Tv-Serier

Helix

Posted on Updated on

Jeg faldt tilfældigt over denne serie, som bogstavelig talt har fået mig til at vippe ude på kanten af stolen og mindst EN gang i hvert afsnit udbudt: HvaBa’! -eller SayWhat! Fordi så snart du har regnet ud hvad det her er for noget, så tager handlingen en drejning, som du ikke lige havde set komme – og det sker NÆSTEN i hvert afsnit. Og jeg har nu set 8 afsnit af sæson 1.

Beskrivelsen siger at vi her har at gøre med en flok videnskabsfolk, nogle af verdens bedste forskere ud i epedimi sygdomme som ebola og andre ekstremt farlige sygdomme, som der reelt ikke er nogen vaccine på. Forskerne sendes til Arktis til en kæmpe forskningslejr for at inddæmme og bekæmpe en mystisk virus, der er brudt ud. De ved ikke, hvad der venter dem, og de har ikke den fjerneste ide om, hvad de vil blive udsat for. Hvorfor er det netop disse udvalgte der sendes afsted? Hvilke hemmeligheder skjuler lederen på basen og hvorfor har han billeder af Julia Walker, som er én af forskerne? Hvorfor forsvinder børnene omkring basen og har gjort det i mange år? Og hvad er det for en virus der forvandler de smittede til frådende zombielignende monstre? Og hvad sker der lige med Julia Walker, som smittes men som på mystisk vis kommer sig – NÆSTEN uden mén?

Hele menneskeheden er i fare – hvad skal det dog ikke ende med??

Serien er dyster, skræmmende, mystisk og dragende. Og så er jeg ret vild med titelmelodien, som er HELT modsat det dystre tema : glad, let og caféagtig a la “her er ingen fare på færde”.

Mere om serien på IMDB.

Fanget i et edderkoppespind

Posted on Updated on

Hænger dér og spræller. Det er ikke til at komme frem og tilbage. Smerter i skulder har nærmest sendt mig til tælling, for ikke at nævne nye diagnoser i familien. Vi er sgu så heldige. Men når det er sagt, så kan man jo konstatere at ukrudt forgår ikke så let. En fødselsdag kom galoperende og jeg nød familien, og ikke mindst den skønne nevø, som forinden jo sov hos mosteren, mens vi hyggede med spagetti, film med videre. Sidste weekend var jeg næsten en tur i det sønderjyske. Well, det var kun et par km udenfor bygrænsen hos en kollega, som jeg skulle hjælpe med en defekt pc. Konen dækkede bordet med boller, kage, og gammeldags jordbærkage. OMG, jeg trillede hjem. Konen laver ting i glas, så jeg fik disse fine stager for at kaste et blik på pc'en. Wow!

Men skulderen gav søvnløse nætter, jeg jagede lyserøde elefanter med mine smertestillende piller. Reumatologerne gav en blokade som ikke hjalp og svigtede mig med: “Du skal gå til egen læge”. Egen læge var lidt arrig over den besked og sagde: “Ok, der er kun én læge i byen som måske kan overgå reumatologerne”. Han giver blokader i led, sene og muskel, og kan også finde på at give akupunktur. Skal op til ham igen om nogle uger.

Så jeg spræller dér i nettet der går under navnet behandling og hvem vil have den varme kartoffel (mig).

Nuvel. Kan ligeså godt bare nyde endnu en kop kaffe og se sidste afsnit af tv-serien Top of the Lake. Og lave de øvelser som jeg er blevet sat til at lave. Du godeste en grum serie, der afsnit for afsnit (der er 7), fylder dig med mere og mere gru. Handlingen foregår i en lille bitte by på New Zealand. Et sted hvor alle kender alle, og selvom der er et politi til stede, styrer narkobaronen åbentlyst alt og alle. Handlingen starter med at vi ser en pige på 12 vade ud i en kold sø med henblik på at begå selvmord. Hun reddes, og så eksploderer handlingen i slow motion. Hun er nemlig gravid, og datter af narkobaronen. Hvem gjorde hende gravid, og hvorfor stak hun af afsnit 1. Intet afsløres før i allersidste afsnit hvor vi tror at nu er alt godt, men så slås der lige en ekstra knude, så hårene rejser sig. Uden at afsløre for meget…. Den er på Netflix.

 

Hannibal på Netflix

Posted on Updated on

Yummiiiiii, Hannibal med Mads Mikkelsen er kommet på Netflix.

Den glæder jeg mig til at se.

Når engang jeg har fået tygget mig gennem House of Cards, smidt feberen ud af kroppen, og jaget snottet ud af knolden. For det meste ligger jeg bare og raller og sover, og er SÅ træt af at det bare bliver ved og ved og ved…. Her bekæmpes med varme drikke, hostestillende, smertestillende mv.

 

Ventetiden er snart ovre

Posted on Updated on

Det er selvfølgelig House of Cards, jeg taler om. Frank Underwood er tilbage. The game is on – Hunt, or be hunted!!! -på Netflix fra fredag d. 14. februar.

Skal du også se den?

