Teater

Brugt ferie billigt til salg

Posted on Updated on

Jeg har haft ferie denne uge, og ved du hvad – jeg har slet ikke været ude at rejse. Faktisk har jeg slet ikke været uden for bygrænsen.

Planerne har været få, oplevelserne rige.

Jeg har rumsteret lidt i lejligheden. Samlet sammen til lossepladsen så nu skal der ringes efter en ven. Men det er kun første etape, jeg rydder op og ud i etaper. Nogle gange får man slæbt for meget til huse!

Jeg fik afsluttet bogen Shadow Falls – Fød ved midnat. Ganske god young-adult fantasy bog. Lån den på ereolen, det gjorde jeg.

Bagefter kastede jeg mig over den lille sag, Månesten – drengen der ikke var til. En rørende velskrevet islandsk roman på mindre end 150 sider. Slugt på kort tid. Lån den på biblioteket.

Onsdag aften tog veninden mig under armen til en bid brød og årets musical på Aalborg Teater: Cabaret. Fremragende forestilling med både Ulla Henningsen og Lise Baastrup, der leverede sagerne. Faktisk stående klapsalver til hele holdet. Kæmpe oplevelse. Tak, søde veninde.

Torsdag forvandlede jeg mig til Bibo, 13 år. Næsten. En kollega og jeg tog til premiere på En flænge i himlen, filmatiseringen af John Greens bog af samme navn. Fantastisk god film – godt skruet sammen og ekstrem sød og helt fin i håndtering af noget så forfærdeligt som uhelbredelig kræft, og den første store kærlighed. Vi så filmen kl. 15.45 sammen med en hel flok teenagere og jeg kan roligt skrive under på at jeg var den ældste. Jeg har ALDRIG været i de at se en film hvor hele salen brød hulkende sammen at det var lige før at vi 'voksne' var tæt på at komme til at fnise højlydt. Jovist var vi rørte, men der skal vist mere til hvor jeg bryder hulkende sammen. Kan dog godt forstå at de søde 13-14 årige piger gik derfra med mascara i striber. Rigtig god film, og ganske tro mod bogen.

Idag drog jeg igen afsted til biografens mørke. Denne gang i en helt anden genre. Disney når den er dyster. Maleficent. Historien om Tornerose men set fra den onde gudmors synsvinkel. Uh, I like. Disney, når det er godt. Gode effekter, rørende musik, lykkelige scener der med et svuptag bliver drejet om til uhyggelige scener, det ondes kamp mod det gode – og omvendt. Jeg synes de er sluppet godt fra det projekt. Jeg var underholdt, and I liked it!

Og det var så den ferie, brugt på hjemlige sysler, totalt afslapning så vidt muligt, nydt det gode vejr, og er forhåbentlig klar til fuld fart igen. Næste ferie er pænt ude i fremtiden, men det er ok – så er der noget at glæde sig til.

 

En kort en lang

Posted on Updated on

20130510-225834.jpg Carsten Svendsen, Mads Rømer Brolin-Tani, Rikke Lylllof. Fotograf : Allan Toft.

Idag har den ikke stået på film,men den forrygende musical En Kort En Lang, som bygger på Hella Joofs og Klaus Bondams feel-good komedie film, med musik af Martin Brygmann. Sågar en musical Danmarkspremiere med nye numre fra hr. Brygmann lavet specielt til musicallen.

Alle jagter det samme : kampen om den store kærlighed. For ‘Jørgen elsker Jacob, som bliver forelsket i Caroline, som er sammen med Tom, som er bror til Jørgen. Men hvem elsker Jacob egentlig? Jørgen eller Caroline? Og finder han nogensinde ud af at følge sit hjerte? Hvem får hinanden i enden?’ (Citat: http://www.aalborgteater.dk)

For hulan, hvor var det godt spillet. Hvor var numrende fremragende. Musikken som vi kender Martin Brygmann bedst. Der blev grinet, klappet, næsten sagt nåååh, rocket i sædet, og grinet lidt mere.

