Rom
Så slog jeg smut over Europa igen
Ciao, bella!!!
Så har rejsende tante Mac været på vingerne igen. En hurtig lynvisit til Rom i patientforenings regi.
Hvert andet år har vi verdenskonference inden for min auto-immune sygdom, sklerodermi, og i år skulle slaget slås i et kæmpe konference hotel ikke langt fra Vaticanet.
Præcist 6 timer for sent ankom vi Rom. Flyet landede planmæssigt, men vi kom for sent til at opleve ham her til Papal Audience….onsdagsmessen. Pladser på næsten første række.
En anmodning til Vatikanet om at møde paven var nemlig resulteret i et hjerteligt svar. Men ok, vi var plevet pladdervåde, fordi det regnede voldsomt. Men lidt ærgerligt nu alligevel. Men man bliver nu alligevel lidt ærbødig, når man til åbningsceremonien på storskærmen ser en besked fra paven med ønske om en god konference samt håb om at netværk og oplysning kan føre forskerne tættere på kuren. AMEN!!
Til gengæld havde vi en fornøjelig tur fra lufthavnen til hotellet. Chauførren kørte 160 km i timen, alt imens han både tjekkede facebook og sendte sms'er undervejs. Han slog også smut hen over tankstationer for at komme hurtigere frem. Vi ankom i myldretrafikken, så der var biler overalt.
Det var ikke meget jeg fik set af Rom. Havde planlagt en tur i Peterskirken. Men det blev ikke denne gang. Tilgengæld nød jeg et gensyn i Pantheon. Fantastisk kirke. Jeg er dybt imponeret over arkitekturen – her fanget via panoramafunktionen i mobilen.
Ellers har den stået på forelæsninger fra professionelle og patienter. Jeg var selv i ilden 2 gange, først som oplægsholder ud i Useful equipments and tips. Hvad hjælper dig i hverdagen – lågåbner og andre hjælpemidler. Dernæst var jeg “ordstyrer”.
Og da konferencen var slut stod den på årsmøde i vores paraplyorganisation – i 2 dage.
Så jeg ligger såmænd bare vandret i dag, efter at have ankommet på min matrikel kl 3 om natten, og raller.
Jeg er træt, men glad. Nårh ja, så kom man sørme også til at handle en læderlook jakke i Rom. Der er også udsalg i Rom!!!
Gad vide om jeg er ved at udvikle en ny vane – jakkekøb i en hovedstad? Var jo i London i november…..og kom hjem med en jakke….
Himmelsk # 3
– er at stå på Peterspladsen en varm juni dag, en sen eftermiddag, og betages af lyset og historiske vingesus.
Flere bud på himmelske billeder finder du hos Petunia her.
Billet til middag
Se, jeg havde jo slet ikke regnet med at skulle ud at spise på “firmaet” vegne… altså dér på konferencen. Men så skete der lidt tryller-rylle-ri, og 1-2-3 vupti stod jeg med en billet i hånden. Officielt var der givet 2 billetter – vi var 5 fra min paraplyorganisation, og alle havde vi fornøjelsen af at komme afsted.
Og sikke et eventyr. Vi blev hentet i bus på konferencecentret, og så kørte vi en halv times tid – ind til Rom, langs de gamle bymure og ned af “antik-vejen”. (Navnet er blæst lige nu). Men det er herudad at man kan nyde en masse katakomber og smukke ruiner i smukke omgivelser.
Ude af denne vej stoppede vi. Vi skulle spise på Villa Domus Magnanimi. Og det var simpelt hen bare mummemums.
Små lækre italienske appetitvækkere nydt i “haven”, og så gik turen op i pavillonen hvor vi fik en 3 retters menu, bestående af pasta til hovedret, kød/kartofler/grønt til hovedret, og lækker vanilleis med masser af jordbær og espresso til dessert.
Romerske brudepar ynder at tage herud og holde reception pga. de fantastiske omgivelser.
