Wii
Jeg vrikker for nedrullede gardiner
Har min egen lille fest midt på stuegulvet. Lægger stille og roligt ud med niveau EASY. Det er 20 minutters tvist-vrik-klap-hop-zamba-zumba der afsluttes med fin lille afspændings-afslutnings-få-pulsen-ned-igen.
Der er en kalender i programmet der fortæller mig hvornår jeg skal næste gang. Telefonen er sat til at bimle, så jeg ikke glemmer det. Det er ikke imorgen… Det har jeg nu heller ikke tid til.
Sladrehank
Det er lige hvad mit wii fitness program er. En sladrehank. Ville lige trampe lidt step idag for at få rørt benene… blodet må jo ikke stå stille! Og så siger den mig at jeg sidst var på boardet for 570 dage siden. Fyyyyyyy, Bibo!
Nårh jamen, broen har været oppe, solen skinnede, sofaen trak, gulvet var skævt… øhm…. åh ja, har sparet helt vildt på batterierne!! 😀
Samtale med fru moder
“SÅ, nu har jeg lige banket far i tennis!!”
Forefter hun fniser ungpigeagtigt.
Hun er just trådt ind i pensionisternes rækker, og hr. fader, som har pensioneret den i et års tid gav hende igår en wii i fødselsdagsgave. Så nu står de to skønne nisser ved siden af hinanden på stuegulvet i strømpefødder og spiller.
“Ja, vi tog da også et par baner bowling, og nu er far ved at bokse”, hvorefter hun råber efter ham: “Er det dig med de grønne bukser??”
Ak ja, der er vist lagt i kakkelovnen til familieturnering….
Jeg…
OOOOOUPS, hva dææææælen var det for nogle billeder dér. Fluks hevet ud og forhåbentlig rigtigt sat på!!!
… er i en periode, hvor jeg synes det er træls. Næh, HAR været i en periode… nu “mudrer” det bare dér, hvor det var træls. Leddene driller. Kroppen driller. Jeg gider ikke rigtig tage min medicin for jeg føler mig egentlig ikke syg som sådan og så giver det lidt bagslag. Kulden kommer for hurtigt og jeg har allerede min vinterjakke på – den der er godt slidt og som bør skiftes ud, men alting koster og det JEG skal have, er ikke en tynd sag til 600 kr. Jeg er træt. Og ynk ynk ynk. Sygemeldt igår og idag for ligesom at få hevet noget energi til mig igen. Sadle om. Sovet igennem – egentlig sover jeg fantastisk, men jeg føler mig ikke udhvilet. Hurra for §56 og forstående kolleger.
NÅR jeg er i den periode, så skal jeg huske på at være lidt god ved mig selv – og tro mig, jeg er faktisk ved at lære det. 😉 Forleden lavede jeg lidt god mad og hyggede gevaldigt med det. Jeg fik set et par film. Læst lidt. Idag gået en tur (slået sammen med min tur til fys’en) – jeg er nødt til at skemalægge dagens motion som er i form af gåture, motionscykel eller lign for det er DRØN-vigtigt at jeg holder mig igang, og lige nu er jeg SLET ikke god til det. Men så tager jeg mig selv i nakken – og DET er jeg også blevet bedre til. Ahem – host host.
Jeg går ud og køber lidt til mig selv. Og 9 ud af 10 tilfælde er det som regel altid en nørdet ting.
IDAG kom jeg forbi dansemåtten i Kvickly som jeg blev inspireret til at tage med hjem! Inkl et spil. Til wii’en, altså.
Og 1-2-3 vupti så blev stuen omdannet til disco-dasco. Og 40 minutter blev brugt på at hoppe rundt på en måtte og få fødderne til at ramme det rigtige sted. Nu skal jeg lige have lidt frokost – og så må jeg hellere sætte en ny 30-dages udfordring igang. Og finde på en passende straf hvis jeg ikke overholder min udfordring… mmmmm!
Det MÅ da give bare LIDT
…Det at stå foran tv’et og sige HAIII-AAAA!!!
Ellers må man jo bare konstatere at de fede må svede…. Hvem kommer og tørrer mig i nakken og ned af ryggen? 😆 (Ja, mine knæ her kan jeg stadig nå….FNIS)
Haaaaaaiiiiii-AAA!
– er lige før man skriger, når man sparker ud efter tv-skærmen.
Yup, Bibo har fået nyt legetøj. Jeg har været på handlen og købt DETTE spil, som jeg fniste lidt af igår.
Der er OVERHOVEDET ikke noget at fnise af. Man kommer sgu da til at svede af det!! Igår stod på løb, gang, knæbøjninger, boksning, hive op og ned i medfølgende elastik mv. Og idag satte maskinen mig til at spille tennis, løb, gang, elastik-hiveri. 20 minutters yderst varieret work-out. Yup, det er IKKE de samme øvelser hver dag – det har maskinen fuldt ud styr på.
Man får point efter hvor god man er og der registreres nøje, hvordan controller er i forhold til det man skal. Og gør man det ikke, får man besked på at se videoen NOK engang. PYH, hvor krævende en træner man pludselig har fået sig.
Efter mine 20 minutter idag fik jeg lyst til at bokse lidt. Så den fik jo alt hvad remmer og tøj kunne klare. Plus lidt mere tennis-slag.
1-2-3 og Bibo havde hoppet svedigt rundt i 1 time!! Imorgen siger den endda at jeg har fridag i min 30 dages udfordring – ja ja ja ja, det kan godt være jeg fristes til at prøve det dersens danse-noget, der som én af øvelser i “pakken”. Hehe…
Hvis man ikke har balanceboard fra wii fit, så kan man sagtens investere i denne alligevel… Absolut!
Wiiiiiiiiii

Nej, jeg gør det ikke. Nix, bliv i celofanen, æske. Du er gemt væk under en bunke tidsskrifter. Jeg kan ikke seeeeeee diiiiiiig!
Jeg skal gerne have støvsuget INDEN jeg går i krig og brøler: “DRÆB ORMEN”. For ellers lyder det “DRÆB UNDULATEN” dernede fra nuldermændene, og det kan vi altså ikke have!
Kvickly – nok engang – har ført mig ud over kanten. Wii spil til 150 kr SKAL man altså kigge lidt nærmere på. En gammel kending – worms – røg i kurven. Et spil med en masse Rubik’ske finurligheder var også tæt på at ryge med, meeeeen det bliver ikke idag. Nej nej. I forvejen lå der hveder, økologisk rødvin og div. til aftensmaden.
Må hellere komme videre med støvsugningen, og så brøles der “DØ, ORM!”
Hvad gik galt?
En vis herre tog i mig og jeg hev wii boardet frem fra støvet. Hu-hej, der blev sørme lige steppet og bokset en halv times tid (plus lidt til), og sveden sprang på panden.
Og så får man jo en møghamrende dårlig samvittighed, for det lille blafrend board på skærmen gør høfligt opmærksom på at det er 27 dage, jeg sidst har trænet på det. Ahem! Måske jeg hopper på igen på tirsdag, når jeg kommer hjem fra Århus.
Bagefter ville konsollen opdateres, så det fik den da lov til. Kan se, der er kommet en ny feature i menuen. Noget med en SD Card menu.