Anmelderne har nærmest trampet hinanden over fødderne i rosende ord. Også et rosende ord herfra.

Tak for god underholdning!!

(Billedmaterialet er fra pressesektionen på http://www.aalborgteater.dk)

20130510-231241.jpg
Henrik Weel, Nikolaj Bjørn Andersen og Jakob Højlev Jørgensen. Fotograf : Allan Toft.

Just perfect

Posted on

Ok, jeg kan godt mærke at denne uges hospitalsophold sidder dybt i kroppen. Jeg er monster træt.

MEN jeg har denondehyleme haft en perfekt dag idag. Le grande finale af afslutningen på denne sæson i teatret. Et brag af en musical med skøn musik, fantastisk skuespil og super duper sceneskift. Helt genialt. Den gamle broadway klassiker, Guys and Dolls, som har 60 år på bagen brager simpelt hen bare igennem og man sidder tilbage med stort smil på læben og stjerner i øjnene. Og 2 timer og 45 minutter forsvinder simpelt hen som dug for solen – du opdager slet ikke tiden går.

Og inden da – hele TO cafeer blev det til. Frokost det eneste sted, og kaffe/dessert det andet sted. Kom ikke og sig, at vi ikke hygger os… og snakker igennem, for den sags skyld. Når Vendelboen og Et Cetera først kommer igang, så svinger det hele med latter, og ALT bliver kommenteret, funderet over, relateret til og meget andet. Super skønt!

Og så er det bestemt ikke så ringe at få en fødselsdagsgave fra “de damer”, en lille rejseguide til Rom og lækker håndcreme fra The Body Shop. UHM, I like it – skøøøøøn duft.

Tak for en perfekt afslutning. Glæder mig til næste sæson.

Lige om lidt…

Posted on

… når jeg har spist lidt morgenmad (ikke meget, for der skal være plads til senere), hopper jeg i bad og gør mig klar til at drage på lørdags-hygge-tøse-brunch-teater-grine-sludre-tur.

Mindre kan ikke gøre det.

– Jo, måske jeg lige skal omkring en pc-forretning. Har set mig stjernegal på min harddisk og MANGLENDE PLADS. Og NEJ, jeg fylder ikke min pc med alskens åndsvage underlige ubetydelige programmer. NOGEN (reperations-gutterne) var så pandelamme at de lavede et c-drev med stort set INGEN plads. Så diverse opdateringer af sikkerhedsprogrammer, styresystem mv truer med at lukke pc’en ned. SÅ her tages backup af det vigtigste, og så smides hele gøjemøget i skraldespanden – altså den virtuelle skraldespand. For selvom pc’en er +2 år gammel, så kører den egentlig ganske fortrinligt. Nå…! Og jeg tager den hurtige løsning – en tom harddisk, hvorpå jeg installerer alt igen. Og så futter vi derudad igen. 😉

Men det sure opstød overskygger absolut ikke glæden over at skulle ses med mine skønne “Chip og Chap” lige om lidt. GLÆDER mig. 😉

“Skal hun futtes eller puttes”

Posted on

– lød det fra den beske bedemand, da Kamma ringede til ham for at fortælle at de havde et lig, de gerne ville have hentet – selvfølgelig i al diskression. Og så skreg vi alle af grin.

For vi sad inde i teatermørket og nød danmarkspremieren på Bjarne Reuters Fakiren fra Bilbao.

En halvfordærvet fakir, et stort elgehoved med tyngde, en rustvogn, to teenagere som flytter ind i et gammelt gysende hus med deres mor – drengen absolut ikke begejstret mens pigen er helt forelsket i huset og dets ånd(er)…

Det er blot nogle af ingredienserne på alletiders herlige gyserkomedie for hele familien. Der var rigtig mange børn til stede i salen og det gjorde det ekstra sjovt at opleve stemningen. F.eks. den lille dreng foran os som puttede sig ind til mor mens han højlydt sagde: NEJ NU holder jeg mig for ørerne og lukker øjnene for NU er det godt nok for farligt. Men han tittede nu nysgerrigt frem alligevel, der trygt fra mors lune favn.

