Konference
Om snart
(om nogle dage) står den på SE TIL HØJRE FØR DU GÅR OVER VEJEN, røde telefonbokse, betjente i gadebilledet med kælenavnet BOBBY, og en undergrundsbane kaldet TUBEn.
Oh, yeeeees, London, here I come!!
Igen igen igen blandes forretning med fornøjelse.
Først går turen til Tottenham for at hygge, kramme og pludre med veninden. Vi får 2 skønne dage og jeg håber at vi tager turen til Primark. Tøj mv til fornuftige penge og i forbavsende ok kvalitet prisen taget i betragtning. Den står især på strømper og småtterier. Men en bluse eller 2 må gerne finde vej til kufferten. Og så måske en tur forbi en boghandel. Og selvfølgelig den “obligatoriske” t-shirt fra Disney Store. Og SELVFØLGELIG kaffe på Starbuck – yeeeees. Jeg HÅBER at få tiden til et smut forbi et museum. Kunne være fedt, men det bliver nok ikke denne gang. Så må jeg booke tid hos “motel-mutter” senere på året, måske.
Og så flytter jeg på hotel i Kensington distriktet, hvor jeg vil have min base mens jeg farer til ExCel (i den anden ende af London… suk for en rejse!) for at deltage i årets store cirkusforestilling (ment på den allerkærligste måde for det er i år 3. gang jeg deltager!), den store prestigefyldte rheumatologiske konference, EULAR, med deltagelse af mere end 15.000 mennesker fra hele verdenen – som alle har ét eller andet tilhørsforhold indenfor rheumatologiens verden, hvad enten det er læger, sygeplejersker, patienter eller pårørende… nårh ja, og så selvfølgelig med stor deltagelse fra medicinalfirmaerne. Og DET er sjovt – de lokker jo med storslået kaffe, fine tasker, nøgleringe, blokke, reklamer for at man skal snakke med dem. Og som medlem af en patientforening vil man jo MEGET gerne snakke med dem. Vi skal nemlig prøve at lokke penge ud af dem, så vi kan få sponsoreret vores kommende verdenskonference indenfor systemisk sklerodermi. (Februar i Madrid)
Jeg får travlt på konferencen. Vi er kun 2-3 fra Fesca og mine hænder er i forvejen bundet til den forpligtigelse at præsentere en plakat som jeg har fået lavet i anledning af konferencen og som fortæller historien om, hvordan vi gik fra 0 til international sklerodermi dag på blot 2 år. Jeg må ikke vise den her endnu – det er forbeholdt konferencen (der er strenge regler), men når det hele er overstået… så må I gerne se.
Det bliver en hektisk uge på alle områder, og det er vigtigt jeg får prioriteret min brug af skeer. Selvom jeg udmærket godt ved, at jeg glemmer alt om at passe på dem når det står på og det rammer mig i nakken som et piskesmæld bagefter. Men jeg vil bruge dagene inden afrejse på at slappe max af og tage ting stille og roligt. Som det nu kan lade sig gøre i Bibo’s verden….. Og så skal det hele nok gå – det plejer det jo at gøre.
Jeg glæder mig i hvert fald til at få luft under vingerne igen… sikkert for sidste gang i år. Men det er også udlandsrejse nr. 2 i år, så nu skal hesten vist klappes. Omend der er godt nok planer om endnu en udlandsrejse om få måneder. En éndagstur til Göteborg hører da også med i regnskabet, ikke?! 
People people everywhere
Ok, der var nu også et eller andet sted ml. 14.000 og 15.000 tilmeldte. Og man vader fra den ene hal til den anden.
Konferencen
Ok, det var jo ikke en ferie… som sådan…. at jeg tog til Rom. Årets rheumalogiske konference stod på plakaten og i år skulle den holdes i Rom. (Sidste år var i København – og næste år i London).
