalborg…
Farvel og tak for idag.
Hestepiller
Ufatteligt hvad jeg sluger af underlige ting for tiden. Tag nu f.eks. disse farvestrålende piller. Skal tage en hver dag kl 12 og det er ikke ligegyldig i hvilken rækkefølge. Ryster man dem siger det “rasle rasle rasle”. For der er 10 radioaktive plastikringe i hver kapsel og i hver sin facon – pr kapsel. Og de er radioaktive. På fredag tages røntgenbillede og så er det med at tælle hvor langt de er i systemet og hvor mange der er tilbage.
Undskyld men jeg synes nu det er lidt morsomt!!
Bliver KIMET ned…
… bogstavelig talt på min mobil for tiden. Tit oplever jeg et ubesvaret opkald.
Det er den samme person. Og det er absolut ikke chikane – OVERHOVEDET. For vedkommende NÅR da at fange mig fra tid til anden.
Jeg røg jo ind med en blodprop i benet i sidste uge. Og beskeden var: “hvad vil du have vi skal gøre – du ER jo allerede i maksimal blodfortyndende behandling. Her har du en støttestrømpe og så rør dig noget mere”. Øhm… godt så… jeg sidder helt musestille på arbejde. Absolut. Altid. Hele tiden. Løber ikke op og ned af trapper. Eller sender prints til den fjerneste printer i huset. Går slet ikke frem og tilbage mellem bogreolerne eller noget. Det lader jeg mine kolleger om. Nemlig. NOT!!
Så specialisterne i Århus er sat i sving… og det er én af de yngre læger der har påtaget sig at besvare min henvendelse. Hun ved ikke helt hvad der skal stilles op eller hvordan hun skal gribe den an. Men ikke desto mindre borer hun i det og stopper ikke førend vi har fået en afklaring. Overlægen der forsker i min type sygdom skal hives ind i sagen. Hun har så gang i uddannelses-virksomhed denne uge og er lidt svær at få fat i.
Og så er det, jeg nok engang tænker – WOW, jeg har sgu fundet min hylde. For lægerne kan jo vælge at sige – patienten skal nok få besked på et tidspunkt når vi har fået krattet data ind.
NIX, ikke her. Bliver ringet op: “Hej det er… Vi snakkede sammen for et par dage siden. XX er lidt svær at få fat i pga. det undervisning, som du jo kender til, så jeg får først fat på hende på mandag. Så jeg ringer bare for at sige at jeg ikke har glemt dig, og at vi nok skal få styr på hvordan vi griber det her an.” Og vi snakker så løst og fast, og jeg siger direkte at jeg ikke helt ved, om jeg skal pudse min egen læge på at henvise mig dit og dat, eller om det er specialisterne i Århus. For jeg kan ikke gennemskue om det har noget med “pakkeløsningen” at gøre, eller om det bare er fordi jeg er møghamrende uheldig!
Hvortil lægen siger: “Jamen, uanset hvad, så vil det jo være rart for dig at du får en fuldstændig udredning og jeg kan godt forstå at du føler dig utryg lige nu og gerne vil have en afklaring. Jeg snakker med XX på mandag og vender tilbage til dig snarest.” Og indikerer nærmest at DE jo ligeså godt kan smide mig i en retning som min egen læge kan. Samtidig med at hun siger: “Så kan JEG jo også lære noget her”. Og det siger man jo ikke nej til, vel?! Og jeg er egentlig imponeret over at en læge ærligt siger: Det her ved jeg ikke så meget om, men jeg finder nogen der gør – og så ved jeg til en anden gang, hvad vi gør.
“Hav en god weekend, og husk hvis du får det værre med benet eller noget, så skal du altså ikke tøve med at opsøge vagtlægen!”
Og i lige måde, da!! – sagde Bibo og lagde røret. Og strøg en lille tåre i krogen for woooow, her var da endelig én som signalerede: “JEG skal nok følge det her til dørs – også selvom det er udenfor mit område”.
Og nu hopper Bibo i traveskoene og vil trave ud i regnen og få lavet lidt fredags-ting inden der er dømt weekend.
Nu med
– bevilling af kronikertilskud.
Dejligt at komme hjem til en postkasse med breve fra dit og dut (for jeg skal også til undersøgelse i NÆSTE UGE).
Så mangler den sidste ansøgning fra sidste “specialistbesøg” – og vi er klar til at begynder FORFRA. 😀
Velkommen til en kronikers verden. Round and round and round we go. WOHOOOO. Hmmm, mere søvn? Mad? Eller udsigten til at puste sig op til “Bibo von Myredræber”??
Lille mig i den store verden 