Dit og dat

Sunday Fun day

Posted on

Tja, det ved jeg nu ikke det er – men jeg hygger mig da med solen der stråler udenfor mine vinduer og ligefrem stråler forrædderisk på det støv, som har det med at samle sig. Vaskemaskinen snurrer derudad, og jeg er kommet halvvejs gennem stuen med støvsugeren. Med en dårlig hånd og slidgigt i lænden, så går det langsomt. Der skal pauser til. Så får man sig en kop kaffe, lytter til musik, betragter bøgehækken der springer ud, og forholder sig bare til at det er søndag og at man godt må gå med morgenhår og drageånde heeeeeeeeele dagen. Så det gør jeg, og så bliver det til lidt Sunday Funday alligevel. Jeg nyder mine stille stunder – det er her, jeg lader op til de kommende dage og de udfordringer de måtte byde mig.

89d37e3b-e637-4a43-8afe-b7ab1c12c571Bogen, der lige nu holder min opmærksomhed fanget – En mand der hedder Ove. Nøj, en dejlig bog. Jeg læser langsomt, for at den kan strække sig så lang tid som muligt. Bogen er om gnavpotten Ove, der gemmer på en sørgmodig historie. Varm, hjertelig, skrevet med et glimt i øjet. Husk tommetørklæder. Min terrassebog er Flame dancer af Annette Smith, en ungdoms bog i den utopiske genre og ikke mindst et sted ude i en nær fremtid, i 2030. 3dc6d3c7-f5d7-428f-ac54-6b6ba0926232Handler om teenageren Sienna, som bor i den del af samfundet, hvor man kommer gennem dagen ved hjælp af narkotiske stoffer. En dag kører skolebussen hun befinder sig i galt, og hun vågner op i en anden del af samfundet hvor man ikke bruger narkotika. Jeg fik bogen af forfatteren herself, så der er også en lille fin signatur i bogen – kun til mig. Historien er at én af mine udenlandske kontakter er veninde med hende og vi var til koncert sammen i London, så det….

Filmen jeg senest har set – The good lie. Den sælges nok ved at Reese Witherspoon er på forsiden af coveret, men ellers har hun en meget lille rolle i filmen, der er en beretning over virkelige hændelser. En gruppe flygtninge fra Sudans krigshelvede får muligheden for at komme til USA og begynde en helt ny tilværelse. Varm og rørende historie. Lån den på biblioteket.

Musikken, jeg lytter til lige NU er Madonna – Rebelheart, hendes nyeste album. Det er lidt af en rodebutik, men der er flere gode ørehængende numre i kategorien: Madonna som vi husker hende.

 

 

Og så har jeg købt mig en lille fødselsdagsgave (det er snart tid igen), fordi den er så sjov. Billeder på et andet tidspunkt – han skal lige vaskes inden han ryger i den varme kop.

 

 

Forrygende forår

Posted on Updated on

Ok, jeg er noget tavs på bloggen pt – jeg lider vist af noget blogblokering. Måske jeg får fut i fejemøget igen, måske ikke. Men jeg er aktiv på forskellige medier. Har du lyst, må du hjertens gerne følge mig på Instagram, hvor jeg nyder at smide om mig med billeder i lind strøm. Ellers ser du de seneste 4 i højre side her på siden.

F.eks. var jeg totalt handywoman forleden da jeg egenhændigt skiftede termostat på en radiator. Hurra for diverse vejledninger du kan finde på nettet.

IMG_0373

Marts fløj afsted og jeg kunne slet ikke følge med. Vi har rigtig mange opgaver på jobbet. Jeg nyder dem alle, holder tungen lige i munden og padler gennem ærtesuppen.