 

 

Søndagssysler

Posted on

Igår var jeg i biografen med søster og svoger. Årets julefilm skulle ses: HOBBITTEN. 2 timer og 40 minutter (eksl. reklamer) fløj afsted, og hele salen udbrød ØØØØØV, da filmen brat gik over til rulleteksten. Her sad vi alle og var klar til at kaste os ud i kampen…. Men det må så være næste år. Vi hviskede R….. i kor.

Det er da bare pragtfuldt at kunne ligge og dase til langt op af formiddagen. Kroppen gav besked på det, så må man jo følge med. Og stå op og spise morgenmad kl. 12. Det er en rigtig dasesøndag med morgenhår, kaffe i koppen og underholdning lige for hånden. For vaskemaskine og opvaskemaskine klarer dagens sysler. Pragtfuldt.

20110109-084640.jpg

TV’et summer lidt i baggrunden.  Jeg fik lige set et par afsnit af Supernatural på Netflix. Uhm, et par søde brødre, den ene totalt hård i filten men dog med et blødt hjerte, og den anden bare blød og eftertænksom. Sammen kører de USA tyndt i jagten på det overnaturlige – dæmoner, vampyrer, spøgelser – ting som vi normale dødelige ikke opdager, men som brødrene har viet sit liv til at bekæmpe.  

supernatural1

Ønsker dig en helt fantastisk overnaturlig søndag…. eller hvad der nu er tilbage af den. Fordi jeg først kom op kl. 12, så føler jeg lidt at jeg er bagefter. MEN det gør ikke noget. Jeg har fri fra arbejde imorgen og skal i stedet mødes med 2 skønne divaer til brunch. Og jeg GLÆDER mig.

 

Derek

Posted on Updated on

Mød Derek. Han arbejder på et plejehjem og det er synd at sige at han er den skarpeste kniv i skuffen. Tværtimod. Samtidig har han bestemt heller ikke udseendet med sig. Men han nusser rigtigt om plejehjemsbeboerne og er ligeså god som dagen er lang. Han tror fuldt og fast på at der er noget godt i alle mennesker.

Første sæson er på 7 afsnit af 30 minutters varighed. Og så er det engelsk komedie, så det brager. Jeg har pt kun set første afsnit, men det tegner lovende.

 

New Girl

Posted on Updated on

Netflix DK har for nylig tilføjet denne serie, og du får sæson 1 og 2. Det er små hurtige afsnuit på ca 25 minutter.

Serien handler om pigen Jessica, der i pilot afsnittet bliver dumpet af sin kæreste på grusomste vis – hun fanger kæresten i seng med en anden. Hun er selvfølgelig dybt ulykkelig, og må ud at finde sig et andet sted at bo. Hun svarer på en annonce, hvor 3 søger en ekstra bofælle til deres lejlighed. Det viser sig at være 3 singlefyre, og de er alle ivrige efter at hjælpe hende med at forstå verden.

Jessica er en lidt tumpet pige på den mest humoristiske måde – hun har intet filter hvad angår udtalelser. Faktisk taler hun ofte før hun tænker, hvis hun da ikke – til drengenes gru – bryder ud i sang.

Det er et fantasisk firkløver – det er lang tid siden jeg har klukket så meget over en tv-serie. Der er premiere på sæson 3 i USA i september måned.

Se billeder, trailer og episodebeskrivelser på IMDB.

 

 

Sofa film og serier

Posted on Updated on

Herlige dejlige ferie. Lidt hygge med vennerne og et par film eller 3. Her geares ned, heeeeeelt ned.

Et par film der set indenfor den seneste uge fra sofaens dyb.

Treasure Island, med engelske Eddie Izzard som mest er kendt for sine fremragende evner indenfor stand-up. Her har han påtaget sig rollen som den hævngerrige John Silver, piratkaptajnen der smides i en lille jolle efter et mytteri, og som nu går målrettet efter den helt store skat. Han er bare ikke den eneste, og det er nu et kapløb med tiden og ikke mindst, hvem kommer først.

 

 

 

A dangerous Method, med Viggo Mortensen i rollen som Sigmund Freud, Keira Knightley som Sofia Spielrein, og Michael Fassbender som Carl Jung. Et konfliktfuldt trekantsdrama lige efter 1. Verdenskrig, hvor rammen er Wien og udviklingen af psykoanalysen. Fremgangsmåden er de involverede absolut ikke enige om.

 

 

Dredd. En genindspilling af den gamle film som dengang havde Sylvester Stallone i rollen som betjent/nævning/dommer i ét. I denne version skal Dredd, sammen med en “praktikant”, rydde en enkelt boligblok for en ny farlig type narkotika, i fremtidens radioaktive USA. Det går ikke helt som planlagt og snart befinder de sig i et sandt inferno hvor de er oppe mod bøllerne i boligblokken.

 

 

Marie Krøyer, spillet af Birgitte Hjort Sørensen. Efter sigende (jeg kender ikke de faktuelle data) fri fortælling om skagensmalerne Marie Krøyer og hendes mand, P.S. Krøyer. Udadtil et socialt populært par i Danmark på det tidspunkt, men under overfladen tager P.S. Krøyers sindssygdom mere og mere magten, og deres ægteskab er ikke så lykkeligt som synes udadtil. For at få lidt fred og ro, rejser Marie og datteren til Sverige hvor hun møder en svensk komponist. Det ender med at de har en affære. Spørgsmålet er om Marie finder sig selv, kærligheden og livet igen.

