Teknik

Med øjne så firkantede som

Posted on Updated on

…. Pc-skærme.

Sådan føles det i hvert fald efter idag at have siddet helt koncentreret og knoklet med en international hjemmeside som jeg er webmaster på……..i flere timer!!!

Egentlig ved jeg INTET om MySql, php, og databaser og hvad det nu hedder. Ikke desto mindre er det lykkes mig at installere en wordpress side på min pc i et miljø der gør at den kan køre offline, hvorefter jeg i fred og ro har kunnet modelere et helt nyt layout på siden. Og dernæst fulgt diverse tutorials og med møge og besvær, plus en enkelt chat med en support der holder til i England, og efter flere timer at sjusse mig frem til at uploade den hersens wordpress side til serveren. Rette databasen til i en notepad (det gik lidt galt, så jeg brugte mere tid end forventet), og importere den til serverens MySql database. 3. gang lykkedes det. Og online rette siden til i en “undermappe” for til sidst endnu engang at flytte lidt rundt, så den officielle side fremtoner med det nye layout lige dér hvor den skal være. Faktisk forstår jeg ikke helt hvad jeg har skrevet her, og endnu mindre ad jeg har gjort.

Spørg mig ikke om jeg kunne gøre det igen, for det tvivler jeg.

Men jeg røg helt til tops idag. Siden kører som den skal med sit nye layout. Yay!

 

Drog ud efter noget elektronik til anlægget

Posted on Updated on

Og kom hjem med 3 æsker tandstikkere til 12 kr. Godt, så….

Ok, og hvad så hvis jeg har et såkaldt home bio surround system som er mere end 10 år gammel, når nu det fungerer upåklageligt og faktisk har en imponerende lyd de små satelithøjttalere taget i betragtning. (Anlægget blev købt i en hi-fi butik). Sålænge det fungerer til de krav og behov jeg har, så er det fint med mig.

Men tænk at man skal ty til diverse netbutikker for at finde en switch box til audio, for at kunne koble alle sine elektroniske dimser på så der er lyd over anlægget, hvad enten man glor en film på Netflix via sin wii, hører Spotify via ipad, ser tv via Zaptor, eller smækker en almindelig film i blu-ray afspilleren, og man reelt kun har 2 audio indgange på anlægget.

Den gode hr Fader klukkede lidt over mine anstrengelser og sagde : “Ja ja, så har du da fået rørt dig idag – nu laver jeg lige en lille ledning til dig, som er let tilgængelig så du ikke skal kravle rundt på gulvet og skifte ledninger og være øm i flere dage bagefter”.

Pris 0 kr. (fordi han selvfølgelig har sådant noget på lager!), selvom jeg så stadig skal skifte ledninger alt efter hvad jeg skal, men det kan jeg altså godt leve med nu når det bliver fra et sted hvor jeg ikke skal kravle rundt på gulvet og kæmpe en kamp for at komme op at stå igen!

Længe leve Daddy!

 

Skrudder-mudder-kludder i systemet

Posted on

Igår fik jeg denne sms fra mobilselskabet 3.

Kære tidligere 3 kunde. På din faktura til betaling 3. oktober er beløbet desværre ukorrekt. Vi har derfor rettet beløbet i vores system, og du bedes derfor ringe på 70313123 og betale det korrekte beløb via Dankort. Betaler du via Betalingsservice, bedes du afvise denne og i stedet betale via 70313123. Vi beklager ulejligheden. Vh. 3.

Øhm, tak for sms, men kære 3, hvad er beløbet så?

Se, jeg valgte jo at forlade 3 i god ro og orden (dels syntes jeg at abonnementerne var lidt for dyre i forhold til mine behov, men den største årsag var at jeg mistede forbindelsen når jeg gik ind i min lejlighed til trods for at jeg bor i midt i en storby!) – så jeg skiftede d. 19. august til et andet teleselskab som sjovt nok rækker lidt bedre ind i lejligheden – og forundredes meget over at jeg på min betalingsoversigt i netbanken i weekenden så, at de d. 3. oktober vil afkræve 511,24 kr. Havde jeg briller ville jeg pudse dem temmelig kraftigt, for det kan da ved den søde grød ikke passe. Eller hvad? Sendte en undrende mail til kundeservice, og det var FØR jeg fik omtalte sms.

Nå, men sms’en tikkede ind og jeg hoppede lystigt ind i min netbank og afviste regningen. Og så begyndte det sjove ellers. Det er jo et selvbetjenings-cirkus af den muntre slags. For engangs skyld mødes du ikke af en dame stemme, men en herre stemme. Gad vide om tanken er “her har vi styr på tingene – du hopper på tasterne derhen hvor vi guider dig i selvbetjeningssystemet”?