Derudover kom der ferie og påske og en rask tur til Amsterdam. Jeg havde kun 1 dag for mig selv, inden årets internationale møde løb af stablen. Nej, coffee shops’ene gik vi forbi og blev næsten høje af dampene der kom ud. Red Light District’s udkantsområde gik vi igennem, mens én fra et katolsk land mumlende ønskede sig hen til en kirke for at få syndsforladelse over at se på de letpåklædte damer i vinduerne og udstillingsvinduerne i “legetøjsbutikkerne”. Til trods for at der var enormt koldt, blæsende og regnvejr, var det pragtfuldt at være væk hjemmefra. Også selvom jeg fik et større chok over en sms hjemmefra – et nært familiemedlem var røget på hospitalet med en blodprop. Personen overlevede helt uden mén – sikkert fordi der blev reageret så hurtigt. PYYYYYH. Så må vedkommende finde sig i at der ikke må køres bil i 3 måneder. Turen til Amsterdam bød i øvrigt også på et større strømsvigt (HELE Amsterdam og et større område UDENOM Amsterdam), og vi nåede da også den obligatoriske kanalrundfart.

IMG_0153Inden jeg drog til forkælelse hos venner i det midtjyske i påsken, nåede jeg da lige at nyde en koncert med Dicte og Hempler i Musikkens Hus i Aalborg. NØJ, de var gode. Fantastiske stemmer sammen, ligeså hårene rejser sig i nakken. Har du mulighed for at høre dem, så smid hvad du har i hænderne. Det er kræs for øregangene.

IMG_0182

Og idag har vi haft MINDST 20 grader i Aalborg og jeg nåede at hive et par solstråler på terrassen (inden regnen kom, ja NU regner det altså!!), efter at have jaget en mus (og sikkert også dens familie) der har gravet hul under hegnet ml. min og naboens terrasse – så nu overvejes en musefælde, gift, kat osv for at komme musene til livs. Naboen har fodret fugle i vinters – så det er sikkert derfor vi har fået besøg. Men jeg stod ansigt til ansigt med én af musene da jeg fejede terrassen og flyttede ét af plastikbenene til mit gamle havebord. BUMP, og ud røg musen. Den var helt forskrækket og jeg udbrød: “Næææææææh, lille ven, kom du dér”, hvorefter jeg daskede efter den med kosten. Men den var hurtigere og smuttede ned i musehullet. Hmmmmm… Til gengæld var solen jo pragftfuld… så længe den formåede at holde skyerne og regnen væk.

Men ellers så holder jeg mig lidt væk fra tastaturet når jeg har fri fra arbejde. Har en karpaltunnel i håndleddet, der ikke makker helt ret, plus albuen driller også. Så der laves øvelser, behandling hos kiropraktor (som er lidt af en heksedoktor af den fantastiske slags), og håndled etc får masser af hvile. Sådan da…. host host.

Håber du nyder foråret ligeså meget som jeg gør. Jeg har det fantastisk og min biologiske behandling giver mig rent faktisk ekstra energi. Jeg kan mærke i ugen op mod næste behandling, at kroppen begynder at sukke. Det må da være positive tegn – at der måske er tegn på en god effekt. Hep hep, siger jeg bare.

Jeg er her endnu

Posted on Updated on

Selvom det er 2 måneder siden mit seneste indlæg, så er jeg her endnu. Min gang på nettet har måske ændret sig en smule, og så har jeg haft temmelig travlt med alt muligt, både privat og arbejdsmæssigt.

 

Hvad der er sket, spørger du? Lad mig smide highlights på bordet uden at sortere:

 

