Arbejde
Påsken kom og gik i rivende fart
Wroooom, og april drønede forbi. Om 1 uge er det maj.
Egentlig kan jeg ikke helt følge med, for den ene uge drøner forbi i hastigt trav hurtigere end den anden. Men ok, sådan er det vel at blive “gammel”. Ikke at jeg føler mig gammel.
Påsken var pragtfuld med sit gode vejr og ikke mindst gode selskab. Nevøen tog min tid og vi hyggede, gjorde vi. Den stod på rundstykker og kakao til morgenmad, popcorn og Lego film til frokost, is ved fjorden til eftermiddag, pasta og kødsovs til aftensmad, chips og Disney filmen Frost til natmad, og Ronja Røverdatter til at falde i søvn på. Det kunne næsten ikke gøres bedre. Nårh ja, bus gennem byen til mormor og morfar blev det sørme også til.
Og jeg ser ham igen på mandag. Kan man være mere heldig som moster? Jeg tror det næppe.
Idag havde vi på job sidste del af forårssæsonens IT for begyndere. Man kan tydeligt mærke på deltagerne at 1. november nærmer sig med raske skridt. Fra den dag forekommer mest kommunikation med det offentlige via din Digitale Postkasse. Alle får den. Nogle (de svageste) kan søge om at blive fritstillet, men det kræver at man møder personligt op i Borgerservice med en udfyldt erklæring og legitimation.
Ellers går den slag i slag, her et par glimt fra min hverdag.
Min bøgehæk er ved at springe ud.
Jeg læser pt Gøgens Kalden. Det er den gæve Rowling (jup, hende bag Potter bøgerne), som står bag, men under pseudonymet Robert Galbraith.
Jeg har haft mig et jazzmatazz moment. Hurra for dels min gamle cd afspiller, dels Spotify, hvor jeg faldt over Street Soul. Uhm!
Og så var der for øvrigt også Ordkraft – et brag af en litteratur festival her i Aalborg.
Jo jo, der har været gang i den. Ind i mellem grus i maskineriet, eller kald det skroget har knaget og braget, men jeg er her endnu.
Og har også formået at nyde en kop kaffe, den første af mange, på terrassen.
Når man ikke kan huske sit cpr nr
– så er det vist på tide at gå hjem?
Jeg har haft en uge, well lidt mere end en uge, hvor den på jobbet har kørt på de allerhøjeste nagler. Pga sygdom og ferie i min gruppe, har der stort set næsten kun været mig til at producere skærm indhold til vort nye tema, som vi laver i samarbejde med DR.
Så jeg har næsten bogstaveligt været lænket til pinden og er nu nærmest blevet hjernevasket til at have firkantede øjne.
Idag snakkede jeg med bandagistcentret for at booke tid til hjælpemiddel som jeg skal til at søge og kunne pludselig ikke huske de sidste 4 cifre i mit cpr nr. SÅ tog jeg også mit tøj og gik!
Den lille arbejdsbi
Jeg er her endnu. 😏Bloggen er ikke lukket – har bare haft et par udfordringer ud i logistikkens verden med ønsket om mere tid i forhold til dagens timer.
Når man har en bindevævsssygdom, som figurerer under kategorien “af værste skuffe”, så ved man aldrig hvad kroppen mener om det man har gang i. Indtil videre (og jeg satser på det fortsætter), holder den sig i ave – selvom blodprøverne siger noget andet. Det kan sætte gang i tankespind, men jeg har nu været god til at holde det på lavt niveau og fokuseret på noget helt andet.
Så som at lave ny hjemmeside for den internationale forening, som jeg er en del af. Jeg bygger den op i wordpress, og jeg er helt forundret og i hopla over de fantastiske mennesker derude i verden, som bruger en masse til på at lave plug-ins som gratis kan kombineres med grundelementerne i wordpress’ kontrolhus. Fantastisk! Jeg skal præsentere den på vores årsmøde som er lige om er lige om lidt. Selvfølgelig i udlandet og lige nu er der på destinationen 10-15 grader. Hvor? Portvinens hjemland. Jeg glæder mig vanvittigt!! Og skal helt klart opleve denne trappe i en lokal boghandel.
Billedet er fundet her.
Derudover er min tid siden sidst gået med masser af sygehusbesøg – stort set hver uge, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på her. Det må være på at andet tidspunkt. Årsprøverne, som det er, skal lige samles og analyseres af “koordinator”.