Ok, det gik jo fint. Jeg lyttede godt efter og kom også derhen hvor man kunne aflytte sin saldo eller vælge at betale sin regning. “Indtast dit cpr nummer og afslut med firkant”. YES, så er det ved at være NU… selvom jeg stadig tænkte “Gad vide hvad saldoen er”? Ligemeget – der skal betales, og jeg er helt ude af systemet.

“Dit cpr nummer er ikke korrekt”. Øh…. er det ikke? Nå, men ok, så prøver jeg da igen – det kunne være jeg tastede forkert i min kådhed.

“Dit cpr nummer er ikke korrekt”. Næh, hør nu, søde mandsstemme. Jeg var meget påpasselig denne gang! Nå, men så prøver jeg da bare at aflytte saldo.

“Dit cpr nummer er ikke korrekt”. Hmmmmm, jamen nu står jeg altså med mit GULE sundhedsbevis og taster 1 tal af gangen. Jeg er sten sikker på at det er korrekt, søde mandsstemme. HA, jeg prøver da bare med mit mobilnummer.

“Dit mobil nummer er ikke korrekt”. Nu er vi derhenne, hvor jeg overvejer for første gang i mit LIV at begynde at bide negle. Sig mig, er det her skjult kamera? Jeg tror altså ikke på at det er bedre hvis jeg finder passet frem!

Jeg prøver en sidste gang og på mystisk vis kommer jeg til at taste mig igennem til en SERVICE medarbejder – af den tekniske slags.

“Beklager, det her er altså teknisk support – du skal ringe til kundeservice imorgen ml. 9-17” – lød det lettere bebrejdende.

Nå, men så ringer jeg da til kundeservice imorgen efter kl. 9, hvorefter jeg tøffede i køkkenet og varmede karry suppe til en hals, der generer lidt.

Kl. lidt i 10, sådan cirka, ringer jeg til kundeservice med smil på læben. NU sker der noget. Væk med den høje regning. Og så afslutter vi med restbeløbet – for det er jo det, det handler om.

“Vi har desværre tekniske problemer med vores telefonsystem i øjeblikket, og du kan derfor ikke ringe til kundeservice. Vi anbefaler at du benytter dig af vores selvbetjening enten via [ovennævnte telefonnummer. red.] eller 3.dk/selvbetjening. Du kan også prøve at ringe igen senere”.

Her en time senere er der stadig mærker efter tastaturet i min pande….. Jeg kan jo ikke bruge selvbetjening nu når jeg ikke er kunde længere. Det står der højt og tydeligt på hjemmesiden.

Jeg er jo et positivt menneske. Så jeg cykler lidt rundt på nettet, mens jeg bæller den ene kop varme te efter den anden, mens panodilerne ryger ned i lind strøm. (Ok, det med pillerne er måske en overdrivelse). Men der er feber i systemet og ømme muskler og led og det er ikke lige planlagt. Så meget desto mere vil jeg gerne have sådan en lille ting ud af verden, som den her jeg “bøvler” med. Jeg vil tilbage til sofaen, under vattæppet og sumpe, vil jeg!

På 3’s facebook side finder jeg ud af, at jeg ikke er den eneste der har fået en sød besked om for meget opkrævet. Også fra tidligere kunder. Og jeg ser hvordan folk raser og kaster rundt med hidsige bemærkninger. Jeg fanger en tråd, hvor tonen er lidt mere sober og nede på jorden og smider en kommentar om at jeg har sendt en mail, og jeg gerne vil have tilsendt den nye faktura nu når man hverken kan ringe til kundeservice eller bruge det dersens smart selvbetjeningssystem.

En halv time senere tikker svaret ind i indbakken og beløbet er nu barberet ned til 117,98 kr. Fakturaen som er vedhæftet siger stadig 511,24 kr, men Steffen skriver i mailen at beløbet er 117,98 kr, så det gør jeg. OG gemmer denne mail et godt sted – hvis der nu skulle opstå yderligere forviklinger.

Jeg tror også, at mærkerne i panden efter tastasturet er ved at være væk…..

Det var egentlig ok håndteret af 3 – her til sidst. Men jeg har nu ikke i sinde at vende tilbage til jer. Ikke sålænge at jeg tilsyneladende bor i Bermudatrekanten her i midtbyen, i en storby – godt nok i provinsen, hvor forbindelsen forsvinder når jeg går ind af min hoveddør.

Og nu… sofaaaaaaaaaa… Host host host host… hark hark host host….

Nysgerrige mig

Posted on Updated on

Springer altid på underlige tiltag.

F.eks. denne som jeg så i min google buzz idag. Endnu en dims i det sociale netværksteknologi på nettet. Perler på en snor – arranger hvad du synes er sjovt, spændende, følger på nettet og find andre/følg andre med samme interesse… som perler på en snor. Mystisk. Pearltrees.

Operation “red iPhone” version 2

Posted on

Hu-ha, de er søde inde i Apple Store. Genial servicemindede, som altid. Og jeg har kun været der 2 gange – 100% tilfredshed begge gange.