  • Min mor bliver 70 lige om lidt og vi summer med små overraskelser. De skal ikke være vilde, for hun er et skrøbeligt væsen, som jeg gør alt for at passe på. Vi ved ikke hvor længe vi har hende, men hun er super sej og mere herom senere.
  • Jeg har haft travlt med at undervise på jobbet. I september måned sprængte vi samtlige rekorder indenfor biblioteksorienteringer. Statistikken siger at vi introducerede mere end 1000 elever lige fra folkeskole til ungdomsuddannelser mv. Jeg raller nærmest endnu, da jeg koordinerede og underviste 300 af ovennævnte antal.
  • Jeg har haft travlt med mit internationale frivilige arbejde inden for patientforeningsregi. Opgaven voksede voldsomt for få dage siden. Både positivt og knap så positivt. Det er på bekostning af en meget kær ven, som forleden mistede kampen mod sklerodermi. En person der betød ekstremt meget for mig, og som jeg kommer til at savne dybt og inderligt i lang tid.
  • Jeg har haft travlt inden for landets grænser i patientforeningsregi. Holdt oplæg på Herlev hospital i lørdags. Det var en stor fornøjelse. Og jeg skal nu arbejde endnu tættere med mine samarbejdspartnere her i landet. Det er pragtfuldt.
  • Jeg har gang i at forberede efterårsferie for nevøen. Der er flere ting i tankerne, for man skal jo gøre sit for at holde en 10 årig knægt beskæftiget.
  • A pro pos 10 årig knægt – ja det blev han jo i september. Min store nevø vokser mig snart over hovedet og jeg er immervæk fulde 169 cm høj.
  • Fuld….ja ha, det sker meget sjældent, men kollega inviterede til “kom og tøm mit barskab”-fest. 40 mennesker i en lille lejlighed med endnu flere helflasker. Underligt nok havde jeg ikke tømmermænd. Her 2 uger efter tør jeg endelig tage mig sammen til at få målt levertallene, som jo skal måles ca 1 gang om måneden fordi jeg jo får noget gifigt stads af en medicin.
  • Min egen læge er faldet på cykel og brækket ryggen. Det er det, jeg siger, det er farligt at motionere.
  • Motion… Eller manglende motivation til motion. Jeg skal igang med noget NU…eller…jeg forsøger at hive mig i håret. Jeg dyrker lyserøde elefanter fordi jeg har store udfordringer med leddene.
Bortset fra det, så forsøger jeg at trække vejret dybt ned i maven uden at holde det. Der er fart over feltet. Det meste er super fedt, og noget lidt skræmmende. Men jeg er taknemmelig over mange ting, og får det bedste ud af dem…som jeg nu kan.

Lige nu kan jeg dog være lidt øv over hvor hurtigt det bliver mørkt, og så regnens rusk på ruden. Jeg er slet ikke klar til efterår og mørke dage. Jeg higer efter lys. Og så måske nogen der kan hive mig i trøjen og hviske : “måske du skal geare ned, bare lidt….”

 

Hvordan har DU det?

 

 

Fanget i et edderkoppespind

Posted on Updated on

Hænger dér og spræller. Det er ikke til at komme frem og tilbage. Smerter i skulder har nærmest sendt mig til tælling, for ikke at nævne nye diagnoser i familien. Vi er sgu så heldige. Men når det er sagt, så kan man jo konstatere at ukrudt forgår ikke så let. En fødselsdag kom galoperende og jeg nød familien, og ikke mindst den skønne nevø, som forinden jo sov hos mosteren, mens vi hyggede med spagetti, film med videre. Sidste weekend var jeg næsten en tur i det sønderjyske. Well, det var kun et par km udenfor bygrænsen hos en kollega, som jeg skulle hjælpe med en defekt pc. Konen dækkede bordet med boller, kage, og gammeldags jordbærkage. OMG, jeg trillede hjem. Konen laver ting i glas, så jeg fik disse fine stager for at kaste et blik på pc'en. Wow!

Men skulderen gav søvnløse nætter, jeg jagede lyserøde elefanter med mine smertestillende piller. Reumatologerne gav en blokade som ikke hjalp og svigtede mig med: “Du skal gå til egen læge”. Egen læge var lidt arrig over den besked og sagde: “Ok, der er kun én læge i byen som måske kan overgå reumatologerne”. Han giver blokader i led, sene og muskel, og kan også finde på at give akupunktur. Skal op til ham igen om nogle uger.

Så jeg spræller dér i nettet der går under navnet behandling og hvem vil have den varme kartoffel (mig).