Der skulle arbejdes med organisationen jeg er en del af og selvom det var italienerne, der stod med hovedansvaret, så var vi nu også andre der var med til at holde øje, hjælpe i standen og snakke mv. NETVÆRKE på tværs af landegrænserne. I loooooved it. Og enormt sjovt pludselig begynde at tale dansk til danske læger. He he! Vores stand lå helt perfekt – på vejen til maden, så vi var ikke til at undgå. Sådan!
Og sikke et cirkus – ligesom sidste år. Masser af medicinalfirmaer og andre firmaer, der har en masse at fortælle om deres produkter. “Kom og hør om vores produkt og få et billede af dig selv, stående foran Colosseum”. Eller “få en musemåtte”. Kuglepenne, visitkortholdere, key chains, brochurer i lange baner og meget mere. Lækker kaffe. Is. Små kager. Små sandwiches. Det hele var der. LIGE med undtagelse af OXO’s stand. Jo, de var der, men de havde fået at vide at de ikke måtte give ting væk i år. ÆÆÆÆV!
STEDET, hvor konferencen blev holdt. Aij, come on!!! Ligger midt mellem Rom og Lufthavnen. Er oprindeligt bygget som et stort UDSTILLINGScenter og er slet ikke egnet til også at skulle afvikle forelæsninger. Der var højt til loftet og vi kunne høre, hvad der blev sagt inde ved siden af, når vi var til forelæsninger. Aij aij aij. Jeg og de andre fra Holiday Inn Hotellet var heldige. Vi havde egen bus til at fragte os frem og tilbage. Boede man inde i Rom, så ville transport tage 1 time til halvanden. IKKE GODT NOK!
Og så slog det mig, at det var LIDT sjovt at komme med for 2. år i træk. Ved du hvad – det er de samme mennesker, der står i standene!! Enormt morsomt! Man knytter et bånd. “Nå, er du også her i år”. Lærer hinanden at kende. Jeg sugede til mig – for jeg er jo stadig nybegynder og skal lære spillets regler at kende. Men jeg lærer hurtigt. Og ser hvordan de andre gør. Og tænker ved mig selv… HA, jeg skal sgu med igen næste år! Om jeg så skal betale selv – London, here I come! Og her går “tuben” lige til døren. Yes!
De cykler mod rheumatologiske sygdomme i Europa
For 3 dage siden, hoppede en masse patienter indenfor alle mulige rheumatologiske sygdomme på cyklerne. Det gjorde de i Belgien. Og målet er at ramme Rom d. 16. juni, hvor årets store rheumatologiske konference starter.
Jeg kender én på holdet. Hun har sklerodermi. Og er en enormt sød og hjertelig dame. Jeg glæder mig til at tage imod hende, når hun cykler ind til konferencen. Sidste år missede jeg deres ankomst til København – jeg håber at møde hende i år. Men der er MANGE tilmeldte konferencen – 14.000.
GO CADDY!
Billedet er lånt fra deres officielle hjemmeside – BARIE, hvor man tilligemed kan følge deres vej, med små historier.
SÅ
– har jeg fået sendt pas-info mv til “ZE FIRMA”, som er så venlige at synes det er en god ide at sende mig (og 4 andre af LA FAMILIA) til årets store rheumatologiske messe. Her er stande i spandevis fra alskens medicinalfirmaer. Patientforeninger har egen stande. Der er forelæsninger og alt muligt andet. Og vi kommer alle til at rende rundt med ensfarvede tasker fyldt op med diverse reklamer. Og som dagene skrider frem, så skraber vi ind med kuglepenne mv.
JEG håber at OXO har en stand igen i år. SÅ skal der grej med hjem igen. Hehe. Sidste år kunne man modtage en ting ved at udfylde et spørgeskema. Jeg kom bla. hjem med denne her. AND I LOVE IT! Bare umuligt at støve op i kongeriget Danmark. MEN nu har Amazon UK jo åbnet op for flere ting at sende til Danmark, så dér er da en god mulighed, hvis nu trangen opstår. 😉
Har foreslået et par flyvedage de kan vælge imellem. Overvejede at bede om et par ekstra dage, men jeg synes ikke jeg har modet på at lege turist i Rom alene. PÅ DEN ANDEN side, så kunne Bibo godt finde på at lade messe være messe for en dag og drage ind og klappe Peterskirken. Hmmmmmm….