Skærmen er stået af – æv! Så turen gik forbi mit mobilselskab bagefter, hvorfra den er sendt til service. Kryds fingre for at jeg får en HELT NY…

Inde i Apple Butikken, mens den søde ekspedient testede min iPhone og forsøgte at få billede tilbage på skærmen, gik jeg rundt og fingererede ved de  lækre produkter. Og mit øje faldt på en Wacom Intuos Skriveplade.

OMG!!! Jeg tror, jeg kom til at savle den til. I WANT ONE! Lækker pen, som man kan bruge som mus. Fingrene kan bruges på skrivepladen som mus. Pennen skal ikke engang ned at RØRE ved pladen for at man kan flytte rundt på diverse på skærmen. Meget ergonomisk og lækker og … lige for sådan én som mig med spasserfingre!

Fik jeg sagt det? Ellers runger det igen:

I WANT ONE!!!

Sagde hun til ekspedienten samtidig med at hun udbrød: Jeg går igang med at spare op!

Folde-ud tastatur til/i din bærbare?

Posted on

Set her, hvorfra billedet også er lånt.

Jeg er ikke en NØRD!!

Posted on

Jeg er en Elektronista!

Definitionen står med glødende bogstaver:

Elektronista is passionate about gadgets, technology and her digital way of living. (Kilde, se her)

Eller som taget fra Facebook:

An Elektronista lives a digital life and considers technology to be a useful personal extension that makes life easier and much more fun. (Fansiden finder du her)

Og de hotte dimser, dutter, og gadgets for/til KVINDEN flashes her.

Når jeg bliver sur

Posted on

– er der ikke specielt langt fra tanke til handling. Så skal det løses NU og så ved jeg at farmand ryster på hovedet og udbryder: “TRÆK LIGE VEJRET!”

Øhm… neeeeeeej!

Hvorfor nu dette udbrud?

Well, jeg vågnede kl. 5.30 imorges. Jep – der kører ting rundt oppe under emhætten, men egentlig synes jeg altså at jeg sover godt! Anyway, så vågnede jeg på dette ukristelige tidspunkt. Jeg stod op ved 7 tiden efter at have kigget nyheder og set starten på Go’ Morgen Danmark.

Så hev jeg sengetøjet af, støvsugede under sengen og UIJ, hvor nullermændene hvæsede og skreg, men det hjalp ikke. DE SKULLE VÆK.

Så gik jeg i bad. Satte mig til pc’en mens ovnen varmede op og jeg kunne få mit rundstykke. Pakkede tasken. Tog afsted til fysioterapeut og undervejs blev jeg godt gal i skralden.

Min DUMME MOBIL havde lavet en opdatering eller jeg skulle måske sige NEDGRADERING af mine kontaktpersoner. WTF!! Jeg tænker mig til en software brist, for det ser ud til at de numre jeg har på simkortet består. Men resten – med adresser mv. PIST borte. AAAAAARGH!

Er der noget Bibo ikke kan med, så er det når teknikken fejler og hu-ha, hun har været arrig hele dagen pga det.

Så hvad gør hun så? Jo ud over at efterlyse oplysninger fra de skønne mennesker rundt om – emails er sendt ud. Og hvis jeg har glemt dig i skyndingen, så må du meget undskylde. Send lige dine data trods alt. Jeg vil blive enormt glad. Meget kan godt nok genskabes via ZYB, men alligevel.

Og hvad gør hun så?

Sætter sig til at vente på denne fætter, som hun just har bestilt!! Det MÅ jo være et tegn at det er tid til udskiftning, ikk?!

1-2-3 WUPTI

Posted on

Og så havde hun hevet den gamle harddisk ud, sat den spritnye i, smidt cd’en med windows 7 i dvd-drevet… og så klarede maskinen faktisk resten. Satte den ny hd i aftes kl. 23. Kl. midnat slukkede hun pc’en og gik i seng. Systemet var “up and running”.

Sgu ikke som for 1000 år siden, hvor jeg rodede med mio disketter mv. for at få teknikken til at fungere.

Mmmm – nu skal jeg bare ud at hente nogle ledninger, for at få den oprindelige harddisk tilbage – og bruge den som reserve. DET må vente – for det er lidt langhåret og jeg skal måske have farmand til at hjælpe med dét. Det er nemlig  blevet noget jeg ikke gider bruge tid på.

Men det er da en flot baggrund jeg har fået mig – og så skifter den til andre Avatar billeder af og til.

Tror du forresten at Avatar vinder et par Oscars i aften?

iMaxi: Protect Your Apple iPad | Apartment Therapy Unplggd

Posted on

YEEEEES, dér var den – den perfekte beskyttelse til iPad. 😆

iMaxi: Protect Your Apple iPad | Apartment Therapy Unplggd.