It was heaven!
People people everywhere
Ok, der var nu også et eller andet sted ml. 14.000 og 15.000 tilmeldte. Og man vader fra den ene hal til den anden.
Konferencen
Ok, det var jo ikke en ferie… som sådan…. at jeg tog til Rom. Årets rheumalogiske konference stod på plakaten og i år skulle den holdes i Rom. (Sidste år var i København – og næste år i London).
Der skulle arbejdes med organisationen jeg er en del af og selvom det var italienerne, der stod med hovedansvaret, så var vi nu også andre der var med til at holde øje, hjælpe i standen og snakke mv. NETVÆRKE på tværs af landegrænserne. I loooooved it. Og enormt sjovt pludselig begynde at tale dansk til danske læger. He he! Vores stand lå helt perfekt – på vejen til maden, så vi var ikke til at undgå. Sådan!
Og sikke et cirkus – ligesom sidste år. Masser af medicinalfirmaer og andre firmaer, der har en masse at fortælle om deres produkter. “Kom og hør om vores produkt og få et billede af dig selv, stående foran Colosseum”. Eller “få en musemåtte”. Kuglepenne, visitkortholdere, key chains, brochurer i lange baner og meget mere. Lækker kaffe. Is. Små kager. Små sandwiches. Det hele var der. LIGE med undtagelse af OXO’s stand. Jo, de var der, men de havde fået at vide at de ikke måtte give ting væk i år. ÆÆÆÆV!
STEDET, hvor konferencen blev holdt. Aij, come on!!! Ligger midt mellem Rom og Lufthavnen. Er oprindeligt bygget som et stort UDSTILLINGScenter og er slet ikke egnet til også at skulle afvikle forelæsninger. Der var højt til loftet og vi kunne høre, hvad der blev sagt inde ved siden af, når vi var til forelæsninger. Aij aij aij. Jeg og de andre fra Holiday Inn Hotellet var heldige. Vi havde egen bus til at fragte os frem og tilbage. Boede man inde i Rom, så ville transport tage 1 time til halvanden. IKKE GODT NOK!
Og så slog det mig, at det var LIDT sjovt at komme med for 2. år i træk. Ved du hvad – det er de samme mennesker, der står i standene!! Enormt morsomt! Man knytter et bånd. “Nå, er du også her i år”. Lærer hinanden at kende. Jeg sugede til mig – for jeg er jo stadig nybegynder og skal lære spillets regler at kende. Men jeg lærer hurtigt. Og ser hvordan de andre gør. Og tænker ved mig selv… HA, jeg skal sgu med igen næste år! Om jeg så skal betale selv – London, here I come! Og her går “tuben” lige til døren. Yes!
Hotellet
Oooh la laaaaaa… Eller hvad man nu skal sige. Hmmmm… hvordan siger man det mon på italiensk?
Jeg var helt forfjamsket da jeg ankom lufthavnen i Rom, efter en vellykket tur fra Aalborg til København, og 1-2-wupti København til Rom. Det kørte som smurt i olivenolie. Og jeg var slet ikke gnaven da en italiener bekendtgjorde at transportbåndet, der skulle levere vores kufferter, var lidt i udu så vi måtte vente 15-20 minutter på bagagen.
Og dooooog… Jeg var ivrig efter at komme ud på den anden side og finde SKILTET, der skulle lede mig til transporten til hotellet.
Forfjamsket og med kameraet godt gemt nede i tasken og også GLEMT, begyndte jeg pludselig at hoppe op og ned. MIT NAVN STOD ET SKILT HOLDT AF EN MAND I JAKKESÆT!!!
Øiiiij….
Det ville jo så sige, at det ikke var et opsamlingspunkt med flere gæster der skulle fragtes i bus. NÆH NEJ, jeg blev skam ene kvinde ført ud til en mørk mercedes med læderindtræk, og hvor chaufføren åbnede bagdøren, så jeg kunne glide ind i bilen og lade mig føre direkte til hotellet. Halløjsa! Store solbriller og bare sidde der og glo ud af ruden og … uha!