Det ultimative krammedyr
Den her er maskot på et af bibliotekerne i Aalborg. Er han ikke bare nuser? Og han er på kontoret og er altid klar med et kram, hvis personalet har brug for det.
Bibo, the teacher #2
Jamen hu-hej en fornøjelse og underholdende seance.
Jo, jeg var på og jeg var helt bombet i knolden bagefter, men uh, hvor var det sjovt at undervise en flok somaliske kvinder i IT for ABSOLUTTE begyndere. Igår var “lær at bruge mus” og “lær at bruge tastatur”. Så er vi nemlig klædt på til at kigge nærmere på Google’s univers næste gang, inkl. at oprette en email.
Tolken og jeg var meget tilfredse med dagen og kursisterne gik glade derfra med små vejledninger: “nu skal jeg hjem og prøve selv”.
Så bliver man så glad….
I feel good
AAAAAUHHHHH….
For ca 1 time siden afsluttede jeg forårets første undervisningsseance i noget vi hos os kalder Borger IT. Og i dag stod lektionen på “PC for absolutte begyndere”. Dvs. “her har vi en mus og her har vi et tastatur”-noget, med hands-on øvelser.
Jeg har selv været, og er stadig, på kursus ud i kunsten at undervise IT uden brug af projektor, og hvor oplagt er det lige at prøve af sådan en dag som idag, med fuldt hus af en flok forventningsfulde pensionister, som gerne vil igang og vide hvad det dersens compuuuuter er for no’et.
Det var tilbage på det gode gamle… tegn og fortæl a la Jørgen Clevin. Og ved I hvad. Det VIRKEDE perfekt. Succes!!!
Spørgsmålet er så, om det kan føres over på “sådan søger du på Google”. Hmmmmm…. det finder vi ud af om 1 måned.
I FEEL GOOD!!!
Ups
Det gik da vist lidt for hurtigt med de gavlskilte. Nå, vi skal nok snart flytte rundt på bøgerne igen. 😀
ZZZzzzzzzz
En arbejdsuge hvor 3 dage sniger sig på 8-9 timer pr. dag. Så er man ved at være lidt træt. Bare lidt. Men øij jeg skal skråle WEEEEEEKEEEEEEEND lørdag kl. 17.30 efter den sidste “over 8 timer”-dag skydes af.
Godt jeg har fri imorgen. 😀
Et opkald til 114
Velkommen til politiet, tast 1 for.. og 2 for.. drejer det sig om bla bla tast… Dernæst igen tast bla bla… (sikkert for personlig betjening). Altså var det en nødssituation hvor nogen stod udenfor vinduet med en stor monsterøkse og og var ved at brække vinduet op for at slå én ihjel, så når man da vist at blive slået ihjel flere gange. Nå, ikke relevant i DENNE forbindelse.
“Goddag, mit navn er XX. Jeg står her ved ét af landsdelens skønne turistattraktioner og vi har et barn på 3 som har låst sig inde på toilettet og nu ikke kan låse døren op”
Svar: “Ring efter en låsesmed”
“Vi står jo her midt i ingenting og kender ikke nummeret til den nærmeste låsesmed, er det evt noget I kan så kan hjælpe os med”.
Svar: “Øjeblik” – omstilling, og en metallisk stemme der i flere minutter siger: “Du er nr 1 i køen”.
Da vi endelig kommer igennem til et menneske får vi hele 2 numre. Fint nok.
“Men nu er det sådan at drengen derinde er gået fuldstændig i panik og moderen ved at gå ud af sit gode skind af bekymring.”
Svar: “nå men så må I jo brække døren ned”.
Lad det hermed være sagt ud i æteren at vi idag har fået politiets accept på at bryde en toiletdør op på et af landsdelens turistattraktioner.
Mor og barn har det i øvrigt godt igen – efter en drabelig afslutning på en LANG, men skøn dag.
ÆV
Troede jeg skulle slippe for dette års rokade inden for mit arbejde. Nix – jeg svinges nok engang. Kan ikke helt se, hvad det har at gøre med “vi skal gøre det godt for dig og tage lidt hensyn til din kroniske sygdom”. Nå, det gør man vist bare ikke sådant et sted.
Men lad os nu se, hvordan det kommer til at gå – perioden er fra 1. august til 31. december. Og det kommer til at gå forrygende – selvfølgelig gør det dét. Selvom jeg godt vil give mig selv lov til at være lidt “små-træt”.
Lille mig i den store verden 