Og inden da var vi på café og spise lidt frokost efterfulgt af en vanvittig lækker caffelatte med karamel sirup.

Teater-trioen var desværre indskrænket til en duo (i disse julefrokosttider), men vi er fuldtallige næste gang.

Billede fra http://www.aalborgteater.dk

Råhyggelig lørdag

Posted on

Snakketøserne var på togt igår. Missionen var brunch og efterfølgende tur til de skrå brædder på Aalborg Teater.

Teaterstykket var en oplevelse i sig selv. Det var sidste forestilling og skuespillerne hyggede sig gevaldigt på scenen. Jeg er sikker på at de flere gange kom langt ud over manuskript. En tuba gik fra hinanden – til stor morskab for skuespillerne og publikum og med lidt tant og fjas over dét, gik forestillingen videre. “Vi opgiver at tape den sammen – videre med forestillingen”. Publikum blev inddraget flere gange. Der blev uddelt medisterpølse – godt nok som en del af forestillingen. Det var hyggeligt, det var sjovt, der blev inddraget lidt politik og statsministeren fik et par slag til stor jubel for os alle, selv det lumre emne med at søge job (kom storgrinende til at tænke på Nina’s mange muntre kommentarer når hun berørte dét emne på egen blog) fik en kærlig kommentar. Og finanskrisen ej at forglemme – en herlig kommentar omkring kulissen, som nærmest bestod af pap, fik os alle til at brøle af latter. Og Rasmus Berg er simpelt hen bare en oplevelse i sig selv – han er SÅ morsom! Titlen: Længe leve selvmorderen!

En herlig lørdag i selskab med snakketøserne. Altså, giv Vendelboen og Et Cetera en femmer, og du får MINDST for en tyver.

Mæt og tilpas

Posted on Updated on

SÅ blev den nye teatersæson skudt igang med pompt og pragt: Lars Lilholt. En herlig teaterkoncert ligefrem, hvor alting foregik ved sang og flot udklædning og god mimik. Og det var Lars Lilholt’s sange, der havde været en tur i teater-tryk-kogeren.

teatrets hjemmeside står der blandt andet:

I Lilholts verden møder vi poesien, smerten, kærligheden, eventyret og det helt hverdagsagtige. Hver sang er en fortælling i sig selv – hentet fra alle afkroge af vores sjæl og vores historie.

I teaterkoncerten fortolker skuespillere og musikere på en ny og overraskende måde de ord og stemninger der har gjort Lars Lilholt til en af vor tids store musikere.

Jeg må tilstå at de er sluppet ganske godt fra det – omend forestillingen inkl. pause kun var på 1 time og 40 minutter. Jeg havde ikke kæmpe forventninger til stykket. Kendte jo Lilholts sange – nogle af dem i hvert fald.

Men tvivlen kom mig til skamme. Jeg blev underholdt ret godt til forestillingen Lars Lilholt. På hjemmesiden kan man også læse andre kommentarer, se klip fra DR TV AVISEN mfl.

Bagefter trissede de 3 kaglende høns til en valgt restaurant. For en gangs skyld var det ikke os, der var larmende, selvom vi forsøgte med vores snakken i munden på hinanden og latter. Et større selskab var i byen – bogstavelig talt. Men maden var udsøgt til gode priser. Pga tekniske problemer kunne vi ikke betale med kort, men får i stedet regningen tilsendt. Det var da ret smart!

Tak for en god start på endnu en forrygende teatersæson – det tegner godt!

Lige om lidt

Posted on

… er jeg ved at gøre mig klar til dagens begivenhed med 2 gæve quinder. Glæder mig!!

Hvad skal du lave i weekenden?