Hjemmet

Fredag aften

Posted on Updated on

Det rusker udenfor. Det regnede tidligere idag og jeg har et ekstremt anstrengt forhold til regn, fordi det regner ind, og håndværkerne har svært ved at finde ud af hvor det stammer fra. Så tapetet buler, og jeg har svært ved at tæmme min hidsighed og ærgrelse, for ikke at sige tålmodigheden.

For hvad gør man, når man bor i nybygget bolig, hvor bygherre har løbet fra sit ansvar ved at lade sig selv gå konkurs for måneden efter at starte op på ny? Vi stod ellers til en erstatning efter kendelse ved retten, men det omgås selvfølgelig ved en konkurs, så vi aldrig får pengene. Hvordan kan sådant noget være lovligt?

Så jeg føler mig lidt lost, bondefanget og stavnsbundet. Æv!

Men altså, det rusker derude. Stearinlysene er tændte og sender lune og varme ud imod mig. Jazz smyger sig lækkert om kroppen fra P8 Jazz. Jeg nyder en kølig øl og et enkelt stykke chili chokolade købt i London i november. Og lader krop og sind flyde væk til andre himmelstrøg og verdener. Nok engang blev jeg inspireret fra Goodreads, som er et socialt medie med én ting for øje… At dele sine læseoplevelser. Min læseglæde er vendt tilbage pga Goodreads.

Jeg er nok engang kastet ind i midten af en dæmon/engle krig, skrevet med glimt i øjet. Dæmondræberen, af Louise Haiberg. Og så kan den såmænd hentes på ereolen.

Og mig? Pulsen er, trods alt, nede. Har idag sagt til kollegerne: Vi ses næste år. Og imorgen står den på familie-tradition-hygge.

 

Hva’ så, mig?

Posted on Updated on

Fik jeg udrettet det idag, som jeg havde sat mig for?

Næh….

Tilgengæld kom der gang i vroom vroom maskinen, som sprøjtede den lækreste juice ud til mig indeholdende 3 æbler, en håndfuld vindruer, 2 gulerødder og en lille klump ingefær. YUMMI! (Stadig en rædsel at rengøre – det tager 2 krige og en formiddag!!)

Fredag skal være dagen, hvor jeg får udrettet det, som jeg ikke fik udrettet idag. Håber jeg…. er optaget indtil da.

 

Og i gryden lagde jeg

Posted on Updated on

– 4 pakker paraffin med fersken (?) duft, købt på nettet. Smeltede det over svag varme. Holdt øje med temperaturen for det måtte jo ikke brænde fingrene, nu når de efterfølgende blev dyppet deri. (Paraffinen blev smeltet, stillet over på bordet mens temperaturen blev overvåget)

Og således fik Bibo sit helt eget hjemmekit til paraffinbehandling af ømme fingre.

Oh, what a joy. Paraffinen er dog ikke den helt samme fede type som hos fys’en men det er ganske fint til en start.

20121101-213152.jpg

Tit tit

Posted on

climbHer sysles i det lille hjem. Her er gang i lidt generel rengøring og oprydning. Det går langsomt og støt fremad. I et stille og roligt tempo. Tingene nås ikke på én dag. (Host host – på ét år!) Det er helt umuligt, når man pt døjer med lidt vejrtrækningsproblemer og ovenikøbet har nogle led der “bobler”. Så de små skridt er store sejre for mig.

De seneste par måneder har været hårde at komme igennem. Angsten for at noget slemt var på vej i mine lunger har siddet som et jerngreb om halsen på mig. Men jeg kan jo bare konstatere at der er dem der samler på frimærker, og så er der mig der samler på sygdomme. Stillingen lige nu er 3 stks. Jamen, det er da til at grine af! Det gør JEG i hvert fald.

3556122677_23967d98b1_oHadeårstiden er sat ind. Det er den årstid, som for mig løber fra september til midten af juni. Er jeg heldig, midt maj. Folk glor nærmest, når man kommer anstigende i tykke sweatere og vanter. Men hellere gøre alt for at undgå at få sådanne fingre som hér, end gå rundt og se ligeså smart ud som alle de andre i deres tynde jakker og bare tæer i sandaler. Og så tillader jeg mig lige at udbryde: HUHA, jeg bliver snart arresteret for offentligt gramseri. Strikketrøjer overalt i butikkerne – I LOVE IT!

Ok, det er da også hyggeligt at man nu kan kravle under tæpperne, og fyre godt og grundigt op under stearinlysene der nu er spredt ud over stuen, og for engangs skyld… i maaaaange år, tages der ikke hensyn til om der er pels eller fjer der kan futtes af. Men jeg synes nu stadig at her er stille. Og jeg savner tvipppp skrrrrååååååt tsk tsk tsk når jeg kommer hjem. Har dog ingen planer om nye fjer sådan lige med det samme.

Ellers står den på undervisning, familie, koncert OG tøsetur næste weekend, læsning, surf, film og alt det andet sysleri, som der kommer på tværs.