Nuvel. Kan ligeså godt bare nyde endnu en kop kaffe og se sidste afsnit af tv-serien Top of the Lake. Og lave de øvelser som jeg er blevet sat til at lave. Du godeste en grum serie, der afsnit for afsnit (der er 7), fylder dig med mere og mere gru. Handlingen foregår i en lille bitte by på New Zealand. Et sted hvor alle kender alle, og selvom der er et politi til stede, styrer narkobaronen åbentlyst alt og alle. Handlingen starter med at vi ser en pige på 12 vade ud i en kold sø med henblik på at begå selvmord. Hun reddes, og så eksploderer handlingen i slow motion. Hun er nemlig gravid, og datter af narkobaronen. Hvem gjorde hende gravid, og hvorfor stak hun af afsnit 1. Intet afsløres før i allersidste afsnit hvor vi tror at nu er alt godt, men så slås der lige en ekstra knude, så hårene rejser sig. Uden at afsløre for meget…. Den er på Netflix.

 

Påsken kom og gik i rivende fart

Posted on Updated on

Wroooom, og april drønede forbi. Om 1 uge er det maj.

Egentlig kan jeg ikke helt følge med, for den ene uge drøner forbi i hastigt trav hurtigere end den anden. Men ok, sådan er det vel at blive “gammel”. Ikke at jeg føler mig gammel.

Påsken var pragtfuld med sit gode vejr og ikke mindst gode selskab. Nevøen tog min tid og vi hyggede, gjorde vi. Den stod på rundstykker og kakao til morgenmad, popcorn og Lego film til frokost, is ved fjorden til eftermiddag, pasta og kødsovs til aftensmad, chips og Disney filmen Frost til natmad, og Ronja Røverdatter til at falde i søvn på. Det kunne næsten ikke gøres bedre. Nårh ja, bus gennem byen til mormor og morfar blev det sørme også til.

Og jeg ser ham igen på mandag. Kan man være mere heldig som moster? Jeg tror det næppe.

 

Idag havde vi på job sidste del af forårssæsonens IT for begyndere. Man kan tydeligt mærke på deltagerne at 1. november nærmer sig med raske skridt. Fra den dag forekommer mest kommunikation med det offentlige via din Digitale Postkasse. Alle får den. Nogle (de svageste) kan søge om at blive fritstillet, men det kræver at man møder personligt op i Borgerservice med en udfyldt erklæring og legitimation.

Ellers går den slag i slag, her et par glimt fra min hverdag.

Min bøgehæk er ved at springe ud.

Jeg læser pt Gøgens Kalden. Det er den gæve Rowling (jup, hende bag Potter bøgerne), som står bag, men under pseudonymet Robert Galbraith.

Jeg har haft mig et jazzmatazz moment. Hurra for dels min gamle cd afspiller, dels Spotify, hvor jeg faldt over Street Soul. Uhm!

Og så var der for øvrigt også Ordkraft – et brag af en litteratur festival her i Aalborg.

Jo jo, der har været gang i den. Ind i mellem grus i maskineriet, eller kald det skroget har knaget og braget, men jeg er her endnu.

Og har også formået at nyde en kop kaffe, den første af mange, på terrassen.

 

 

Når kroppen laver en hård opbremsning

Posted on Updated on

– så er det med at sikre at selen er godt fastspændt.

Det var min heldigvis, selen altså…måske også kroppen. Sagde godt nok urgh, men kun kortvarigt. Og nu sættes den roligt igang igen. Morfinen kan atter sættes i skabet. Mindfullness og hvile har jaget feberen på flugt. Bjørnedamen her er klar til at sige raaaaauwrrr til verden igen.

Rygende vigtigt er det at jeg ikke bliver syg nu, for om få uger skal jeg holde et oplæg i Rom og så er det med at være vaks ved havelågen. Og ikke et ord om at jeg ankommer tilpas sent (7 timer!!) til at kunne deltage på forreste række til Papal Audience, vel!?! Det vil koste mig over 3000 at få ændret flybilletten, så vi tænker os til den dersens oplagte selfie med Paven, som desværre aldrig bliver til noget, ikke?!?!!