Og så ankom vi ellers til Holiday In EUR Parco Dei Medici, der ligger ca. 15 km uden for Rom. Og dermed ca midt imellem Rom og konferencecentret, hvor det meste af tiden i det italienske skulle tilbringes. Well… nemt at komme frem og tilbage, så.
Du har allerede set receptionen på hotellet. Kæmpe stort. Marmorgulve. Ikke et synligt støvfnug nogen steder. Personalet i pæneste skrud. Det så lovende ud. Og lidt vildt.
Jeg skulle bo på 7. etage. Herligt – øverste etage, og dermed ingen trampelyde fra etagen over.
Var jo sikker på at jeg skulle bo på single room – og vadede ind på dette værelse.
OH MY GOD!!! Ælle bælle mig fortælle… For mig er dette her ikke et DOBBELTVÆRELSE. Med de kæmpesenge er der plads til 4 mennesker! Og det var kun MIG der skulle bo her.
Og der manglede ikke noget på badeværelset. Skiltet sagde endda, at ud over tandbørste/tandpastakit, skopudsningskit, lille sy-ting-noget, bademaske og barberingsgrej ville de selvfølgelig være behjælpelig med hygiejnebind mv., hvis der var behov for det. Passede puden ikke, så var der bestemt også råd for det.
Morgenmad… Æh…. frugt i stride strømme i form af ananas, melon, kiwi, svesker, syltede pærer og syltede dit-og-dat, brød, pålæg, ost, marmelader i alle afskygninger, chokopops, almindelige pops, cornflakes, havregrynsmüsli, scrambled eggs m. bacon/skinke, pølser, små pandekager med sirup, yoghurt og vupti vend dig om og få ØKOLOGISK yoghurt istedet, knækbrød, KAGER…. Og så kom tjenerne selvfølgelig og spurgte til kaffe, cappucino, espresso, caffe americana m/u mælk – og jeg skal komme efter dig. FRISKpresset grapejuice/appelsinjuice. Nårh ja, og så vand.
For os, der skulle ud til messecentret, var der selvfølgelig arrangeret bus med 3 morgenafgange og 3 aftenafgange. Derudover havde hotellet SELV arrangeret et par afgange til messecentret. OG hotellet tilbød da også gratis bus ind til Rom efter samme model – et par morgenafgange og et par aftenafgange. Med mindre man ville benytte sig af toget og spendere 1 EURO på togbilletten.
Og da jeg skulle fra hotellet til lufthavnen… blev selvfølgelig hentet af herre i jakkesæt, i sort mercedes og lædersæder.
Aaaaah, kunne jeg godt vænne mig til.
Meeeeeeeennnnn… en overnatning koster immervæk lidt over 300 EURO – så det kommer ikke til at ske for mit vedkommende.
Men det var virkelig en oplevelse af de bedre. Rejsearrangørerne havde sørget for en person på hotellet, bogstaveligt plantet så vi til enhver tid kunne få svar på de spørgsmål vi end måtte have.
De cykler mod rheumatologiske sygdomme i Europa
For 3 dage siden, hoppede en masse patienter indenfor alle mulige rheumatologiske sygdomme på cyklerne. Det gjorde de i Belgien. Og målet er at ramme Rom d. 16. juni, hvor årets store rheumatologiske konference starter.
Jeg kender én på holdet. Hun har sklerodermi. Og er en enormt sød og hjertelig dame. Jeg glæder mig til at tage imod hende, når hun cykler ind til konferencen. Sidste år missede jeg deres ankomst til København – jeg håber at møde hende i år. Men der er MANGE tilmeldte konferencen – 14.000.
GO CADDY!
Billedet er lånt fra deres officielle hjemmeside – BARIE, hvor man tilligemed kan følge deres vej, med små historier.
Lille mig i den store verden 