Og jeg har langt om længe taget hul på tv-serien som alle taler om. Har set de 2 første afsnit af sæson 1 (yup, der er lang vej op til jer andre hardcore seere). Det tegner til at blive en herlig serie – men kors hvor folk ryger igennem!!

madmenlogo

Skuler lidt

Posted on

– på skyerne der begynder at vise sig på himlen.

Men har fået morgenmad på terrassen. 🙂

20110721-102331.jpg

Den lille gule bold

Posted on

gulbold

Nøj, hvor denne lille gule bold nogle gange kan give mig grå hår i hovedet. Der kan ligge nok så mange bolde rundt om i stuen og køkkenet – i alle regnbuens farver. Og der bliver også leget med dem. Men når man ikke kan se denne nogen steder, så har vi balladen. For den lille gule bold er YNGLINGSLEGETØJET over dem alle. Og er den ikke i syne, så skal den altså findes… NU.

Først sætter den lille terrorist sig op på toppen af buret og råber og skriger. Så ved jeg godt, hvad klokken er slået. Så skal Bibo ned på alle fire og stæse rundt, og glo ind under reoler, tv-bænke, sofaer, rundt om bordben. Alt imens den lille fjerbold hopper rundt på toppen af buret og brøler: “FIND MIN BOLD!!!”

Igår var ingen undtagelse. Skrig og skrål. Jeg kravlede rundt. Kunne ikke se den nogen steder. Og måtte kapitulere: “Jamen jeg kan ikke FINDE DEN!!!”

HOLD NU MUND!! (Fingre i ørerne og brøle LA LA LA LA LA LA)

Det endte med at jeg smed ham i buret og ind i soveværelset for nedrullede gardiner: “Kan vi SÅ få noget ro!!”

Og hvad ser jeg så imorges, da jeg står op – lige neden for buret? (Der er åbent hele døgnet, så han tager sin første flyvetur inkl. lidt leg ved 5tiden – jeg sover fra ham eller graver mig under puden og hører så ingenting).

Yep, den lille gule bold, fuglen på toppen af buret mens han kigger på mig med hovedet let på skrå:

“Ha ha, jeg vidste da godt, hvor den var – jeg skulle bare se om jeg kunne få dig til at kravle rundt på alle fire”.

Maleren

Posted on Updated on

– ringede på døren kl. 8 præcist.

Han blev hurtigt pillet ned, for han blev overhalet indenom af mureren, der allerede HAVDE været forbi og ordnet porrehuller i brusekabinen.

“ÆV”, sagde maleren, “Det var ligegodt kattens”.

Forhistorien er at der er 5 års gennemgang i ejendommen, hvor jeg bor. Og håndværkerne pusler om os – hos mig, SMÅTING, som egentlig ikke hører til en 5 års gennemgang. Bortset fra døre og vinduer, som har drillet lidt.

Maleren har været inde i lejligheden et par gange. En revne i en væg (som højst sandsynlig vil komme igen, men nu er jeg instrueret i hvad jeg gør, når det sker), underlige pletter i loftet på badeværelset, som idag fik en ordentlig omgang “PYYYYYYH, DET LUGTER SLEMT” spray-noget. I  fredags ringede maleren på kl. 10: “Ja, nu må du da snart se at få de gardiner rullet op, så jeg kan arbejde videre med pletten i loftet i stuen”. Han var kommet til at tage den forkerte maling med så han måtte jo komme igen idag. Og i fredags jokede vi med at jeg nok skulle sørge for at rulle op og åbne vinduer mv. kl. 8, så han var sikker på at jeg var oppe.

Deraf dagens udbrud: “ÆV”, da det viste sig at han ikke var først.

Dér var den

Posted on

Jeg skal i Ikea!

Flere kabelsamlere her.

Nu med “ny” sofa

Posted on Updated on

Aaaaaaah, det var tiltrængt.

Nu kan det være, jeg kan sidde i sofaen igen. Den gamle var totalt udslidt og ikke god længere.

Søster fik ny sofa, og Bibo arvede den gamle.

Og den er NOGET bedre at sidde i end den gamle. Aaaaaaah, nice!

Thanks, Sis!

(Så KAN det måske være man skulle en smut forbi Ikea og KIGGE på pyntepuder?)

Tankespind

Posted on

Kunsten er at få kabalen til at gå op… UDEN at snyde eller tage overspringshandlinger. Det er tankespind i højeste klasse.

Jeg har fat i den rigtige ende – er jeg ret overbevist om. Skal bare lige væbne mig med tålmodighed og den er ikke stor.

MEN med små tiny baby-steps så nærmer jeg mig hastigt (men langsomt!!), men mine handlinger lige nu føles rigtige. Nu får vi bare at se, om det nu også holder stik.

Indtil da glædes jeg over at jeg i weekenden får ny sofa, betydeligt yngre end min nuværende som jeg ikke har siddet i i flere mdr. fordi den er godt sat! Pris: En fransk chokoladekage og 2 biografbilletter. Det er sgu da billigt. Det, der er mest spændende, er om sofaen står der, når jeg kommer hjem fra arbejde imorgen. Kunne være lidt morsomt. 😉