 

 

 

 

Tv-serier, just afsluttet, eller igang med, eller påbegyndt.

Äkta människor er en yderst interessant svensk sci-fi serie, som handler om at de ægte mennesker i løbende grad udskifter arbejdskraft som fabriksarbejde, rengøringhjælp, postbude etc med robotter som ligner mennesker til forveksling, såkaldte hubotter. Problemet er bare at nogle hubotter begynder at udvikle følelser og dermed bliver svære at kontrollere. Et større spil med for og imod er nu igang.

 

 

 

 

 

Hunted. Her er det kvindelige svar på Jason Bourne og James Bond. En hæsblæsende britisk krimiserie, som handler om den kvindelige agent Sam der er flygtet fra sin fortid men som nu indhentes. Hun jages af fortiden, men tager hurtigt kampen op og jager den, der jager hende. Har kun set de første 3 afsnit, men ser ret lovende ud.

 

 

 

 

 

Reaper. Har du brug for at slå hjernen fra kan du roligt gå igang med denne her. Hovedpersonen, som jeg lige nu ikke kan huske navnet på (hvad sagde jeg lige….), blev som helt lille solgt til djævlen for at faderens liv kunne reddes. Da han bliver 21 kommer djævlen for at indfri sin gæld, og hovedpersonen (kan stadig ikke huske navnet) skal nu være djævlens udsendte medarbejder og jage sjæle som er undsluppet Helvede. På sine mange jagter får den unge mand hjælp af sine bedste kammerater, som er totalt tumpede. En sød underholdende serie, som er perfekt til at slå hjernen fra. Så god er den heller ikke…. Men fin til at stresse af til. Er næsten færdig med sæson 1 og selvfølgelig skal næste sæson ses.

 

 

 

 

 

 

Haven

Posted on Updated on

På DR3 forleden (tirsdag var det vist) fyrede de op under en ny serie, der hedder Haven.

Serien bygger løst på Stephen King’s bog The Colorado Kid, som udkom i 2005. Jeg har ikke læst bogen, men Stephen King er jo kendt for at skrive gysere med et tvist til det unaturlige, og The Colorado Kid er ingen undtagelse.

Bogen foregår i den lille by Haven, som befinder sig i Maine, og så er ligheden vist også sat på plads. Efter hvad jeg kan forstå så kommer der i serien antydninger til et mord i Haven 27 år tidligere, heraf Colorado Kid.

Men det overnaturlige står ved og skinner dybt igennem i hvert afsnit, hvor uforklarlige hændelser sker i den lille by med de “mærkelige” indbyggere.

Den unge FBI agent Audrey Parker ankommer til byen i forbindelse med en rutine opgave. Hun skal finde en undsluppen fange som ser ud til at være vendt tilbage til sin hjemby. Hun finder ham død og egentlig kunne det så være dét. Hvis ikke hvis det var fordi hans tilsyneladende “naturlige” dødsfald viser at være ganske unaturligt. Audrey Parker accepterer de unaturlige fænomener i byen og efterforsker sagen som var det en hvilken som anden sag.

Det ender med at hun vælger at blive i byen og hjælpe politiet med andre unaturlige hændelser, samtidig med at det langsomt går op for hende at hun er knyttet til byen på en eller anden måde. For hvorfor virker hun bekendt, og hvorfor ligner hun den kvinde som 27 år tidligere var på forsiden af den lokale avis? Er det mon hendes mor, som hun aldrig har kendt, og hvorfor er der ingen der vil fortælle hende noget herom?

Se serien på DR3, Netflix eller lån den på biblioteket.

20130606-211551.jpg

Sendt til tælling

Posted on Updated on

Denne uge har været min helt store “Tour de Hospital” uge. Har været afsted mandag, tirsdag og fredag. Kontroller og opfølgning. Først frikendelse af en ny bindevævssygdom  , så kontrol med min sklerodermi, så kontrol med min astma. Der er lidt udvikling i sklerodermien, men ikke i organerne (skal dog igang med det årlige 1000 km check). Og da der ikke er involvering af fibrose i mine lunger og “kun” astma afsluttes jeg på lungemedicinsk og skal nu følges hos astma eksperterne. Jow jow, ny afdeling. Man keder sig ikke i min branche.

Min krop har kvitteret med en olm hoste, dryppende næse og feber “on and off”.  Godt så.

Så stikket hives helt ud – der lines op med kamillete i stride strømme. Lommetørklæderne indenfor rækkevidde. Og underholdning ligeså.

Måske dagen er til at se denne film, som jeg har haft på lager et stykke tid. Og som jeg glæder mig meget til at se, fordi anmeldelserne nærmest falder over hinandens ben.

Og et par afsnit af min favorit serie.



Hvad jeg læser, kan du se i sidebaren under Goodreads. 

I blog with BE Write