Home, sweet home

Jeg har været på tur idag. Jow jow, én af de evindelige tilbagevendende togture, hvor jeg hygger med læsning og lydbog – og hvor jeg besøger ét af hospitalerne i Århus… nårh nej, Aarhus… for at lægge krop til endnu en undersøgelse.

Detaljer på undersøgelsen holder jeg for mig selv, men det er et emne som 2 garvede raske kronikere sagtens kan debatere over en bid mad på én af byens caféer… som jeg har glemt navnet på. Men vi delte en “snack platte” med laksemousse, pesto-noget, salami, hjemmelave mayonaise (??), peanuts, og cashewbutter (a la peanutbutter), brød (hvid og rug), og så en drøm af en mundbid brownie.

Og det hele godt krydret af latter i lange baner. Midt i det hele fniste vi højlydt fordi vi kom til at “lytte” til os selv : sikke nogle emner over maden, og hvad vil “naboerne” ikke tænke. Vi satsede på at de ikke lyttede med.

På vej gennem byen og hen og hente Anette fra hendes arbejde, kom jeg forbi dette skilt. Er det ikke skønt!?