Kan du tælle til 1400 ?
Måske nok ikke lige DET jeg skal bruge mine 10 minutters taletid på i Firenze….
En lille sommerfugl blafrede lige forbi… Hehe.
Big Mamma
På konferencen i Bella Centret havde jeg fornøjelsen af at tilbringe lidt fritid med Big Mamma her på billedet – faktisk lørdag eftermiddag hvor det hele var overstået og solen ENDELIG brød frem.
Big Mamma døbte Esbjergpigen og jeg hende i Paris da vi mødte hende første gang. En ægte spansk dame med store spanske armbevægelser som i første omgang ikke værdigede os et blik, men som viste sig at være en rigtig sød og hjertelig dame, der er god til at dele masser af kindkys ud. En spansk dame, som ikke kan så mange ord på engelsk og som man kommunikerer med ved at prøve at gætte sig frem til hendes spanske gloser, samtidig med at man bruger universalsproget: KROPSSPROG!
Jeg kunne egentlig godt lide hende allerede i Paris, da isen først var brudt. Og her efter Bella Centret, så kan jeg lide hende endnu mere. Og jeg tror at hvis vi bare kan få nedbrudt nogle af sprogbarriererne så vil hun være et UTROLIGT godt bekendtskab at have – hvad hun egentlig er i forvejen. Hun rejser altid med én som kan engelsk. Og det gør det jo ekstra sjovt, for når spaniolerne diskutterer, så er det med STORE armbevægelser.
Under middagen sad vi og snakkede alder – og så fik jeg voldsomt ondt i kæben fordi den smadredes ned i bordpladen. Skønne Big Mamma er i år blevet 70 år!! Ældste søn er 50! Og hun grinede voldsomt og hjerteligt mens hun udbrød at hun havde været i live næsten dobbelt så lang tid som os!
I sidebemærkning skal så nævnes at hun har arbejdet 7-8 år for/med Moder Teresa. Stik den!
At gå til konference
– kan være ganske indbringende. De store medicinalfirmaer m.fl. KÆMPER for at få folk ind på standen og høre om deres produkter. Kaffe / te / øl / champagne / is / peanuts / smoothies / vand / frugt / sandwitch / småkager / slik …
For ikke at snakke om “merchandise”. Nøgleringe, mønt til indkøbsvogn, kuglepenne, muleposer, kasketter, vitamintyggegummi. Visitkortholder hvor du kan få dit navn indgraveret. Kuglepenne med navn indgraveret. Og i OXO standen gav de køkkenredskaber væk hvis du svarede på et spørgsmål – jeg kom forbi 2 dage i træk og den ene dag en opbevaringsboks hvor du ved at trykke på den store bekvemme knap i toppen let kan åbne og lukke, og så en opvaskebørste med mulighed for at sæbe indeni og selvfølgelig med godt greb. (Huha, hvor er der mange af de ting, som kunne være rare at få fingrene i!)
2 ungarer
1 spanioler og en dansker nyder at solen ENDELIG skinnede i København.
Jeg viser normalt aldrig billeder af undertegnede, men det her er da venskab på tværs af landegrænser. Vi afsluttede den succesfulde konference med at tage på lidt sightseeing i København som ENDELIG viste sig fra sin skønne side – omend vi godt kunne bruge lidt mindre VIND. Og vi kom bla. forbi Nyhavn som emmede af hygge.
Afsluttede med at spise på hyggelig restaurant i centrum og tog dernæst næsten vemodigt afsked med hinanden.
Lille mig i den store verden 