Så der er hevet et par dage ud af kalenderen. Jeg får set mig et par afsnit af Farscape, som handler om en astronaut som under en testflyvning forsvinder ud i den anden ende af rummet og slår følge med en håndfuld sære ex-fanger og deres levende rumskib. En serie fra ca. 1999. Det er egentlig en meget simpel serie med rumskibet som den primære scene, men ganske hyggeligt er det at følge deres vej rundt i verdensrummet. Selvom personerne er så forskellige i art som de næsten kan være, tvinges de til at arbejde sammen og jo længere ind i serien du kommer, jo mere lænkes de sammen i venskab – til trods for deres ekstreme særheder. Og så er det Jim Hensons værksted der står for et par af karaktererne. Kan man lide Muppets så genkender man tydeligt ophavet her.

Det er meget begrænset hvad jeg har lavet de seneste dage ud over at sidde og se serie. Men jeg faldt idag over en stor pose mandler, som jeg havde købt for et stykke tid siden. Der var ikke langt fra tanke til handling, så i en skål med dem, et godt drys salt, kogende vand over, og efter at mandlerne hyggede sig en rum tid, blev de smidt i en 180 grader ovn, spredt ud over pladen. 15 minutter senere knitrede de lystigt på bordpladen, mens de kølede af inden de blev lagt i lufttæt bøtte. Yummiiiiiiii.

 

 

Ugen der gak

Posted on Updated on

Min krop lytter ikke specielt efter mine løftede pegefingre og instrukser om at opføre sig ordentlig. Den forgangne uge har været noget af en prøvelse.

Jeg frygter lidt at kroppen har besluttet sig for at min immunhæmmende medicin kan flyve hen hvor peberet gror. Den bryder sig absolut ikke om den nye dosis som ikke ser ud af meget. Tænk at sådanne små gule tabletter kan skabe sådan noget rod, som det viser sig at de gør.

Jeg bliver ekstrem dårlig af det. Raller og sover mig gennem den næste dag, jeg har taget det. Er mere bims end ellers (thø hø!) det meste af ugen. Og så gør det sikkert også andre ting som jeg akut måtte vende med min privatpraktiserende læge. Jeg har siden kontaktet min specialeenhed for der sker noget som der skal tages hånd om snarest muligt. Om det skyldes medicin eller andet må DE jo finde ud af.

Men når det så er sagt, så er den gakkede uge nu også fuld af gode oplevelser for ikke at nævne at jeg altid er klar til et godt grin:

  • Den hyggeligste rundvisning for en flok polske gymnasieelever, som var vildt begejstret for vores indretning og tilbud. Tænk engang, de klappede da jeg var færdig med at pludre og vise rundt. Så høflige og velopdragne, og samtidig ligesom så mange andre unge i den alder. Jeg tror næppe der er forskel på hvor de kommer fra – teenagere er og bliver teenagere.
  • Som altid den herligste lørdagsvagt med glade gæster, hvor en endda gav hånd og ønskede god weekend og tusind tak for den fantastiske service.
  • Jeg har fundet min læseglæde frem igen og er igang med en pragtfuld bog, som får sit eget indlæg når jeg er færdig med den. Hvis du stadig læser med, søde Piskeris, så tror jeg vi er på niveau med Stadig Alice.
  • Har plukket de måske sidste tomater fra terrasse-planten.
  • Støvsuget entreen. Jovist, det er stort her på matriklen i disse tider hvor hænderne er skruet omvendt på (hehe).
  • Det har regnet, men knap så meget som frygtet.

Nårh ja, kom sørme til at savle voldsomt over Clint Eastwoods søn. Tror sørme at Elektronista-pigen fik sat en masse hjerter i brand, da hun postede dette på sin instragram-profil, hvortil billedet linker.

Og nu er der dømt weekend, med bog og tv, mens jeg rider diverse udfordringer over og galoperer ind i næste uge.

God søndag derude.